Herman Dedichen

Herman Dedichen, 28.6.1896-19.6.1958, ingeniør. Født i Oslo, død på kommunehospitalet i Kbh., begravet i askefællesgrav sst. (Bispebjerg). D. blev student fra Vestheim skole i Oslo 1914 og tog 1919 eksamen ved Institute of Technology, Massachusetts. 1921-36 drev han et ingeniørfirma i Paris, men arvede som barnebarn af Edvard Brandes 1936 en betydelig aktiepost i Politiken og blev knyttet til bladet som medarbejder, fra 1940 som medlem af bestyrelsen. I denne stilling fik D. omfattende politiske kontakter.

Efter den tyske besættelse knyttedes D. til en gruppe bladfolk der forholdt sig fronderende til regeringens politik, og i december 1941 blev han brat indviklet i modstandsarbejde. Faldskærmsmanden Mogens Hammer nåede ad omveje frem til D. og bad om hjælp i form af husly og kontakt og fik begge dele, og fra nu af fik D. en stadig mere intim indsigt i modstandsarbejdet. Særlig blev dette tilfældet efter faldskærmschefen Flemming B. Muus' ankomst til Kbh. marts 1943. Med viden om D.s hjælp til forgængere opsøgte Muus D., og der udviklede sig tæt samarbejde mellem de to. Som Muus' fortrolige kunne D. følge og rådgive i udviklingen af et vidt forgrenet modstandsarbejde. Det var i 1943 D. om at gøre at få fremkaldt et dansk-tysk brud, og han så derfor med sympati på Muus' virke, men det var ham også om gøre at få skabt et tillidsforhold mellem modstandsledere og politikere hvorfor han ofte samlede deltagere fra begge lejre i sit hjem der blev en art illegal central for både modstandspolitiske afgørelser og tværpolitiske drøftelser, tit i helt afgørende situationer. Efter frihedsrådets dannelse og med rådets stigende indflydelse i løbet af 1943-44 bevægede D. sig fra en oprindelig ren modstandsholdning over i en mæglerrolle. Al tvist mellem de to parter anså han for en ulykke, og med kendskab til planer og personer i begge lejre arbejdede han på at bringe parterne på talefod. Hans hjem blev et slags ingenmandsland hvor en stribe vigtige afgørelser blev drøftet og truffet, og uden nogen defineret stilling blev D. en af tidens mest indviede personer.

Gradvis bevægede D. sig over i en stærkt kritisk holdning til frihedsrådet og dets politiske krav, og da han fra sommeren 1944 af Muus fik tildelt selvstændig kode til London for i decemberjanuar 1944-45 delvis at overtage Muus' funktioner søgte han at påvirke London til gunst for især den socialdemokratiske inderkreds omkring Vilhelm Buhl, ligesom han og Muus søgte at sikre politisk kontrol med den voksende undergrundshær. Hans kontakt med ledende officerer i udtalt loyalitetsforhold til de politiske inderkredse spillede her ind. I takt med denne holdningsændring betragtede man i modstandskredse hans indflydelse med mistro og uvilje, og da frihedsråd og politikere i løbet af efteråret 1944 indgik i direkte forhandlinger mistede D. gradvis sin indflydelse om end han endnu i foråret 1945 kunne følge udviklingen og flittigt rapportere om den til både London og Stockholm. - Efter krigen fortsatte han sit arbejde ved Politiken som redaktør af et søndagstillæg.

D. var en smidig forhandler, stærkt antinazistisk i holdning og derfor modstandsorienteret, men politisk med stærke bindinger til det traditionelle danske partisystem.