Vittus Steenholdt

Vittus Steenholdt, Vittus Frederik Steenholdt, 18.8.1808-13.2.1862, seminarielærer. Født i Upernavik, død i Jakobshavn. S. blev først døbt 1815 efter faderens flytning til Godhavn da der under krigen ikke var præst i Upernavik. Da drengen tidligt viste gode evner kom han i skole hos den berømte præst i Egedesminde, Peder Kragh, og blev med årene en slags plejesøn af huset. Han kom til at beherske både grønlandsk og dansk flydende og var en fin sproglig begavelse. Samtidig blev han en meget dygtig musiker. 1826 optrådte han første gang som organist og virkede derefter som sådan og som hjælpelærer og kateket for Kragh, ligesom han blev en uvurderlig hjælper ved dennes oversættelsesarbejder. Omkring 1840 kom han til Jakobshavn som overkateket, og da det ene af Grønlands to seminarier 1845 oprettedes i denne by blev S. ansat som seminarielærer, den eneste bortset fra forstanderen der var den til enhver tid værende missionær i kolonien. Da disse de første år slet ikke boede på stedet og der tilmed var uheld med dårlige nerver kom S. til alene at bære den daglige hovedbyrde i arbejdet på seminariet. Denne opgave viste han sig fuldt ud voksen i kraft af sin begavelse og store flid. Bl.a. måtte han selv oversætte flere lærebøger til grønlandsk, således Balslevs Bibelhistorie der udkom 1854 ligesom han nåede at oversætte det allermeste af Det nye testamente. Også ved det nyoprettede bogtrykkeri i Godthåb fik han 1860 udgivet et lille skrift, kaldet Illerkuksamut imaloneet illuarnermik ajokersout (en belæring om moral og retfærdighed). Som en anerkendelse for disse arbejder modtog han økonomisk påskønnelse fra Det danske missionsselskab og Missionskollegiet.

S. fik dog sin største betydning som skaber af seminariet i Jakobshavn og i samarbejdet med flere dygtige danske missionærer, især U. P. C. Nissen og N. P. Simonsen. Der blev anlagt en bevidst uddannelsespolitik der gik ud på at skabe en så kvalificeret uddannelse at den også kunne bruges til en præstegerning så grønlændere kunne begynde at erstatte de danske præster. Derfor forsøgte man at lære eleverne så meget dansk at de kunne få direkte adgang til den store litteraturskat på dette sprog, og til sidst blev en overbygning af rent dansksprogede klasser lagt oven på selve seminariet. Det er svært at placere æren for alt dette et bestemt sted – det var de skiftende forstandere der udadtil tegnede seminariet, men på mange måder var S. sjælen deri. Resultatet var at Jakobshavn seminarium i de første årtier var en meget større succes end Godthåbs, og flere kuld af veluddannede elever blev sendt ud og udførte i et par generationer et uvurderligt kirkeligt-kulturelt arbejde i hele Nordgrønland. Men i Godthåb var man ikke enige. Grønlænderne blev anset for at være for "umodne" til at overtage præsteembederne, og da Danmark havde fået højreregeringen, blæste alle vinde Jakobshavn imod. 1875 blev seminariet lukket og al fremtidig læreruddannelse overladt til Godthåb – hvilket længe gav sig udslag i store vanskeligheder ved at skaffe kateketer til Nordgrønland. Forinden var dog én af eleverne, Tobias Mørch, kommet på videreuddannelse i Danmark og blev ved sin hjemkomst ordineret -som første grønlænder af rent grønlandsk afstamning.

Om S.s sprogbegavelse fortæller Grønlands store sprogpioner S. Kleinschmidt i forarbejdet til sin ordbog, at han står i stor gæld til S., der "havde en ganske mærkelig evne til at definere et grønlandsk ords betydning på dansk". Kleinschmidt benyttede et af S. gennemgået og rettet eksemplar af Fabricius' ordbog til sin egen, og den retskrivning Kleinschmidt skabte, var i mange henseender en udbygning af S.s selvopfundne og meget originale skrivemåde. S. var den type der er så langt forud for deres tid, at de aldrig bliver betroet land og rige, men må virke i det skjulte bagland. Og først en sen eftertid forstår deres værd. S. var ubestridt en af 1800-tallets mest fremragende grønlandske personligheder. Han har en stor efterslægt i Nordgrønland, deriblandt flere af nutidens ledende politikere.

Familie

Forældre: handelsmedhjælper Niels Larsen S. (1766–1822) og Ane Lyngbye (1767–1830). Gift 1. gang 8.9.1830 i Egedesminde med Ane Clara Geisler, født 21.12.1812, død 13.1.1857 i Jakobshavn, d. af kolonibestyrer Johan Kristian G. og Karen Nicolaisdatter. Gift 2. gang 28.8.1857 med Birgithe Charlotte Kristine Sandgreen, født 14.10.1836 i Agpat, død 11.7.1859 i Jakobshavn, d. af tømrer Levi Christopher Nicolai S. og Karen Motzfeldt. Gift 3. gang 21.9.1860 med Mathilde Kristine Christophersen, født 4.4.1822 i Jakobshavn, død 14.8.1868 sst., d. af fanger Jørgen C. og hustru Caroline.

Bibliografi

H. Ostermann: Kolonien Jakobshavns hist., 1941 = Det grønlandske selsk.s skr. XI.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig