Frederik, 11.10.1753-7.12.1805, arveprins. Født på Christiansborg (Slotsk.), død på Amalienborg, begravet i Roskilde domk. F. var eneste barn i ægteskabet mellem Frederik V og Juliane Marie, og han fik den bedste opdragelse tiden kunne byde. Af prinsens lærere kan nævnes J. S. Sneedorff og O. Høegh-Guldberg samt schweizeren E.-S.-F. Reverdil. Særlig Juliane Marie lagde desuden stor vægt på at F. fik en nationalt danskpræget opdragelse og undervisning. Bestræbelserne bar imidlertid kun ringe frugt, da F. var middelmådigt begavet. Han var i det hele taget en ubetydelig person, kejtet og uheldig i sin omgang med andre, legemligt uskøn og næsten misdannet. Tre år gammel valgtes han efter omfattende forarbejder fra regeringens side til koadjutor over bispedømmet Lübeck, en post der måtte opgives ved mageskiftetraktaten med Rusland 1767.1 kraft af sin fødsel blev F. et samlingspunkt for oppositionen mod J. F. Struensee uden at han selv tog del i forberedelserne eller i kuppets gennemførelse. I det efter Struensees fald nyoprettede gehejmestatsråd indtog han pladsen som præses, og i perioden 1772-84 fremstod F. formelt som leder af regeringsarbejdet. Han synes at have taget sig opgaven alvorligt, og han bestræbte sig gennem henvendelser til kollegierne og påvirkning af de ledende personligheder på at øve reel politisk indflydelse. Hans beskedne evner forbundet med ustabilt temperament og vanskelighed i omgangen med andre forhindrede ham dog i at opnå faktisk og vedvarende politisk betydning. Sympatisk virker gentagne forsøg på at støtte og hjælpe bønder der henvendte sig til ham i kongens sted. Den afgørende politiske indflydelse lå i denne periode hos andre, først og fremmest hos moderen, Juliane Marie og Høegh-Guldberg. 1774 ægtede F. Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, et giftermål der blev stærkt fremskyndet af J. O. Schack-Rathlou, bl. a. af hensyn til arvefølgen hvor den svagelige kronprins Frederik (Frederik VI) gav anledning til bekymringer. Ægteskabet blev ikke lykkeligt. Den livsglade og begavede prinsesse måtte føle sig lidet tilfreds i samlivet med den godmodige, men sygelige og ubetydelige F. Hans paternitet til børnene, i det mindste til Christian Frederik (Christian VIII) er yderst tvivlsom.
1773 overtog F. Jægerspris hvor han ansatte Esaias Fleischer (1732-1804) som inspektør. Der gennemførtes adskillige forbedringer på bøndergodset, driften moderniseredes, og i parken lod F., hvis nationale holdning var udpræget, indrette et panteon for berømte danske, norske og holstenere, og 1778-82 opstilledes 54 mindesmærker i marmor udført af Johs. Wiedewelt. F. afstod atter Jægerspris til kronen 1797. – Med kuppet 14.4.1784, hvor F. et øjeblik fysisk søgte at modsætte sig aktionen, var enhver politisk indflydelse afsluttet, og F. levede nu som privatmand til sin død. Ved Christiansborgs brand 1794 flyttede han med familie til Amalienborg med Sorgenfri som sommeropholdssted. Det var under F. at Sorgenfri slot og park fik sit nuværende udseende. Forholdet til kronprinsen var fra 1784 køligt, hvad der fik betydning for den senere Christian VIIIs opvækstår. F. døde efter længere tids svagelighed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.