Godtfred Rump

Godtfred Rump, Christian Godtfred Rump, 8.12.1816-25.5.1880, maler. Født i Hillerød, død sst., begravet sst. R. kom seksten år gammel til Kbh. fra sin fødeby og blev optaget på akademiet. Samtidig fik han plads i J. L. Lunds malerstue hvor de førende inden for den gryende nationalromantiske malerkunst fik deres maleriske uddannelse. Det var R.s hensigt at blive historiemaler. 1834 blev han elev af modelskolen, og 1836 udstillede han første gang. Det var et portræt, men på næste års udstilling viste han en skildring fra den nationale historie, nemlig Anna Colbjørnsen anholdes af svenske Dragoner, et emnevalg der ved sin fremhævelse af den borgerlige heroisme bar præg af en svunden tidsalders idealer. Det var dog næppe manglen på kontakt med hans egen tid så meget som de nedslående fremtidsudsigter i rent økonomisk henseende, der fik R. til at opgive det nationale historiemaleri til fordel for dets moderne aflægger, genremaleriet med landlige motiver. Denne anden fase i hans kunst blev dog kun af kort varighed. Efter et par års forløb opgav han figurmaleriet med undtagelse af portrætmaleriet som han hele livet lejlighedsvis udøvede. Dog udførte han 1841 en altertavle til Grønholt kirke ved Fr.borg, ligesom han, formodentlig i tilslutning hertil, s.å- malede et mindre billede med bibelsk emne. Bevæget af usikkerheden med hensyn til sin kunstneriske fremtid drog han derefter tilbage til hjemmet i Hillerød "der ikke alene aabnede sin Arme for ham, men ogsaa aabnede hans Blik for hans rette Kald, Landskabsmaleriet" (F. Weilbach). En medvirkende årsag til omsvinget må dog søges i den indsats som særlig J. Th. Lundbye og P. C. Skovgaard allerede havde gjort på det nationale landskabsmaleris område. Uden at besidde de nævnte maleres energisk søgende ånd var han på ingen måde efterligner, men satte sig ret hurtigt sine egne mål der især efter en rejse i Italien 1857–58 kom til at gælde en mere indgående skildring af lysets virkninger, fx når det trænger gennem et bladhang eller gennem dis. Hans skovbilleder vandt stort bifald hos publikum og kunstnere; efter samtidens udsagn blev de en slags program for de yngre malere, og de bidrog stærkt til det nationale landskabsmaleris popularitet. Sit bedste har R. ydet i sine tidligere billeder der viser hans koloristiske fortrin foruden en frisk naturbegejstring og sans for det stort tilskårne motiv.

Trods R.s stræben efter variation og en tilsyneladende større kosmopolitisk indstilling end hans jævnaldrende fagfæller besad, overholdt han dog nationalismens program og rejste – bortset fra mindre ture til Sverige – ikke udenlands, før hensynet til hans akademiske karriere nødvendiggjorde det. 1855–56 var han i Norge med ministeriel understøttelse, men umiddelbart efter tog han til Italien med akademiets mindre stipendium. Bekendtskabet med det italienske landskab og med den ældre landskabskunst gav ham impulser med hensyn til en friere lysbehandling. Han blev medlem af akademiet 1866.I øvrigt havde han erhvervet den Thorvaldsenske udstillingsmedalje 1849 og vundet den Neuhausenske præmie to år efter. Efter rejsen udstillede han nogle italienske landskaber, men dyrkede snart atter udelukkende den danske landskabelige natur. -Tit. professor 1874.