Anders Foss, 1543(7)-25.1.1607, biskop, historiker. Død i Bergen. Om F.s ungdom og uddannelse har man kun anden-tredie hånds viden. Den første sikre efterretning er en dagbogsoptegnelse af Peder Hegelund der dec.1565 besøgte ham på Antvorskov hvor hans frænde Niels Andersen F. var prior, og hvor F. skal have forestået skolen. 1566 disputerede han for magistergraden ved Kbh.s universitet, 1578 træffer vi ham som sognepræst i Stege. S.å. var han på forslag til Trondhjem bispestol og nævnes ved den lejlighed som en lærdmand. Hans Mogensen blev dog foretrukket, men 1583 fik F. embedet som biskop i Bergen. -Han var en initiativrig og nidkær biskop, men tillige selvrådig og stridbar. På Møn havde han ligget i trætte med Peder Munk på Stegehus, og i Bergen stredes han heftigt med sin kollega i stiftstyrelsen, lensmanden Peder Thott om grænserne for deres myndighedsområde. Personlige rivninger forværrede forholdet. Særlig pinligt var det at hans hustru blev indviklet i en trolddomssag, og at hans svigersøn, rektoren i Bergen, var en dårlig person der blev afsat og indespærret i Blåtårn. Alt dette foranledigede at F. oftere måtte rejse til Kbh. for at tale sin sag. Han besøgte da flere gange Tyge Brahe, til hvis vennekreds han hørte. – F. havde fra sin ungdom med iver studeret historiske skrifter, ikke mindst udenlandske krøniker. 1577 fik han 40 dl. som hædersgave af kongen for De danske Kongers Genealogi, et latinsk skrift der vistnok har været trykt, men er gået til grunde, hvorimod en oversættelse Fire Taffler eller Stam Register om Danmarckis oc Norgis Konger ved Jacob Madsen (1592) endnu er til. Ifølge C. C. Lyschander arbejdede han også på en fortegnelse over de skribenter der berører Danmarks Historie. Denne fortegnelse har haft nøje sammenhæng med Annales universales som F. selv omtaler 1583, og som siden kom til universitetsbiblioteket hvor de gik tabt 1728 – fire bind var det efter de gamle bibliotekslister. Studiet af udlandets historiske litteratur førte F. til kritik af den hjemlige overlevering, specielt Saxos værk som det fremgår af et indlæg han gav 1583 i spørgsmålet, om Hans Svanings danmarkshistorie burde trykkes eller ej. F. peger på de kronologiske urimeligheder hos Saxo og udtaler sig hvast om sagnhistorien der i hans øjne ikke har mere værd "end voris Euentyrer om Per, Pouell och Espern Askefiis". Helt alene i samtiden stod han ikke med sin kritiske opfattelse. Adskillig skepsis kom til orde i diskussion og i litteraturen. Arild Huitfeldt har i grunden samme syn på tingene som F., J. J. Venusinus og Johs. Pontanus ligeså.

Familie

Fødested og forældre ukendte. Gift Marine, muligvis d. af kongens sårlæge Ruprecht Geisspuscher (ca. 1500-69) og Anna (død tidligst 1571).

Bibliografi

Monuments hist. Danicæ, udg. H. F. Rørdam II, 1875 539-94. – Gustaf Rudbeck i Nord.t. för bok- och bibl. väsen IV, Upps. 1917 198-203.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig