Viggo Jensen

Viggo Jensen, Anders Viggo Imanuel Jensen, 28.4.1883-29.3.1958, ingeniør, opfinder. Født i Odense (Skt. Knuds), død i Brønshøj, begravet Solbjerg kgd. Fra otteårsalderen fik J. lov at eksperimentere i et værksted på Odense elektricitetsværk. En kreds af byens borgere opdagede den faderløse drengs evner og skaffede ham en friplads på Mulernes legatskole hvorfra han som præliminarist 1897 først kom i lære som kleinsmed hos F. L. Augustinus, senere som elektromekaniker hos Laur. Knudsen. Allerede tidligt begyndte J. som opfinder, 1902 opfandt han et tørelement der senere blev udnyttet i en af ham anlagt batterifabrik, det senere Nefa A/S. 1903 konstruerede han det første danskbyggede røntgenapparat. Efter stillinger som overmontør ved ingeniørfirmaet Bruun & Sørensen i Århus 1904-07 og ingeniør ved Andersen & Meyer i Kbh. 1907-11 grundlagde J. 12.1.1912 Viggo Jensens Elektromekaniske Etablissement på Nørrevold i Kbh. Etableringen var baseret på en fejlfinder Argus til jævnstrømsmotorer som J. fik patenteret 1913. Egmont H. Petersen betroede J. hele den tekniske installation på det dengang nyopførte Gutenberghus 1912-15 hvor J. improviserede, opfandt og fabrikerede apparater til trinløs regulering af rotationsmaskinerne, elektrificerede bogtrykkeriet og sætteriet og installerede verdens første lysavis som han patenterede. Tilsvarende opgaver fik han for bl.a Berlingske Tidende og en række dagblade og trykkerier i provinsen og i de øvrige nordiske lande. For Danmarks nationalbanks seddeltrykkeri udviklede J. en ny galvanisk metode til klichéfremstilling således at danske pengesedler ikke skulle kunne efterlaves, og 1917-18 forestod han nyindretningen af seddeltrykkeriets galvaniske afdeling. 1914-19 anlagde J. et kobberværk i Sydhavnen hvor sporvejenes kasserede luftkabler blev konverteret til elektrolytisk rent kobber, og J. udviklede og fabrikerede de vindmølledynamoer der blev installeret på en række af statens forsøgsgårde i Vest- og Nordjylland. 1919 omdannedes virksomheden til A/S Viggo Jensens Elektromekaniske Etablissement/Generator (nuv. Dansk Svejse-Industri A/S) med mere end 100 medarbejdere, men 1923 solgte J. sine interesser og fratrådte som direktør. 1922 havde han udviklet en særlig højspændings-transformator på 150 000 volt til Niels Bohrs institut og Porcelainsfabrikken Norden, som vakte opsigt i elektrotekniske kredse. 1923-32 trak han sig delvis tilbage til sit opfinderværksted. 1923 gjorde J. s.m. svogeren Carl Alstrup sit livs største opfindelse, farvefilmen Spectralfilmen (technicolor), men først 1927 var systemet så udviklet at verdenspremieren kunne finde sted. Opfindelsen vakte enorm opsigt over hele verden. Forinden var den blevet patenteret i Danmark og 18 andre lande. Et amerikansk selskab købte rettighederne – som det viste sig for at hindre fremkomsten – og da en retssag trak ud til efter at patentbeskyttelsen var udløbet 1948 udtog en amerikaner patent på J.s opfindelse endnu engang – og technicolor gik sin sejrsgang. 1933 opfandt J. et vekselstrømsapparat til kogning, verdens første moderne elkom-fur der fik guldmedalje på verdensudstillingen i Bruxelles 1935, og 1937 patenterede han en specialtransformator Lysbuen til elektrisk svejsning. – Under anden verdenskrig 1940-45 installerede J. over 8000 vinduessikringer. En ondartet øjensygdom med tiltagende blindhed satte herefter stop for J.s opfinderkarriere, han havde da udtaget mere end 90 patenter der næsten alle er udnyttet industrielt. Det af J.s stiftede Dynamotor, foreningen af fabrikanter af elektriske maskiner i Danmark eksisterer fortsat som en del af Jernets arbejdsgiverforening. – Nogen stor industrimand blev J. aldrig, dertil var hans økonomiske sans for ringe, men han var en betydelig opfinder og en talentfuld elektrotekniker. – J. var skuemester i svendeprøvekommissionen inden for sit fag 1938-48. – Farve- og tonefilm 1925-30 i Det danske filmmuseum. Farve/tone-filmoptager og -fremviserapparater 1927-29 i Danmarks tekniske museum.