Vagn Bennike

Artikelstart

Vagn Bennike, 6.1.1888-30.11.1970, ingeniørofficer. Født på Frbg, død i Hellerup, begravet sst. Efter gennemgang af hærens officersskole blev B. premierløjtnant i Ingeniørregimentet 1912 og forfremmedes efter yderligere uddannelse på specialklassens ingeniørkursus til kaptajn 1922. Der fulgte en varieret tjeneste i geled, på skoler og i stabe med udnævnelse til oberstløjtnant og ansættelse som chef for 1. pionerbataljon 1937. Jævnsides hermed var B. i mere end 20 år lærer i krigsbygningskunst på officersskolen for hvilken han skrev lærebøger i dette fag. Næst efter at udforme og få indført en fast 12 m feltbro til overgang af mindre vandløb beskæftigede han sig meget med sprængningsarbejder, bl.a. med henblik på afbrydelse under krigsforhold af jernbanenettet i Jylland – en nyttig baggrund for den afgørende rolle han kom til at spille for jernbanesabotagen 1944–45. – B. blev i april 1944 af den illegalt arbejdende hærens generalstab (Ebbe Gørtz) sendt til Jylland som leder af den jyske modstandsbevægelse. Samarbejdet med de lokale civile veteraner i modstandsarbejdet, især Anton Toldstrup, kom ikke til at gå gnidningsløst. B. som var væsentlig ældre og af en noget særpræget og kantet natur, selvtillidsfuld og ihærdig indtil stædighed, opfattedes af de yngre som sendrægtig og omstændelig. Han var officersmæssigt ubrydeligt loyal over for "kommandovejen". Det er også blevet bebrejdet ham at han lagde overdreven vægt på sikkerhedsfor-anstaltninger. Stærkt efterstræbt af tyskerne som han var lykkedes det ham da også at holde sin organisation intakt, men vanskelighederne med at etablere personlige kontakter bidrog givetvis til gnidningerne. Trods de for ham uvante arbejdsvilkår opnåede B. dog med mod, selvstændighed og opfindsomhed resultater med hensyn til opstilling af militærgrupper og især jernbane-sabotage der almindeligt regnes blandt det bety-deligste i modstandsarbejdet. Den taktiske betydning for den allierede krigsførelse af jernbanesabotagen i Jylland blev nok af samtiden, dog ikke af B. personlig, overvurderet, men dens moralske betydning må fremdeles anses for meget stor.

Kort efter befrielsen blev B. forfremmet direkte til generalmajor og chef for Jydsk-fyenske kommando. Fra 1946 til sin afsked 1953 var B. generalinspektør for ingeniørtropperne og arbejdede med stor dygtighed på våbnets udvikling. Efter afskeden var B. chef for FNs våbenstilstand-skommission i Palæstina 1953–54. Oprørt over de frygtelige forhold hvorunder flygtningene levede fik han stærk sympati for araberne og gav offentligt udtryk herfor. Dette gav anledning til en vis kritik på et tidspunkt da sympatien i Danmark så udpræget var på jødisk side. B. havde sine meningers mod samtidig med at han var et forstående og venligt indstillet menneske. R. 1931. DM. 1942. K. 1947. K.1. 1949.

Familie

Forældre: oberstløjtnant Henrik Ferdinand B. (1852–1920) og Estrid Høgsbro (1860–1944). Gift 31. 3.1915 i Kbh. (Garn.) med Gerda Thora Emilie Paulsen, født 9.3.1890 på Frbg., død 13.1.1983 i Hellerup, d. af grosserer Valdemar P. (1855–1937) og Ella Thomsen (1863–1937).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Jørgen Hæstrup: Hemmelig alliance, 1959. Aage Trommer: Jernbanesabotagen i Danmark under den anden verdenskrig, 1971. Samme: Myte og sandhed i besættelseshistorien, 1973 69–85. Berl. tid. 3.12.1970. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig