Chr. Hørdum

Artikelstart

Chr. Hørdum, Christen Iver Hørdum, 21.3.1846-6.6.1911, politiker. Født i Fuglslev ved Ebeltoft, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). H. blev uddannet som skomager og kom 1869 til Kbh. som soldat. Her fik han arbejde efter soldatertiden, kom med i det faglig-politiske røre, agiterede for hjemmearbejdets afskaffelse, var med til at oprette skomagernes produktionsforening som han ledede 1873–77, og en fagforening, hvis formand han var 1874–75 og 1877. Han fik også 1874 sæde i fagforeningernes centralbestyrelse, og på socialdemokratiets Gimlekongres 1876 indvalgtes han i hovedbestyrelsen. Da arbejderbevægelsen i foråret 1877, bl.a. på grund af førernes bortrejse, truede med helt at opløses trådte H. sammen med P. Holm og C. C. Andersen i spidsen og fik i de følgende år bevægelsen genrejst og nyorganiseret. 1878 stiftedes socialdemokratisk forbund; da dettes første leder A. C. Meyer n.å. rejste til udlandet blev H. forbundets formand indtil 1882 da han afløstes af P. Knudsen, men han var medlem af partibestyrelsen til 1909. Han var ligeledes med til at rejse arbejdernes forsamlingsbygning i Rømersgade 1876–79 og 1886 til at oprette Arbejdernes Fællesbageri. Allerede 1875 havde han som medlem af kontrolkomiteen været virksom for fagforeningernes støtte til Social-Demokraten. Nu understregede han i skrift og tale vigtigheden af at redde bladet, bragte personligt ofre for dets opretholdelse, blev juni 1877 ekspedient ved og kort efter forretningsfører for det. Da bladet redaktionelt lod adskilligt tilbage at ønske foranledigede H. 1881 at E. Wiinblad blev redaktør. Og nu voksede Social-Demokraten i udbredelse og indflydelse. De første år blev H. voldsomt angrebet af den tids socialistiske opposition "pionisterne" og "heroldisterne", som kaldte socialdemokratiets ledere "hørdumrianerne". Han måtte værge sig med flere sagsanlæg. 1884 indvalgtes H. i Kbh.s 9. kreds til medlem af folketinget, og han og P. Holm blev partiets første rigsdagsmænd. 1887 blev H. slået af en højremand, men genvandt kredsen 1890 og beholdt den siden. H. var en bramfri mand, stilfærdig og uden ærgerrighed. Han kunne nok i yngre dage lade sin stentorrøst lyde i forsamlinger, men i de senere år deltog han ikke i agitationen, og på rigsdagen talte han sjældent. Han var først og fremmest den socialdemokratiske presses organisator og administrator. På hans forslag over for de kontraherende foreninger i Kbh. og partikongressen 1888 vedtoges en centralisationsplan hvorefter de allerede i Århus, Randers og Ålborg eksisterende partiblade og de i de følgende år i Horsens, senere i Odense, Esbjerg o.fl. byer oprettede sammensluttedes med hovedbladet i Kbh. i en økonomisk og redaktionel enhed, en ordning som muliggjorde at starte og drive blade selv i de mindste byer. På længere sigt udhulede ordningen imidlertid økonomien hos de blade der gik godt, og den var dermed medvirkende til at disse heller ikke kunne klare sig i det lange løb. Efter i nogle år at have kæmpet med et svækket helbred trådte H. 1909 ud af rigsdagen. 1910 gik han af som forretningsfører.

Familie

Forældre: skomager Johannes Laurentius H. (1800–65) og Susanne Marie Brauer (1804–89). Gift 12.1.1867 i Hyllested ved Ebeltoft med Dorothea Petersen, født 19.3.1845 i Ebeltoft, død 11.9.1890 i Kbh. (Johs.), d. af daglejer Peter Therkelsen (1813–56) og Ane Rasmussen.

Ikonografi

Træsnit 1892. Pastel af H. C. Vantore, 1907. Mal. af Johs. Glob, 1911 (Socialdemokratisk forbund), gentagelse (dagbladet Aktuelt). Relief af E. Schlüssel (gravstenen). Buste af P. W. Fyhn (Arbejdernes forsamlingsbygn., Kbh.). Fremstillet på E. Saltofts mal., 1934, af socialdemokratiske førere (forhen Folkets hus, Enghavevej, Kbh.). Foto.

Bibliografi

N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901–03 207–10. C. E. Jensen og Fr. Borgbjerg: Socialdemokratiets årh. II, 1904. Socialdemokraten 7.6., 11.6. og 12.6.1911. Else Rasmussen i Mænd og meninger i da. socialpolitik, red. Povl Engelstoft og Hans Jensen, 1933 144–61. Ejnar H. Tønnesen: C. H., 1934. Henry Bruun: Den faglige arbejderbevægelse i Danm. indtil år 1900, 1938.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig