A. Michelsen

A. Michelsen, Andreas Ludvig Jacob Michelsen, 31.5.1801-11.2.1881, historiker, politiker. Født i Sottrup, Sundeved, død i Slesvig, begravet sst. Efter faderens død flyttede moderen til Åbenrå hvor M. voksede op i trange kår, indtil han 1816 ved grev Konrad V Blücher-Altonas hjælp kom til gymnasiet i Altona og optoges i hans hus. Han studerede derefter jura i Kiel og Göttingen og tog 1823 eksamen i Slesvig. Han fik herefter støtte til at fortsætte sine studier i udlandet. 1824 tog han den juridiske doktorgrad i Berlin, derpå studerede han i Heidelberg og i Paris. 1826-29 opholdt han sig i Kbh. Her kom M. i forbindelse med danske videnskabsmænd, A. S. Ørsted, J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, Chr. Molbech og H. M. Velschow og optoges i Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie og sprog, det islandske litteraturselskab og det norske videnskabernes selskab. Hans videnskabelige interesser samlede sig efterhånden mere og mere om rent historiske forhold, men han kom også i forbindelse med Uwe Jens Lornsen og talte i læseselskabet Athenæum for en fri forfatning, ønskede også en særlig forfatning for hertugdømmerne på demokratisk grundlag. 1829 blev han F. C. Dahlmanns efterfølger som professor i historie i Kiel. Han var meget produktiv og udgav bl.a. omfattende kildesamlinger til hertugdømmernes historie i middelalderen. 1833 gav han stødet til dannelsen af Schleswig-Holstein-Lauenburgische Gesellschaft für vaterländische Geschichte (nu Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch.) og var indtil 1842 dets første sekretær og udgiver af dets tidsskrift. I Kiel knyttede han venskab med Th. Olshausen og hørte til kredsen af yngre slesvig-holstenske liberale. Fra et studieophold i Kbh. rejste han okt. 1830 tilbage til Kiel med Lornsen hvor denne kastede sig ud i forfatningssagen. M. deltog heri, bl.a. ved breve til sin barndomsby Åbenrå og på universitetet i Kiel og udsendte 1831 et skrift hvori han optrådte som talsmand for især bondestandens historiske ret til deltagelse i det offentlige liv. 1842 lod han sig kalde til et professorat i stats- og folkeret i Jena. Her steg han til gehejmejustitsråd og medlem af overappellationsretten (1854) og udfoldede en rig forfattervirksomhed i tysk historie og ret. Han glemte dog ikke sit snævrere fædreland. 1844 bragte Polemische Erörterung über die schleswig-holsteinische Staatssuccession ham i snæver personlig forbindelse med hertugen af Augustenborg og han hørte nu til dennes rådgivere.

1848 stillede M. sig til den slesvigholstenske regerings rådighed og blev brugt til en sendelse til Berlin, noget senere valgtes han til repræsentant for I. slesvigske valgkreds i Frankfurt som han, der efterhånden var ret moderat, forlod i maj 1849 da forsamlingen radikaliseredes. Han genoptog nu sin virksomhed i Jena, indtil han 1862 blev leder for Germanisches Nationalmuseum i Nürnberg. Da Frederik (1829-80) af Augustenborg 1863 igen rejste slægtens arvekrav, opgav M. sin stilling og tog til Kiel for at støtte ham. Efter augustenborgernes nederlag over for den preussiske politik trak han sig tilbage fra al offentlig virksomhed og bosatte sig i Slesvig hvor han arbejdede med historiske emner, bl. a. udgav han H. N. A. Jensens Schleswig-Holsteinische Kirchengeschichte 1873-79. I årene efter 1864 skænkede han sin store juridiske bogsamling til det kgl. bibliotek i Stockholm. Senere testamenterede han sine historiske samlinger til universitetet i Kiel.