Jacob Bjørn, 15.7.1561-5.4.1596. Jacob Bjørn var kun tre uger gammel da hans mor døde, og han kom derfor til sin farfars søskendebarn Dorthe Jacobsdatter Bjørn som var gift med Oluf Glob til Støvringegård. Siden gik han i nogle år i Herlufsholm skole under rektor Hans Mikkelsen. Ca. 1571 sendtes han til Kbh.s univ. og kom i huset hos professor Claus Hammer. Faderen gav ham mag. Peder Jensen Vinstrup til hovmester, og denne ledsagede ham og broderen, Trud Bjørn, til udlandet. 1572 blev Jacob Bjørn indskrevet ved universitetet i Rostock hvor han var i huset hos Lucas Bacmeister, senere opholdt han sig i Leipzig og Wittenberg og kom 1578 til Tübingen hvor han n.å. udgav et latinsk lykønskningsskrift til sin gamle skolefælle fra Herlufsholm, Hans Lauridsen Olderup, i anledning af dennes magisterpromotion. Skriftet indeholder en udsigt over de akademiske grader og måden hvorpå de erhvervedes. S.å. rejste han til Basel hvor han sluttede sig til to landsmænd, Jørgen Speil og Anders Krag, og da den sidstnævnte 1582 udgav sin "Rameæ scholæ et defensio P. Rami" indledede Jacob Bjørn dette skrift med en udførlig tilskrift til prins Christian, indeholdende en kort fremstilling af Kbh.s universitets historie. Da Jørgen Speil på denne tid mistede sin mor, Karen Ahlefeldt, tilskrev han ham et latinsk trøsteskrift som udkom i Basel 1583. I 1581 og efter faderens død 1583 var han hjemme på kortere ophold, men rejste derefter atter ud til Frankrig og Schweiz. Han opholdt sig ca. et år i Geneve i Th. Bezas hus, besøgte siden Italien i henved to år og lod i Venezia afskrive "paa italiensk mærkelige skrevne historier og allehaande relationes, ikke med ringe bekostning, hvilke ... findes udi hans liberi". 1585 var han indskrevet ved univ. i Heidelberg. 1587 bosatte han sig på Stenalt. Han trådte ikke i statens tjeneste, men nødtes på grund af legemlig svaghed til at leve et stille, tilbagetrukket liv på sin gård hvor han tilbragte tiden med boglig syssel. Han oversatte Jyske Lov på latin mens hans hustru samtidig skal have oversat den på højtysk. Hans oversættelse findes endnu på universitetsbiblioteket (Arnamagn. saml. 4° 13). Han var ejer af et godt bibliotek, særlig rigt på juridisk litteratur. Fra 1582 til sin død nød han indtægterne af et kanonikat i Roskilde. Hans ægteskab var barnløst, og han døde som den sidste mand af Bjørn-stammen.

Familie

Jacob Bjørn blev født på Stenalt, død sst., begravet i Ørsted k. Forældre: Bjørn Andersen Bjørn (1532–83) og Sidsel Truidsdatter Ulfstand (død 1561). Gift 1.9.1588 på Stenalt med Anne Krabbe, født 29.7.1552 på Åstrup, død 17.2.1618, begr. i Ørsted k., d. af Erik Krabbe til Bustrup (1510–64) og Margrethe Reventlow (1525–1606).

Ikonografi

Ligsten med relief 1598 (Ørsted k.).

Bibliografi

C.F. Bricka og S.M. Gjellerup: Den danske adel i 16. og 17. årh. I, 1874–75 526–31. Kancelliets brevbøger, udg. L. Laursen, 1580–83, 1903 575; 1588–92, 1908 630 651; 1593–96, 1910 229f 624. Pers. hist. t. 9.r. I, 1928 35. – H.F. Rørdam i Kirkehist. saml. 3.r. II, 1877–80 327; 5.r. II, 1903–05 400; V, 1909–11 248. Rasmus H. Knudsen i Fra Randers amt XX, 1926 10–16 47 55f. Albert Fabritius i Humanister i Jylland, 1959 156f 166.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig