Jørgen Walter

Jørgen Walter, 1610-april (bevilling til begravelse 29.4.).1670, officer. Født i Holsten, død i Blåtårn i Kbh., begravet bisat i Petri k.s kapel. W. var 1638 kaptajn ved Markvard Rantzaus regiment og 1643 ved Fr. Buchwalds. 1644 deltog han i overfaldet på Itzehoe og blev s.å. major. 1645 forsvarede han i 22 uger med stor dygtighed Rendsborg mod svenskerne trods gentagne stormforsøg, så fæstningen var på danske hænder ved fredsslutningen. Han belønnedes derfor 1645 med godset Rohlsdorff i Holsten og fik 1646 brev på en årspension på 1000 rdl. S.å. blev han adlet – 1649 naturaliseret som dansk adelsmand – og blev 1649 oberstløjtnant. I begyndelsen af 1650 stod han med sin afdeling i Glückstadt, men kom senere på året til Kbh. hvor han vistnok gennem grev Christian Rantzau kom til hoffet hvor han trods sit rå væsen var yndet, især af dronning Sophie Amalie hvem han til almindelig forbavselse kørte rundt i Kbh., og hvem han forærede en slæde. Fra Holsten medførte han sin elskerinde Dina Vinhofvers, og i dec. 1650 meddelte han hoffet hendes løgnehistorie om at Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina havde planer om et giftmord på kongeparret. Kongen troede på ham og gjorde ham 22.2. til kgl. råd og oberst for et infanteriregiment, men da Ulfeldt ved en proces mod Dina havde renset sig for beskyldningerne vendte han sig mod W. Dina havde under sagen påstået at hele hendes fortælling var et påfund af W., men Ulfeldt frafaldt tiltale mod ham og overlod det til kongen og rigsrådet at forfølge sagen. Kongen havde allerede inden retssagen mistet tilliden til W. der i april fik ordre til at blive i Kbh., men ikke vise sig ved hoffet. Han måtte nu møde for herredagen der dog ikke fandt det bevist at han var ophavsmand til Dinas beskyldninger idet den kun fandt det forkasteligt at W. havde fremstillet Dina som en ærbar kvinde over for kongen, og opfordrede denne til at landsforvise W. I juli 1651 blev han landsforvist og rejste til Lübeck, og om hans liv i de følgende år vides intet ud over at han 1657 forgæves søgte tilladelse til at vende tilbage. Efter at Ulfeldt var blevet dømt 1663 fik W. lov til at vende tilbage til Danmark, men han måtte ikke vise sig ved hoffet, og først 1668 kom han til Kbh. hvor han vistnok stod i forbindelse med Christoffer Gabel, men han fik da ordre til at forlade byen. Han tog til Skåne, men vendte forklædt tilbage til Kbh. hvor han, sikkert med urette, mistænktes for at have deltaget i et forsøg på at myrde kongefamilien med gift på Dronninggård. Han blev sat i Blåtårn hvor han fik en dårlig behandling og blev sindssyg, men hvor hans gamle fjende Leonora Christina gav ham af sin mad. Her døde han.