Johan Adolf

Johan Adolf, Hans Adolf, 27.2.1575-31.3.1616, hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp. Født på Gottorp, død sst., begravet i Slesvig. J. A. opdroges en tid lang hos sin morbror landgrev Vilhelm af Hessen-Kassel. Allerede 1585 blev han valgt til ærkebiskop i Bremen og 1586 til biskop i Lübeck; ved sin bror hertug Philips tidlige død 1590 blev han hertug af Gottorp. Til sin mor hertuginde Christines misfornøjelse begyndte han sin regering med en tilnærmelse til de slesvig-holstenske råder, og skønt han på landdagen i maj 1592 prøvede på at få stænderne til at anerkende hans arveret opgav han hurtigt forsøget og konfirmerede deres privilegier. Men netop på dette tidspunkt var han dog af enkedronning Sophie blevet vundet for dennes politik, og under den bitre partikamp som i de nærmest følgende år rasede i hertugdømmerne tog han sit stade sammen med enkedronningen og dennes venner imod den danske formynderregering og den største del af ridderskabet; på landretsdagen i Flensborg i marts 1593 kom det til voldsomme sammenstød mellem ham og statholderen Henrik Rantzau. Men da forholdene 1595 antog en anden karakter under formynderregeringens begyndende opløsning og den unge konge Christian IV nærmede sig til sin mor påvirkede dette også J. A.s stilling. Tanken dukkede op om et ægteskab mellem ham og Christian IV's søster Augusta, og deres bryllup fejredes dagen efter at kongen ved sin kroning havde overtaget regeringen i Danmark. Trods mindre stridigheder bestod der også fra dette øjeblik og lige til hans død et venskabeligt forhold mellem J. A. og kongen, såvel som han vedblivende stod på en god fod med sin svigermor, enkedronningen. Efter sit bryllup afstod han Bremen og Verden stifter til sin bror Johan Frederik og gav 1607 også afkald på Lübeck stift til fordel for ham. – Fra sin forbindelse med det hessiske hof medbragte J. A. stærke kalvinske sympatier, i hvilke han bestyrkedes af sin kansler dr. Nicolaus Junge, og lagde disse for dagen på forskellig måde, navnlig ved 1610 at afsætte den strengt lutherske hofpræst Jacob Fabricius og erstatte ham med Philip Cæsar. Over for stænderne optrådte han med ikke ringe myndighed; han omgav sig med fremmede råder og officerer (fra Hessen, Braunschweig, Bremen), overdrog hyppigere end sin medregent, kongen, amterne i landet til fremmede og undlod at møde personlig ved landdagen; også i skattespørgsmål tørnede han ofte alvorligt sammen med disse. Fra J. A.s tid stammer den ældste bevarede gottorpske kancelliordning (vistnok fra 1597). Vigtigst var det dog at han 9.1.1608 udstedte en huslov der fastsatte førstefødselsretten for den gottorpske andel af hertugdømmerne; han forlangte den ikke bekræftet af stænderne, men skaffede sig sine lensherrers, kejserens og kongen af Danmarks, stadfæstelse af den. J. A. arvede en betydelig statsgæld fra faderen som han selv yderligere forøgede, bl.a. ved en kostbar hofholdning. Han optog store lån, især hos svigermoderen i Danmark, og pantsatte i stort omfang sine amtsindtægter. Hans lærde interesser fandt udtryk i grundlæggelsen 1606 af biblioteket på Gottorp. Men han skildres også som en munter drikkebror.