Carl Ahlefeldt, 25.4.1670-7.9.1722, greve, statholder. Født på Hartenburg, død på Gråsten, begravet i Tranekær k. Storkansleren lod sin søn få en omhyggelig undervisning. 1684–86 rejste han i udlandet med Nikolai Henrik Masius, en broder til den bekendte teolog og senere regeringspræsident i Glückstadt, som hovmester. Efter sin hjemkomst blev han nøje knyttet til den kgl. familie. 1692 var han i kronprins Frederiks følge på dennes rejse til Tyskland, Frankrig og Italien, 1695 blev han kammerherre, og 1696 betroede Christian V ham stillingen som guvernør og hovmester for sin yngre søn, prins Carl, på dennes rejse til udlandet, som afløser af Johan Georg Holstein. I arkivet på Tranekær bevares endnu en række breve som dronning Charlotte Amalie har skrevet til ham under denne rejse der varede i omtrent 4 år og gik gennem Tyskland, Schweiz, Frankrig, Italien og Holland. Efter hjemkomsten 1699 fik han en række høje hofstillinger. Allerede 1699 blev han overkammerherre og overhofmester for ridderakademiet i Kbh., det sidste til 1703. 1700 blev han tillige overstaldmester. Samtidig med at A. indtog disse fornemme stillinger kom han, som det synes, til at stå den unge konge Frederik IV personlig nær, og han nævnes ved siden af Christian Gyldenløve som hørende til dennes fortrolige omgang, således at i sammenligning med dem både storkansleren Conrad Reventlow og gehejmeråd Chr. S. Plessen kom til at træde i skygge. Hojer sigter A. såvel som Christian Gyldenløve for rolig at have set på at kongen 1703 gjorde sig skyldig i bigami ved at ægte frøken Viereck til venstre hånd.

Medens A. hidtil nærmest havde levet som den fornemme hofmand trådte han 1704 ind i de høje civilembedsmænds rækker ved at blive præsident for kommercekollegiet, fra 1708 for politi- og kommercekollegiet. 1710 fik han endogså sæde i konseillet hvor han afløste Christian Lente der afskedigedes, formodentlig fordi han havde været mod Danmarks deltagelse i den store nordiske krig. Som medlem af konseillet havde A. i forbindelse med sine kolleger Otte Krabbe og Christian Sehested 1711 det hverv at lede regeringen i Kbh. under pesten, medens kongen personlig tog ophold i Kolding. Efter at pesten havde varet et par måneder tog de tre konseilsherrer dog med kongens tilladelse ophold på Jægersborg slot for at være nogenlunde sikre mod smitte. Allerede 1712 blev A. dog fjernet fra konseillet. Han havde tidligere stået på en noget spændt fod med storkansler Reventlow, og efter dennes død 1708 vedblev der at være rivninger mellem ham og den reventlowske familie. Da dennes indflydelse atter voksede efter at Frederik IV 1711 havde forelsket sig i Anna Sophie Reventlow måtte A. vige pladsen i konseillet. Dette skete dog på en i det mindste tilsyneladende hædrende måde, idet han blev udnævnt til statholder i Slesvig og Holsten. Denne stilling beklædte han lige til sin død, og som statholder kom han til at spille en fremtrædende rolle ved arvehyl-dingen af Frederik IV i Slesvig 4.9.1721. A. havde som yngste søn efter faderen arvet rigsgrevskabet Rixingen og baroniet Mörsberg i Lothringen som han dog afhændede 1703. Da begge de ældre brødre døde barnløse arvede han efterhånden også disses besiddelser: grevskabet Langeland, godserne Søgård, Gråsten, Ballegård, Grøngrøft og Årup i Slesvig og die Wildniss ved Glückstadt. 1703 købte han en del af det tidligere krongods i Kalundborg len, som Frederik III 1664 havde solgt til Gabriel Marselis, af dennes søn Frans Marselis. Han nedlagde her landsbyen Østrup og dannede heraf herregården Østrup, det senere Lerchenborg. – Trods disse store besiddelser og A.s høje embedsstillinger var hans formuesforhold slette, og ved hans død var hans bo konkurs. I de følgende år måtte boet sælge alle godserne med undtagelse af selve grevskabet Langeland der endda var stærkt forgældet. – Gehejmeråd 1703.

Familie

Forældre: storkansler Frederik A. (1623–86) og grevinde Marie Elisabeth Leiningen-Dagsburg (1648–1724). Gift 2.3.1702 i Hamburg med grevinde Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig, født 6.1.1686, død 30.9.1755 i Altona, d. af statholder Ulrik Frederik Gyldenløve (1638–1704) og komtesse Antoinette Augusta af Aldenburg (1660–1701). Far til Conrad A. og Frederik A. (1702–73). – Halvbror til Frederik A. (1662–1708).

Udnævnelser

Hv.R. 1698. Bl.R. 1703.

Ikonografi

Min., kopi efter denne som mal. (Tranekær).

Bibliografi

O. H. Moller: Nachr. von dem Geschl. d. v. Ahlefeldt, 1771 437–99. Louis Bobé: Slægten A., VI, 1897 55–65. Danm.s adels årbog, 1929 II 182. – F. Ahlefeldt-Laurvig: Prins Carls rejse, 1925. O. Kyhl: Den landmilitærecentraladministration 1660–1763 II, 1975.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig