V.E. Gamborg

V.E. Gamborg, Villads Emanuel Gamborg, 22.4.1865-5.2.1929, forsikringsdirektør, politiker. Født i Kbh. (Johs.), død sst., urne på Solbjerg kgd. G. blev student 1883 fra Metropolitanskolen, cand. phil. 1884 og studerede nogle år livsforsikringsmatematik hos professor T. N. Thiele der var direktør i livsforsikringsselskabet Hafnia. I dette selskab ansattes han 1884 som assistent på beregnerkontoret, hvor han – fra 1890 som beregner – var beskæftiget til 1897. Sammen med folketingsmand N. Neergaard og højesteretssagfører G. M. Rée stiftede han nævnte år Nordisk Livsforsikrings-Aktieselskab af 1897 og det følgende år Nordisk Ulykkesforsikrings-Aktieselskab af 1898. G. blev administrerende direktør med de to nævnte medstiftere som meddirektører for No'rdisk liv fra starten, mens. han fra at være medlem af direktionen for Nordisk ulykke 1908 også blev administrerende direktør for dette selskab. De to poster besad han til sin død. Under hans og hans meget dygtige medarbejder, dr. polit. Jens Pedersens (1873-1934) ledelse voksede selskaberne i jævnt tempo frem til at indtage ansete positioner inden for forsikringsbranchen. -I årenes løb tilfaldt mange af forsikringsverdenens tillidshverv G. 1909-16 sad han i Dansk Ulykkesforsikrings forenings bestyrelse (fra 1910 som formand), 1912-29 var han medlem af Forsikringsforeningens bestyrelse (formand 1919-21), 1925-29 formand for Den danske aktuarforening, og endelig var han i en årrække næstformand i De danske Livsforsikringsselskabers forening. Men ikke blot i forsikringsorganisationernes arbejde deltog han med iver og lyst; hans radikalliberalistiske sociale livsanskuelse og hans tidligt erhvervede grundfæstede opfattelse af forsikringen som et af de virksomste midler til fremme af befolkningens forsorgsbestræbelser gjorde ham levende interesseret i alt, hvad der kunne tjene til forsikringsideens udbredelse. Overalt hvor forsikringsspørgsmål sattes under debat kunne man derfor være sikker på at G. mødte frem for at kæmpe for sin yndlingsidé. I dags- og fagpressen skrev han i årenes løb en lang række artikler og afhandlinger, der altid læstes med stor interesse, og mangfoldige var de temperamentsfulde foredrag han holdt i Forsikringsforeningen og mange andre steder; han var vistnok den første der i radioen talte om forsikring. Hans såvel i skrift som i tale udpræget polemiske form kunne vel nu og da skaffe ham uvenner og skabe en selve sagen lidet gavnlig modstand, men det røre han med sine skarpe udfald tilsigtede at vække om de sager der lå ham på sinde, kom dog som regel de pågældende sager til gode. Han gjorde et stort arbejde for at skabe de bedste muligheder for en god teoretisk uddannelse af forsikringsfunktionærerne, og en nyorganisation og udvidelse af forsikringsforeningens bibliotek gennemførtes væsentligt på hans initiativ og ved hans ihærdige agitation. G. gjorde meget for at popularisere forsikringstanken, det er på dette felt hans betydning lå. Som politiker tilhørte G. det radikale venstre. Som flere andre politikere fik han sin træning til deltagelsen i det offentlige liv i Studentersamfundet, for hvilket han i en lang tid var en god støtte, og hvor han med iver deltog i grundlæggelsen af arbejdet i flere af de foretagender samfundet satte i gang. 1904-08 var G. medlem af Frbg. kommunalbestyrelse (formand for budgetudvalget) og 1918-26 af folketinget. Her blev han straks medlem af skatteudvalget, var 1919-20 medlem af finansudvalget, ligesom han sad i en række kommissioner: militærkommissionen, statsregnskabskommissionen, administrations-kommissionen m. fl. Som et bevis på G.s vidtspændende interesser kan anføres at han var medlem af tilsynsrådet for Nyt genealogisk institut, af bestyrelsen for Kronborg-museet og af bestyrelsen for Selskabet for dansk teaterhistorie. Han udgav bl. a. en samling matematiske opgaver og nogle logaritmetavler. Af hans talrige forsikringsafhandlinger kan nævnes Af Livsforsikringens Teori (Dansk Forsiknngs-Aarbog, 1904), Lov og- Uret (sst., 1909), Ulykkesforsikringsloven og Statens forhold til Forsikringsselskaberne (Assurandøren, 1916), Sancta simplicitas – (Nordisk Forsikringstidsskrift, 1921) og Moralske betragtninger over umoralske Fænomener (sst., 1928).