Valborg Borchsenius, Valborg Bodil Emilie Borchsenius, 19.11.1872-5.1.1949, solodanser, instruktør. Født i Kbh. (Johs.), død i Kbh., urne på Garnisons kgd. Som elev på Det kgl. teaters balletskole medvirkede B. allerede 1879 ved Et Dukkehjems førsteopførelse idet hun udførte et af Nora Helmers børn. På balletskolen blev hun uddannet af Daniel Krum og Emil Hansen og debuterede som eskimopigen i Fjernt fra Danmark 1.6.1888. Sit første store parti fik hun 1891 hvor hun dansede Sylfiden der for hende betød indledningen til en lang række fremstillinger af Bournonvilles kvindeskikkelser. De passede til hendes blonde ydre, hun gav dem sit vindende smil og udførte dem -i reglen med Hans Beck som partner – med stor respekt for og troskab mod traditionen (fx Astrid i Valdemar, Hilda i Et Folkesagn, Sigyn i Thrymskviden, Ragnhild og Kirsti i Brudefærden i Hardanger. Svava i Valkyrien, Celeste i Toreadoren). Karakteristisk for B. som danser var en lys glæde, en styrke og præcision i dansen og dertil et spidst lune der navnlig kom til udtryk i Svanilda i Coppelia som hun udførte over hundrede gange. Hun forsøgte sig også i skuespillet, men hendes dramatiske fremstillingsevne stod ikke mål med hendes teknisk fuldendte dans. 1895 blev hun solodanserinde; 1.6.1918 tog hun afsked som Svanilda i Coppelia og Teresina i Napoli (3.akt). Hun vedblev dog, med nogle års fravær i 1920'erne, at have tilknytning til balletten hvor hendes virke som lærer for børnene på balletskolen blev af allerstørste betydning. Med et skarpt øje værnede "Vaps" om Bournonvilletraditionen og sørgede for at stilen kom rigtigt i kroppen hos den række dansere som på scenen tolkede Bournonville i 1930'erne, -40'erne og -50'erne. Men endnu væsentligere og ganske uvurderligt for Bournonville-repertoiret blev det arbejde hun udførte i 1930erne og -40'erne hvor hun, foruden at være leder af den mimiske skole Harald Lander oprettede 1941, sammen med Lander indstuderede de Bournonville-balletter der endnu kunne reddes og derefter nedskrev balletterne, så de fra nu af ikke udelukkende skulle hvile på den mundtlige tradition. Ingenio et arti 1918.

Familie

Forældre: instrumentmager Jørgen Adolf Jørgensen (1822–1900) og Christiane Pouline Engelund (1835–90). Gift 1. gang 5.6.1896 i Hørsholm med skuespiller ved Det kgl. teater Johannes Norden Guldbrandsen (gift 2. gang 1908 med skuespiller Anna Marie Vilhelmine Warburg, 1873–1952), født 13.10.1871 på Frbg., død 10.10.1922 i Århus, s. af kasserer, senere etatsråd Vilhelm Alfred G. (1833–1914) og Amalie Elisabeth Krüger (1842–76). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 15.4.1908 i Kbh. (Slotsk.) med regissør ved Det kgl. teater, senere overregissør Kaare Guldbrand B., født 1.8.1874 i Kbh. (Frue), død 29.4.1960 i Ordrup (gift 1. gang 1899 med skuespiller, senere garderobiére ved Folketeatret, Henny Johanne (Kitte) Vilhelmine Ketelsen (1877–1952, gift 2. gang med varietédirektør, senere hotelejer Birger Johannes Dyhr, 1874– 1930), han gift 3. gang 1921 med Inger Marie Jørgensen, født 1895), s. af forfatteren, redaktør Otto B. (1844–1925) og skuespiller Betty B., f. Guldbrandsen (1850–90).

Ikonografi

Afbildet på Paul Fischers maleri af Det kongelige teaters balletsal, 1889 (Teatermus.). Tegn. af Emil Krause, 1906 (Teatermus.). Foto (Kgl. bibl., Det kgl. teaters arkiv og bibliotek, Teatermus.).

Bibliografi

Sophus Bauditz i Teatret VIII, 1909. Sv. Kragh-Jacobsen: Ballettens blomstring ude og hjemme, 1945.

Sv. Kragh-Jacobsen og Torben Krogh: Den kongelige danske ballet, 1952. Sv. Kragh-Jacobsen i Berl.tid., 6.1.1949.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig