Johannes Trellund, 5.10.1669-12.6.1735, biskop. Født i Kbh, død i Viborg, begravet sst. (domk.). Efter at være blevet undervist privat, til dels sammen med fornemme børn, kom T. i Vor Frue skole i Kbh. hvorfra han blev student 1686. I sin studentertid fandt han optagelse hos professor H. G. Masius af hvem han blev en lærevillig discipel. Overhovedet vandt han snart et godt navn hos tidens strengt lutherske teologer. 1692 tog han teologisk attestats og drog derpå ud på en femårig studierejse. Først besøgte han Hamburg, Rostock og Greifswald, siden Berlin hvor han blev venligt modtaget af P. J. Spener, og Wittenberg. Derpå drog han til Holland og England hvor han studerede ét år i Oxford og ét i Cambridge. Allerede 1695 var han blevet designeret professor i det filosofiske fakultet, men i første omgang måtte han nøjes med 1699 at blive lector theologiæ i Christiania. Her udgav han et lærd værk om et adoptiansk kætteri fra omkring år 800. 1701 blev han feltprovst ved et dansk hjælpekorps i Italien, og efter en orlov kom han 1705 tilbage til Kbh. og rykkede nu ind i det filosofiske fakultet som professor eloquentiæ. To år senere blev han stiftsprovst i Christiania og endelig 1711 teologisk professor i Kbh. Han udgav mange disputatser af sædvanligt ortodokst indhold. Ikke desto mindre kom han i klammeri med andre ortodokse efter at han 1712 var blevet udnævnt til missionsinspektør og i 1714 havde udsendt en disputats hvori han berømmede kongens omsorg for de ikke-kristne undersåtter. Nu faldt præsten Morten Wolfburg over ham i et anonymt skrift. Wolfburg hævdede heri at T. var faldet fra Jesper Brochmands synspunkter og dermed fra den danske ortodoksi da han påtog sig hvervet som missionsinspektør. T. forsvarede sig vidtløftigt, men stod egentlig blot på det traditionelle ortodokse standpunkt: at kongen naturligvis har ret og pligt til at sende kristelige lærere ud til sine hedenske undersåtter.

1715 blev det pålagt T. sammen med flere andre at udarbejde et forslag til en bedre ordning af kirkeforholdene i Nordland. N.å. blev det pålagt det teologiske fakultet i Kbh. at skrive en gendrivelse af den radikale slesvigske pietist O. L. Strandiger som havde opfordret til at holde sig væk fra den offentlige gudstjeneste. Fakultetet overlod opgaven til T., og han skrev en udførlig Schrifftmåssige Wiederlegung der so genanten Bekentnis Hr. Otto Lorentzen Strandigers som ikke røber megen forståelse for den radikale pietismes anliggende.

1725 blev T. – til liden glæde for sig selv – udnævnt til biskop i Viborg. Allerede n.å. måtte han her opleve den ulykke at byen brændte og med den domkirken, bispegården og det meste af hans eget bibliotek og litterære samlinger. Som biskop viste T. sig meget nidkær og ikke mindst som en yderst flittig visitator. Trods al embedsiver formåede han ikke rigtigt at hævde sig som biskop hverken over for præster eller menigheder. Hans store lærdom hindrede ham i at træde i en naturlig forbindelse med jævne folk, og atter og atter blev han til nar ved sin mangel på kendskab til hverdagslivets praktiske ting. Han skal endog ikke have kunnet skelne de fire kornsorter fra hinanden eller kende forskel på en kalv og et føl. Dertil kom at han i C. L. Tychonius havde en alt andet end velvillig stiftsprovst, der med stort mesterskab forstod indirekte at gøre ham til genstand for sine spydigheder. Først efter T.s død lod han ham blive fuld anerkendelse til del i en af de længste ligprædikener der er holdt i Danmark, ret et pragtstykke af baroktidens prædikenkunst. – 1730 kaldte Christian VI ham til Kbh. for at gøre ham til kgl. konfessionarius, men fandt ham for affældig og lod ham vende tilbage til Viborg. T.s sidste år var temmelig glædesløse. Forpint af stensmerter måtte han jævnligt ligge til sengs. Han fandt da en trøst i at oversætte store dele af Bibelen på latinske vers. Ved sin død skænkede han en tredjedel af sin meget store formue, 20 000 rdl., til det offentlige. Heraf tilfaldt de 6000 rdl. universitetsbiblioteket idet renterne skulle anvendes til indkøb af historiske og teologiske bøger. Sit eget bibliotek skænkede han til samme institution.

Familie

Forældre: handelsmand Iver Jensen T. (død 1677) og Cathrine Møllmann (ca. 1642–1714). Gift 10.6.1711 i Kristiania med Catharina Treschow, født 30.5.1690 i Kristiania, død 26.8.1727 i Viborg, d. af admiralitetsråd Gerhard T. (ca. 1659–1719) og Karen Lemmich (død 1727).

Udnævnelser

Rang med etatsråder 1730.

Ikonografi

Mal. (Viborg domk.). Mal. af P. Wichmann, 1740, kaldes T. (Kbh.s univ. bibl.s l.afd.)

Bibliografi

Progr. fun. univ. Hafn. over J. T., 1735 og over Catharina Treschow, 1727. C. L. Tychonius: Registering over et Guds barns hellige ønsker, u.å. (ligprædiken over J. T.). E. Pontoppidan: Annales ecclesiæ Danicæ IV, 1752 190–94. Joh. Ferd. Fenger: Den Trankebarske missions hist., 1843 98 130f. J. P. Thjørring i Saml. til jysk hist. og top. IV, 1872–73 289f 300–03 331–35 41 If. C. E. Thorup i Kirkehist. saml. 3.r.IV, 1882–84 56–58 62f. Hans Olrik sst. 4.r.I, 1889–91 281f. E. Pontoppidan sst. 5.r.V, 1909–11 328f. Hist. saml. og studier, udg. H. F. Rørdam I, 1891 363 366. Danske mag. 5.r.III, 1893–97 240. Ex bibliotheca univ. Hafniensis, udg. Carl Dumreicher, 1920 131f 140. Bj. Kornerup i Pers. hist. t. 10.r.II, 1935 74; sst. 156. Johs. Pedersen: Fra brydningen mellem ortodoksi og pietisme I-II, 1945–48 = Teologiske studier VII og IX. Samme i Den danske kirkes hist. V, 1951. Asta Paulsen i Fra Viborg amt, 1964 9–32. Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj V, 1980. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig