J.C. Jacobsen, Jacob Christian Georg Jacobsen, 13.1.1895-6.5.1965, fysiker. Født i Simested, Vokslev sg., Viborg amt, død på amtssygehuset i Gentofte, begravet Vokslev kgd. J. blev student fra Ålborg 1913, cand. mag. med fysik som hovedfag fra København 1919. Han knyttedes straks til det nyoprettede Institut for teoretisk fysik, det senere NBI, Niels Bohr institutet, og her virkede han i den eksperimentalfysiske afdeling til sin død, afbrudt af et års studieophold i Cambridge, England, 1935, og et par års forberedende arbejde vedrørende atomenergien med påfølgende ansættelse som forskningschef ved Risø 1956–58. 1941–56 var J. professor ved og leder af universitetets fysiske laboratorium. 1921–56 var J. fysiker ved Radiumstationen, en tid leder af Radiumstationens fysiske laboratorium, og senere konsulent. Han var således med i Radiumstationens voldsomme udvikling fra før den et års tid efter hans ansættelse flyttede til Finseninstituttets grund på Strandboulevarden. Han udviklede flere fysiske metoder i forbindelse med brugen af røntgen og radium, fx i forbindelse med Sv. Lomholts behandling af hudsygdomme med abestråling og Jens Nielsens (1899–1964) røntgenbehandling af dybtliggende kræftsvulster, eller vedrørende måling og kontrol af røntgenrørenes udbytte, og fx konstruerede han dosimetre i fyldepenneform flere år før sådanne blev almindelige. J. deltog i mange indledende og planlæggende drøftelser vedrørende CERN, det intereuropæiske center for kerneforskning i Geneve, og i magnetfeltundersøgelser der gik forud før man vedtog at bygge CERN proton-synchrotronen. 1954 var han dansk delegeret ved Councils første møde, men snart efter trak han sig ud af CERN-arbejdet for at hellige sig arbejdet for Risø.

J.s grundvidenskabelige arbejder udførtes på NBI og har nær tilknytning til Niels Bohrs tanker. I begyndelsen af 1920erne deltog J. i optisk-spektroskopiske arbejder sammen med bl.a. H. M. Hansen, men snart rettedes hans interesse mod radioaktivitetsundersøgelser; apartiklers stopning i lithium og γ-strålers spredning er blandt emnerne han studerede. Hans disputats, Studier over radioaktive Stoffers Straaling og Omdannelse, 1928 handler dels om apartiklers ladningsforhold, indfangning og tab af elektroner, ved passage gennem gasser, specielt hydrogen, eller gennem glimmer, og dels om halveringstiden af RaC' [Po 214]. 1924 kunne J. vise at halveringstiden ikke er i overensstemmelse med Geiger-Nuttalls lov. Han benyttede RaC-atomets rekyl efter β-henfaldet af RaC, og det var første gang rekylmetoden anvendtes. Senere prøvede han flere andre veje, og i 1934 anvendte han, ligeledes som den første, "de forsinkede koincidensers metode" som han i 1943 sammen med Th. Sigurgeirsson forbedrede hvorved halveringstiden fandtes til 0,155 ms. J. konstruerede selv, med megen snilde, sine apparater, men kun få er publicerede. Han var leder af arbejdet med konstruktionen af NBIs cyklotron, vistnok den første på det europæiske kontinent, med det første spæde "beam" i 1938, kun sekssyv år efter E. O. Lawrences pionercyklotron, og med flere originale træk. Med cyklotronen studerede J. sammen med N. O. Lassen 1939–41 den nyopdagede fissionsproces. 1945 foretog han sammen med O. Kofoed-Hansen, med en cyklotronfremstillet radioaktiv gas, den første egentlige måling af rekylenergierne ved β-henfald.

J. var i mange år medlem af det matematisk-naturvidenskabelige fakultets forretningsudvalg og af konsistorium; endvidere af nationalkomiteen for IUPAP, og af ICRP, fra 1943 af Det kgl. danske videnskabernes selskab. Endvidere af Akademiet for de tekniske videnskaber, af Kungl. fysiografiska sällskapet i Lund og af Vetenskaps-Societeten i Uppsala.

Familie

Forældre: gårdejer Anders Vilhelm J. (1866–1934) og Marie Kathrine Kaul (1863–1936). Gift 6.7.1921 i Nibe med Anna Johanne Marie Nielsen, født 26.6.1898 i Ørsø, Dronninglund sg., Hjørring amt, d. af købmand Niels Christian N. (født 1871) og Martine Staun (1873–1951).

Udnævnelser

R. 1951. R1. 1959.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

N. O. Lassen i Fysisk t. LXIII, 1965 145–64 (m. bibliografi). Samme i Oversigt over vidensk.s selsk.s virksomhed 1965–66 81–94. Samme i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1965 149–56. Samme i Nuclear physics LXXXV, Amsterdam 1966 1–14. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig