Heinrich Hirschsprung

Heinrich Hirschsprung, 7.2.1836-8.11.1908, tobaksfabrikant, kunstsamler. Efter at have fået uddannelse i tobaksfaget sattes Heinrich Hirschsprung 1858 sammen med sin ældre bror Bernhard Heinrich Hirschsprung (1834–1909) i spidsen for det af faderen 1826 grundlagte tobaksfirma. Det var på dette tidspunkt kun en virksomhed af mindre omfang, men under de to brødres dygtige og forudseende ledelse, idet Bernhard Hirschsprung varetog den fabrikmæssige og Heinrich Hirschsprung den kommercielle side, blev det et af de ledende i branchen. Da firmaet 1899 omdannedes til aktieselskab under navnet A.M. Hirschsprung & Sønner, ophørte Heinrich Hirschsprung at deltage i den daglige ledelse, men fik sæde i selskabets bestyrelse.

Heinrich Hirschsprung nærede hele sit liv en brændende kærlighed til kunst; han begyndte at samle i trediveårsalderen og vedblev dermed lige til sin død, oprindelig blot med tanke på at smykke sit hjem, senere med den bestemte hensigt at skabe en afrundet samling der kunne give en oversigt over dansk kunst i dens historiske udvikling i 1800-tallet. I besiddelse af megen kunstsans som han var og med gode rådgivere ved sin side fik Heinrich Hirschsprung tilvejebragt en udsøgt samling af dansk kunsts bedste frembringelser på maler- og tegnekunstens område fra Eckersberg til "fynboerne". Hovedvægten er lagt på C.W. Eckersberg og hans elever af hvem samlingen rummer en særdeles fyldig repræsentation, samt på 1880ernes malerkunst. Det er overhovedet Heinrich Hirschsprungs fortjeneste som samler at have opmuntret og støttet "gennembruddets" unge kunstnere (P.S. Krøyer, Viggo Johansen, Anna og Michael Ancher, Kr. Zahrtmann o.a.) ved at give dem husly i sin samling på et tidspunkt da galleriet endnu ikke følte sig foranlediget til at sikre sig deres arbejder. Heinrich Hirschsprung anlagde sin samling efter det princip at vise udviklingen hos de enkelte kunstnere ved indkøb af værker fra forskellige tidspunkter af deres virksomhed, et princip som dengang endnu ikke fulgtes ved indkøb til den kgl. malerisamling, og han havde på et tidligt tidspunkt øje for skitsens selvstændige værdi som kunstværk og sikrede sig derfor talrige studier og forarbejder.

Hans hjem var et samlingssted for tidens kunstnere og forfattere, og mænd som Julius Lange, Wilhelm Marstrand, Fr. Vermehren, P.S. Krøyer og Emil Hannover øvede til skiftende tider indflydelse på hans kunstopfattelse. 1879–81 var han medlem af Kunstforeningens bestyrelse. Samlingen udstilledes på Charlottenborg 1888 og 1902; i forbindelse med den sidste udstilling skrev Emil Hannover: "Mig bekendt findes der intet Steds i Verden en Privatsamling, der giver et saa omfattende og anskueligt Billed af et enkelt Lands Kunst, som den Hirschsprungske. Den maa da siges at være af en enestaaende national Betydning." Tanken om at bevare den samlet for offentligheden var nærliggende og ved gavebrev af 1.7.1902 skænkede ægteparret Heinrich og Pauline Hirschsprung deres samlinger til "den danske Stat og vor Fødeby Københavns Kommune" på en række nærmere fastsatte betingelser (egen bygning og selvstændig, uafhængig ledelse). Den oprindelige disposition blev under de senere forhandlinger ændret derhen at samlingen overdroges til staten alene, og at en mindre skulptursamling desuden indgik i gaven. 19.4.1907 stadfæstedes loven om et tilskud af statskassen på 140.000 kr. til opførelse af en bygning for Den Hirschsprungske samling af danske kunstneres arbejder og samlingens overgang til statsejendom. Københavns kommune ydede et bidrag af 60.000 kr. og skænkede grunden; endvidere tilskød familien Hirschprung efter Heinrich Hirschsprungs død et betydeligt beløb for at bygningen, kunstnerisk og praktisk, kunne fremtræde så fuldkommen som muligt. Den efter tegning af H.B. Storck opførte museumsbygning, beliggende i Østre Anlæg med facade mod Stockholmsgade, indviedes 8.7.1911 efter at kunstværkerne var anbragt og ophængt af Emil Hannover, museets første direktør. Det rummede ved sin åbning 529 malerier, 1670 akvareller, pasteller og tegninger samt 187 billedhuggerarbejder; i dets arkiv findes en betydelig samling af danske kunstneres breve og andre bidrag til dansk kunsthistorie i 1800-tallet. Til den Hirschprungske samling er endvidere ved testamentarisk disposition af stifterne knyttet to legater.