J. Magdahl Nielsen, Johannes Magdahl Nielsen, ved dåben Magdahl Johannes Nielsen, 5.2.1862-25.8.1941, arkitekt. Født i Rærup, Lydum sg, død i Hellerup, begravet i Kbh. (Bispebjerg). M. N. var uddannet som møllebygger, inden han kom på akademiet hvor han fik afgang 1892. Umiddelbart efter kom han til Svendborg som konduktør for H. Storck ved restaureringen af Skt. Nikolai kirke. I Svendborg fik han en række selvstændige opgaver som han løste med megen sans for provinsbyens atmosfære og lidt tunge, borgerlige idyl. Han kom således til at præge en hel lille gade, Skt. Nikolaigade, med apoteket på hjørnet af Gerritsgade og med præstebolig, villaer m.m. og som afslutning for enden af gaden apoteosen af en dansk kirkegårdsportal. De forskelligartede huse er bundet sammen i et helhedspræg som han 1909 blev belønnet for med Eckersbergmedaljen. - M. N. var i flere år konduktør for professor Hans J. Holm ved opførelsen af Det kgl. bibliotek, men han havde samtidig en betydelig privatpraksis. I og ved Svendborg byggede han en del villabygninger, tætte i formen, lidt lyriske i tonen, og blandt større anlæg alderdomshjem (1910-11) og det daværende Tuberkulosehospital (1906-07), også enkelte kirker og et omfattende byggeri for godsejer E. Schou på Palsgård med arbejderboliger, produktionsanlæg, kirke m.m. 1912 blev M. N. kgl. bygningsinspektør, og han virkede i dette embede til 1937. Han fik her lejlighed til at opføre posthuse - Hillerød, 1916, Hellerup, 1920, m.fl. - statsskoler og bygninger for Statens seruminstitut, samt adskillige villaer. I særlig grad har M. N. gjort sig fortjent ved restaureringen af Kronborg slot efter mange års mishandling i garnisonstiden, og både arkæologisk og arkitektonisk gav arbejdet rige resultater (1924-29). - M. N. var en duelig arkitekt af den gamle skole med respekt for godt håndværk og sans for bygningernes nationale symbolværdi, men han havde svært ved at tilføre de store arbejder et personligt præg. Derimod kommer hans bedste egenskaber som arkitekt fint til udtryk i mindre, stemningsbetonede opgaver som Peter Lieps hus, Fortunen, skovfogedhuse og foderhuse i Dyrehaven, mindre villaer og portbygninger m.m. Her forstår han at forenkle sit tema og skabe atmosfære omkring huset og dets situation.

Familie

Forældre: senere brænderiejer Morten N. (1818-71) og Elise Thøgerine Jakobsen (1829-99). Gift 20.5.1893 i Kbh. (Vartov) med Anna Birgitte Jørgensen, født 26.9.1869 i Norsminde, Saksild sg., død 12.3.1934 i Kbh., d. af købmand Rolf Hans Valdemar J. (1833-99, gift 2. gang 1879 med Christine Lucie Benedicte Lassen, 1853-1919) og Anna Birgitte Laura Treschow (1833-76).

Udnævnelser

R. 1906. DM. 1925. F.M.I. 1929. K2. 1936.

Ikonografi

Tegn. af Emil Österman, 1896 (skandinav, foren, i Rom). Buste af L. Brandstrup, 1933. Mal. af Niels Hansen, 1936 (Peter Lieps hus). Foto.

Bibliografi

Architekten, 1898-99 101-03 (Skt. Nikolaigade, Svendborg); 1902-03 493-96 (villa Zoar, Fredensborg); 1906-07 405-07 (villaer, Svendborg); 1909-10 169-73 (landsbibl., Reykjavik): 1912-13 489-92 (alderdomshjem, Svendborg); 1922 49: 1925 165-68 (villaer). Charles Christensen i Arkitekten M, 1932 32-35 (Kronborgs restaurering). Axel Maar i Arkitekten U, 1941 177. K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk arkitektur gennem 20 år, 1912 72-74. Fr. Weilbach: Kronborgs restaurering og det gamle Krogen slot, 1934 (særtryk af Fra Fr.borg amt, 1934 19-29). - Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig