Vilhelm Ohlsson

Vilhelm Ohlsson, Frederik Vilhelm Ohlsson, 3.5.1870-25.1.1934, fuldmægtig ved DSB, redaktør. Født på Frbg, død i Kbh., urne på Bispebjerg. O. blev seksten år gammel ansat ved statsbanerne som elevaspirant i Kbh. og blev trafikassistent 1890. Blandt hans samtidige var J. Friis-Skotte der som han selv var optaget af den inden for civiletaterne vågnende organisationstanke. Med praktisk greb på tingene fik O. 1900 under tilslutning fra kollegerne gjort den selskabelige forening Jernbaneforeningen til en faglig forening, og som viceformand agiterede han i tale og skrift for forbedring af sine medansattes økonomiske, tjenstlige og retslige stilling. Bevægelsen var ikke velset af statsbaneledelsen, men foreningens stilling konsolideredes. – Ved folketingsvalget 1901 var O. stiller for venstremanden Johan Ottosen på Frbg. men den konservative trafikminister Chr. Juul-Rysensteen lod generaldirektør I. W. Tegner tilkendegive over for O. at såfremt han ikke ville opgive at være stiller ville han blive forflyttet, og da O. nægtede at efterkomme ministerens forlangende blev han efter valget forflyttet til Sparkær; da V. Hørup få måneder efter blev trafikminister kom O. straks tilbage fra sit forvisningssted. O. sluttede sig siden til det radikale venstre og 1905 opgav han sin stilling ved banerne og blev medredaktør og forretningsfører ved Jydsk Morgenblad der imidlertid havde svært ved at klare sig i konkurrencen med de ældre, grundfæstede Århus-blade. I kompagni med folketingsmand P. Sabroe oprettede O. 1906 en fabriksvirksomhed, men da også dette mislykkedes søgte han genansættelse i sin tidligere stilling ved statsbanerne, blev leder af Pressebureauet, fra 1917 som fuldmægtig, og havde dermed fået en virksomhed som han havde naturlige forudsætninger for at bestride. Journalistikken havde fra de unge år haft hans interesse, han var 1889-95 medarbejder ved Nordstjernen, udgav 1895 et bind Stationshistorier og n.å. en digtsamling Fyraften, han grundlagde jernbaneforeningens medlemsblad Vor Stand, og 1903 oprettede han Jernbanebladet som han redigerede til 1919; jævnsides med dygtigt skrevne artikler om jernbanefaglige forhold udfoldede han sig også her som forfatter af små noveller hvis emner altid var hentet fra livet blandt jernbanemænd i landstationernes miljø. O. var et nobelt, finttænkende menneske, i skrift og tale behersket, saglig og samfundsmæssigt betonet. Han tog sin afsked 1927. Æresmedlem af Jernbaneforeningen 1925.