Erik With, 20.11.1869-11.3.1959, officer. Født i Kbh. (Garn.), død sst., begravet sst. (Garn.). Efter kort at have været lærling i søværnet 1884-85 skiftede W. til hæren og blev sekondløjtnant 1891, premierløjtnant 1892, kaptajn 1908, oberstløjtnant 1918, oberst 1924, generalmajor 1930 og generalløjtnant 1931. W. var elev ved stabsafdelingen 1897-99, adjudant hos generalinspektøren for fodfolket 1901-04, samtidig var han 1901-03 skoleforstander for Akademisk skyttekorps. 1907-11 var han kompagnichef. 1911-18 var W. derefter chef for generalstabens efterretningssektion. Denne stilling blev af stor betydning for W. personligt. Dels viste det sig at han havde udprægede evner for efterretningsvirksomhed, dels fik han derigennem talrige kontakter såvel i ind- som i udland der fremover gjorde hans kontaktflade meget stor og placerede ham centralt. W. kom fra stærkt nationalistiske kredse og var eksponent for hærens kraftige antityske holdning. Hans yndlingsaversion var således "tyskerkursen", de bestræbelser der gik på at finde en ordning med Tyskland og derigennem løse landets sikkerhedspolitiske problem, ligesom han også var meget engelsk-venlig. De tyske diplomater i Danmark klagede over W. som de – utvivlsomt med rette – beskyldte for at levere oplysninger videre til englænderne. P. Munch anså W. for at være en fantast og betragtede ham som en belastning for landets neutrale holdning. W.s udnævnelse til oberstløjtnant blev benyttet til dels at fjerne ham fra efterretningsvæsenet, dels at lade ham gøre tjeneste uden for København. 1918-23 gjorde han tjeneste som bataljonschef på Sjælland, men var ofte at finde i København hvor han plejede sine mange kontakter. Allerede under den første verdenskrig havde W. gjort sig overvejelser om hvorledes et tysk nederlag kunne udnyttes til at skaffe Sønderjylland tilbage til Danmark. Denne sag optog ham efter verdenskrigens afslutning stærkt. Han gjorde sig til talsmand for at Danmark fik Sønderjylland tilbage ned til Dannevirke-linjen, en tanke der klart stred mod den siddende radikale regerings politik.

W. søgte 1919 på eget initiativ kontakt med de udenlandske stormagters gesandtskaber i København for at forklare dem Dannevirke-tanken samt for at hævde at regeringen i virkeligheden stod meget isoleret med sin opfattelse der kun ville give mulighed for at få en mindre del af det tidligere danske område tilbage fra Tyskland. I 1920 arbejdede W. og kredse omkring ham kraftigt for at vælte regeringen af hensyn til Sønder-jyllandspolitikken. W. havde forbindelser til Christian X og hans rådgivere. Han gav udtryk for at betydelige kredse i landet stod bag hans synspunkter, og at betydende mænd var villige til at overtage regeringen således at der kunne føres en mere energisk og optimal politik mht. Sønderjylland. W. og kredsen omkring ham havde en stor andel i at fremkalde den situation der udløste den såkaldte påskekrise i 1920 hvorunder kongen afskedigede regeringen C. Th. Zahle. Den hidtidige regering blev erstattet af et forretningsministerium under Otto Liebe som W. have været med til at finde frem som emne. Det var oprindelig meningen at W. skulle have været forsvarsminister i dette forretningsministerium, men han blev til sin store skuffelse under dannelsen af ministeriet koblet ud idet han blev anset for at være for rabiat og derved udgorde et problem for ministeriets image og muligheder. Social-Demokraten betegnede ham som "en halvforrykt krigsmand" og Politiken som "en militærpolitisk eventyrer". Efter påskekrisen og efter at forholdene omkring Sønderjylland var faldet til ro fortsatte W. sin militære karriere og blev 1923 stabschef hos generalinspektøren for fodfolket. 1922 var han medlem af en kommission til oprettelse og uddannelse af Landstormen, en slags værnepligtigt forstærknings-hjemmeværn hvis etablering W. var stærkt interesseret i. Således var han senere formand for landstormskommissionen og chef for Landstormen 1930–31. 1927-30 var W. chef for generalstabens taktiske afdeling. 1930 blev han chef for sjællandske division. 1931 gennemførte Th. Stauning overraskende og på trods af modstand fra det radikale venstre W.s udnævnelse til generalløjtnant og chef for generalkommandoen, dvs. dansk hærchef. Trods W.s rolle under påskekrisen og hans chauvinistiske synspunkter havde han gennem sin djærve fremfærd evnet at vinde selv socialdemokrater for sig. Som hærchef gik W. i modsætning til sin sømilitære pendant H. Wenck 1931-32 ind på at udarbejde en hærlov efter politikernes anvisninger omend han understregede at han kun tog ansvaret for dens tekniske gennemførelse. Efter 1932 arbejdede W. energisk for at tale hærens sag over for politikerne, men videreførte stort set de traditionelle stridigheder med søværnet. 1938 udarbejdede han et forslag til en ny militærordning der skulle etablere et hærdomineret enhedsværn, dog uden at denne ordning blev realiseret. Internt styrkede W. det landmilitære forsvar gennem udstedelse af en række direktiver der i virkeligheden gik videre end den officielle passive neutralitetspolitik. Især beskæftigede W. sig med forsvaret af Jylland mod et eventuelt tysk angreb. Et forsvar af grænsen og Sønderjylland blev under W.s ledelse omhyggeligt planlagt. Det lykkedes ikke W. at trænge igennem med sine synspunkter over for politikerne, men Stauning fx var ikke upåvirket af ham, og dialogen med W. kan sikkert opfattes som forløber for den ændring i den forsvarspolitiske holdning som satte ind i socialdemokratiet i løbet af 1940erne. 1939 gik W. – den ansvarlige for hærens opbygning gennem 1930erne – af pga. alder. I april 1940 var det efterfølgeren W.

W. Prior, der skulle føre W.s direktiver ud i praksis. Ville hæren, uden dette chefskifte, den 9. april 1940 have opført sig anderledes end den gjorde? W.s virke gennem 1930erne gør det rimeligt at stille dette hypotetiske spørgsmål, selv om det aldrig vil blive besvaret. 1940-45 var W. formand for foreningen Frie Nord der havde det dobbelte formål at hjælpe Finland samt at styrke forsvarsviljen i de nordiske folk. Eftersommeren 1940 fik W. henvendelse fra nazistisk inficerede nationalistiske kredse med opfordring til at søge kongens udnævnelse af ham til statsminister. W. afslog dog klogeligt at medvirke i disse bestræbelser.

W. var en såvel fysisk som åndeligt spændstig natur. 1923 tog han således fx idrætsmærket i guld. Han var medlem af utallige foreninger og komiteer der alle under en eller anden form havde et nationalt islæt. Han var æresøverste i selskabet De danske forsvarsbrødre 1932, ærespræsident i Det kgl. danske aeronautiske selskab 1933 og æresmedlem af de danske skytte-, idræts- og gymastikforeninger 1950.

Familie

Forældre: kancelliråd, assessor i Kbh.s kriminal- og politiret, senere højesteretsassessor Reinhardt Christian W. (1824-93) og Colline (Ina) Emilie Binzer (1829-1901). Gift 16.12.1899 i Kbh. (Garn.) med Daniela Gustava Davidsen, født 1.2.1872 i Farsund, Norge, død 21.10.1952 i Kbh., d. af skibsreder David Marius D. (1850-91) og Antoinette Wollan (1852-1918).

Udnævnelser

R. 1913. DM. 1917. K.2 1927. K.1 1931. S.K. 1935.

Ikonografi

Tegn. af Gerda Ploug Sarp, 1916 og af L. Kaganas, 1938. Buste af H. Quistgaard, 1939, relief af samme, 1940. Mal. af H. Henningsen, 1944 (Fr.borg) og af H. Vedel, 1947 (kgl. skydebaneselskab, Kbh.). Foto.

Bibliografi

Interviews i Gads da. mag. XXVI, 1932 154-62, Berl. aften 15.11.1944 og Nationaltid. 19.11. s.å. Aktstykker vedr. kaptajn L. C. F. Lutkens ophold i Berlin 1902-03, 1919 127-33 199-203. – V. O. Marrel i Berl. tid. 7.1.1942 og 20.11.1944. Poul Hansen sst. 17.3.1959. Viggo Sjøqvist: Danm.s udenrigspolitik 1933-40, 1966. Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920, 1968. Samme: Storbritannien og Danm. 1914-20, 1974 (2. udg. 1975). Palle Roslyng-Jensen: Værnenes politik – politikernes værn, 1980. Gunnar Bo Clausen i Tidsskr. for søvæsen CLII, 1981 385-429. Michael Hesselholt Clemmesen: Jyllands landforsvar 1901-40, 1982. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig