Wilhelm Weimann, Wilhelm Hartvig Otto Weimann, 28.11.1868-1.7.1942, minister. Født i Odense, død på Davrup hovedgård ved Jyderup, urne på Odense kgd. W. blev student 1885 fra Odense og tog juridisk embedseksamen 1892. Som student havde han en tid været i handelslære i Kiel, og efter sin embedseksamen knyttedes han til ledelsen af faderens store eksportforretning i skind, men han brød dog ret hurtigt med den rent praktiske side af købmandsgerningen. 1897 blev han overretssagfører, og s.å. indtrådte han i konsulatsvæsenet, idet han blev udsendt dansk vicekonsul i Chicago. Siden var han fungerende konsul i New York, og 1901 blev han generalkonsul i Hamburg. I disse forskellige stillinger gjorde han sig fordelagtigt gældende og vandt et så godt navn inden for danske handelskredse, at han var på tale som ministeremne – eller departementschefemne – allerede ved handelsministeriets oprettelse 1908. Det blev dog ikke til noget i denne omgang, men da det første ministerium Zahle dannedes okt. 1909, indtrådte W. i dette som handelsminister og overtog nogle måneder efter yderligere trafikministerporteføljen. Som minister var W. en dygtig administrator, men nogen væsentlig indsats øvede han ikke i dette ministeriums korte levetid, selv om han gjorde et stort arbejde for at få gennemført forslaget om Storstrømsbroen. 1910 søgte han uden held valg til folketinget i Kbh.s 1. kreds som radikal kandidat og afgik juli s.å. med det øvrige ministerium. 1911 blev W. bestyrer af ØKs virksomheder i Siam og 1913 direktør i selskabet stadig med bopæl i Bangkok. 1914 vendte han på grund af klimafeber hjem til Danmark hvor han indtrådte i bestyrelsen for Det Store Nordiske Telegraf-Selskab, og da han her blev opfordret til at overtage formandsposten efter kammerherre Edouard Suenson (1842-1921) udtrådte han af ØK. På denne betydelige post virkede W. 22 år idet han trådte tilbage i juni 1938 kort før han fyldte 70 år. Han viste såvel meget repræsentative evner som smidighed og forhandlingsdygtighed under de mange vigtige konferencer med udenlandske myndigheder og regeringer hvorimod han ved de lejligheder hvor han tog del i den offentlige polemik inden for landets grænser kunne optræde noget uovervejet. Han sad i bestyrelsen for De forenede Papirfabrikker fra 1915 og var formand 1923-37. Under første verdenskrig var han formand for jernbanerådet og for Dansk kulbureau. Efter sin fratræden som formand i Store Nordiske – hvor han i øvrigt fortsatte i bestyrelsen – købte W. Davrup hovedgård hvor han levede sine sidste år ivrigt optaget af godsets drift.

Familie

Forældre: købmand Frederik Christian Johann W. (1827-99) og Sophie Margaretha Johanne Seedorff (1838-1908). Ugift.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Politiken 28.10.1909 og 20.5.1910. Vald. Koppel sst. 2.7.1942. Børsen 28.11.1918, 20.3.1937, 4.4.1937 og 2.7.1942. Den danske udenrigstjeneste 1770-1970 I, 1970. De danske ministerier 1901-29, ved Sv. Thorsen, 1972.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig