Carl Thomsen, Carl Henrik Thomsen, ved dåben Karl, 24.7.1894-10.5.1971, stadsbibliotekar. Født i Kbh, død i Holte, begravet i Søllerød. T. voksede på grund af moderens død ved hans fødsel op hos faderens forældre og en faster. Fra sit 10.-14. år gik han på Det Kgl. opfostringshus' skole der havde et godt ry. Han Fik præliminæreksamen 1910 og var nu henvist til at finde sin vej frem selv, bl.a. som ivrig gæst på de københavnske læsesale og som interesseret lytter til foredrag på Borups højskole hvor han også underviste. Påvirket af syndikalistbevægelsen besluttede T. at markere sig som militærnægter hvilket efter ældre lovgivning betød ti måneders fængsel. Fængselspræsten i Vridsløse C. Ludvigsen fortalte ham om folkebibliotekerne og de første tilløb til studiekredse, den såkaldte hjemmelæsningsbevægelse. Thomas Døssing betænkte sig ikke på at han trods manglede eksaminer skulle optages på den første biblioteksskole 1918. Efter assistenttid i Statens bogsamlingskomité kom han 1920 til Esbjerg som Jørgen Bankes efterfølger og blev 1921 leder af centralbiblioteket. Han virkede som inspirator i det store opland ved oprettelsen af biblioteker, drøftelser af bogbestandens opbygning, foredrag og kurser. I disse år formedes den grundindstilling til læsning som han har udtrykt således: "En stadig opøvelse til modtagelighed og villighed til at forstå andres opfattelse." For ham var biblioteksarbejdet et pædagogisk arbejde der skal respektere menneskets værd og dets udviklingsmuligheder. 1927 indrettedes en af ham planlagt selvstændig biblioteksbygning.

1933 kom T. til Århus hvor et moderne folkebibliotek skulle opbygges fra grunden i den nye bygning over for Statsbiblioteket. Det blev en meget hurtig vækst, også i oplandet hvor hans idé, startbiblioteket på 250 bind, købt på afbetaling, satte gang i biblioteksoprettelserne. Han var en beslutsom biblioteksleder med klare forestillinger om at gøre biblioteket til Borgernes hus. 1944 blev han Københavns Kommunebibliotekers leder efter Jens Aarsbo. I de vanskelige år under besættelsen og i årene efter udrettede han hele mirakler i henseende til opbygning af bibliotekssystemet: 11 nye distriktsbiblioteker, heraf ni i nye lokaler. Men først og fremmest lykkedes det ham i godt samarbejde med myndighederne at få indrettet et hovedbibliotek i en del af biblioteksgården på Kultorvet. Her fik man for første gang i Danmark de fra Stockholms stadsbibliotek kendte fagsale. Her begyndte også de populære forfatteraftener i samarbejde med forfatterforeningen og Dansk bogtjeneste. I det faglige organisationsarbejde engagerede han sig livligt og sad i en række udvalg, bl.a. i biblioteksforeningens statsradiofoniudvalg, i udvalget for bedre biblioteksbenyttelse og i Bibliotekernes kontakttjeneste, alle efter hovedlinjen: den bredest mulige kontakt med det folkelige oplysningsarbejde. De store fællesforetagender som folkebibliotekerne fik udviklet gik han varmt ind for, således Dansk bibliografisk kontor, forgængeren for Bibliotekscentralen, Indbindingscentralen og optryksudvalget Nyt dansk litteraturselskab der fik god kontakt med forlagene. Orienteringen af låneren plejedes i serien Læs med Plan fra 1940erne. Sine erfaringer med biblioteksbyggeri nedfældede han bl.a. i Lærebog i Biblioteksteknik, 2. udg. 1945. Inspirerende i enhver faglig debat, fuld at liv og ideer er T. den folkobiblioteksmand der næst efter Thomas Døssing har spændt videst i opfattelsen af folkebibliotekerne: "Åbenhed og usnobbethed skal være drivkraften i et biblioteksarbejde der henvender sig til hele befolkningen." Ved sin afgang fra Københavns Kommunebiblioteker 1962 modtog han festskriftet I ideens tjeneste og blev samme år udnævnt til æresmedlem af Danmarks biblioteksforening.

Familie

Forældre: snedker, senere kontorassistent Johannes Jørgen Henrik T. (1872–1942) og Petra Jensine Justine Bjerregaard (1876–94). Gift 1. gang 5.3.1921 i Slagelse (b.v.) med bibliotekar Marie Jensen, født 7.11.1889 i Kirke Helsinge, d. af tækkemand Niels Peter J. (født 1854) og Lovise Kirstine Busch (født 1855). Ægteskabet opløst 1941. Gift 2. gang 31.5.1941 i Odense (b.v.) med bibliotekar Hildeborg Obel-Jørgensen, født 24.10.1903 i Nyborg, d. af skoleinspektør Victor Emanuel Jørgensen (1862–1948) og lærer Claudia Georgine Francisca Obel (1862–1906).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Det d;inske bogmarked CVI, 1960 1090–92. – I ideens tjeneste. Festskr. til C. T., red. Robert L. Hansen, 1962 (heri bibliografi 105–12). Astrid Hoffmeyer i Bogens verden XLIV, 1962 459. Ingeborg Heintze sst. 1964 196f. Frode Jensen sst. 1971 279.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig