Iver Vind, 1.6..1590-17.2.1658, rigsråd. Født i Roskilde, død i Odense, begravet i Dalum k. V. gik først i Roskilde skole, kom derpå 1601 til Sorø skole, rejste 1607 til Tyskland (immatrikuleret i Jena 1607-08), Schweiz (Basel 1608-09), Frankrig og Holland og efter et kort ophold hjemme atter 1610 til Frankrig. 1612 blev han ansat i kancelliet og fik 1614 et kanonikat i Ribe. Han benyttedes i den følgende tid til mange sendelser, således 1613 til Brandenburg og Wolfenbüttel, 1614-15 til Rusland, idet han lagde vejen frem og tilbage over Archangelsk, 1617 med hertug Frederik (III) til Bremen og Verden og 1620 til Mecklenburg; 1616 og 1619 var han til herredage i Norge, i det sidstnævnte år fulgte han tillige Christian IV til hans møde med Gustav Adolf i Halmstad, 1620 var han til landdag i Flensborg. 1621 opgav han foreløbig tjenesten i kancelliet. 1624 var han til hertug Ulriks ligbegængelse i Bützow, men levede ellers mest i disse år på sin fædrenegård Grundet og i Ribe. 1626 betroedes der ham den vigtige stilling som øverste sekretær i kancelliet, og han udfoldede som sådan en flittig virksomhed i den følgende tid; han fik også s.å. et kanonikat i Århus og 1631 kantoriet ved Viborg domkapitel og forlenedes 1629 med Lister i Norge, som han 1637 ombyttede med Lundenæs. 1629 fulgte han Christian IV til mødet med Gustav Adolf i Ulvsbäck, var 1635 og 1641 med ham til herredage i Norge, sendtes flere gange til landdage i hertugdømmerne og 1638 som gesandt til hertugerne af Gottorp og Sachsen-Lauenburg ligesom til den svenske gesandt Johan Adler Salvius i Hamburg. Både 1635 og 1640-41 forhandlede han på kongens vegne med Kirsten Munk og hendes mor Ellen Marsvin. 1644 ledsagede han kongen på toget til søs og var således med i slagene både ved Listerdyb og på Kolberger-Heide; om efteråret fulgte han ham til Skåne. Dec. s.å. blev han medlem af rigsrådet og fik 1645 Dalum len i stedet for Lundenæs. Han sluttede sig øjensynlig nær til kongen; således var han stemt for flådens udsendelse til de norske farvande, imod hvad flertallet af hans rådsfæller ønskede, og rigsmarsken Anders Bille så i ham en modstander da han 1645 havde sin strid med kongen og beskyldte ham for at have sat ondt for sig hos denne. 1646 fulgte han Christian IV til herredag i Kristiania. Her var han også til Frederik IIIs hylding 1648. I den følgende tid spillede han næppe nogen videre rolle. Dog overdroges det ham efter bestemmelserne på Odensemødet febr. 1657 sammen med Mogens Høg at modtage bevillingerne fra Jylland og Fyn. Jan. 1658 opholdt han sig i Odense og kom derved til at dele flere andre rigsråders skæbne at blive taget til fange af svenskekongen Karl Gustav. Kort efter døde han. Grundet (Hatting hrd.) havde han solgt 1624, men købte senere flere andre herregårde, således 1627 Torpegård (Åsum hrd.), 1631 Nørholm (Ø. Horne hrd.), hvor han opførte en ny hovedgård, 1636 Haltrup (Skast hrd.) og 1647 Agerkrog (Ø. Horne hrd.); en tid havde han part i fædrenegården Klarupgård (Fieskum hrd.). 1638 takseredes han til 593 tdr. hartkorn og 1647 til 720 tdr.

Familie

Forældre: Jakob V. til Grundet (1544-1607) og Else Jørgensdatter Høg (Banner) (død 1649). Gift 17.6.1621 i Odense med Helvig Skinkel, født 12.1.1602 på Torpegård, død 28.6.1677, begr. i Dalum, d. af Niels Hansen S. til Gerskov og Søholm (død senest 1617) og Mette Stensdatter Bille (død senest 1636). -Bror til Jørgen V.

Udnævnelser

Ridder 1648.

Ikonografi

Mal. (Sanderumgård). Stik af A. Haelwegh efter mal. af A. Wuchters. Fremstillet s.m. Chr. IV m.fl. på træsnit efter tegn. af Rasmus Christiansen.

Bibliografi

Kilder. Danske saml. IV, 1868-69 1-11 (I. V.s levneds-optegn, ved A. Petersen). Kong Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia II-VI, 1878-91 (reproudg. 1969-70). Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Kr. IVs tid, udg. Kr. Erslev I–III. 1883-90. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Fr. IIIs tid, udg. C. Rise Hansen I–II, 1959-75. Kronens skøder I, udg. L. Laursen, 1892. Prins Chr. (Vs) breve, udg. E. Marquard og J. O. Bro-Jørgensen I–II, 1952-56. Lit. O. Nielsen: Kort fremstill. af Nørholms hist., 1868 10f. Hans H. Fussing: Herremand og fæstebonde, 1942 (reproudg. 1973). Dalum sogns hist., ved Jacob Hansen og Kn. Mortensen I, 1959 165-73. Aage Fasmer Blomberg: Fyns vilkår under svenskekrigene, 1973. Leon Jespersen i Rigsråd, adel og administration, red. Kn. J. V.Jespersen, 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig