Jon Jonsen Litle, d. 4.8.1307, kongelig råd. Død på Hørningsholm (Hørsholm), begravet i Esrum klosterk. Ved at forene sin skånske fædrenearv med sin bedre kendte og langt mere omfattende nordsjællandske mødrenearv af Hvide-gods, især Hørsholm, blev L. fra sine unge år en af landets godsrigeste stormænd. Han nævnes tidligst 1248 da han af sin mødrenearv mageskiftede Lille Værløse til Esrum kloster for andet nordsjællandsk gods. Under Erik Klipping træder L. "af Skåne" frem som formynderstyrets lokale repræsentant; 1264 nævnes han som gælker, og to år tidligere forestod han sammen med regenten hertug Albrecht af Braunschweig og den pavelige nuntius magister Gerhard den kongelige beslaglæggelse af Lundesædets gods under striden med Jakob Erlandsen. Derefter er L. kong Eriks hyppigst nævnte og efterhånden fornemste råd der ofte placeres før drost og marsk. Det er ikke muligt at vurdere L.s rolle, men han ses nærværende ved talrige kongelige handlinger, som brevvidne, garant eller kautionist. Det gælder alle former for kongelig virksomhed, indenrigspolitisk som udenrigspolitisk. Særlig virksom er han i reformårene efter håndfæstningen 1282, herunder ved lovgivningen og i sagerne om opfyldelse af kongefrændernes krav. Efter drabet på Erik Klipping 1286 står han ved enkedronning Agnes" side i formynderstyret såvel indadtil som udadtil i nordisk og hanseatisk politik. For den myndige Erik Menved er han fortsat virksom; han optræder i forligsforhandlingerne med Norge og optræder for kongen i striden med ærkebiskop Jens Grand, bl.a. som udsending til paven i Rom ved ærkebispestridens for kongen heldige afslutning i 1302-03. Sidste gang L. ses optræde som kongeligt vidne er ved Erik Menveds forlening af Sønderhalland til broderen Christoffer omkring nytår 1307, altså endnu i dødsåret.

Takket være Esrum klosters brevbog kender vi L.s sjællandske gods langt bedre end hans skånske. Han var nemlig nært knyttet til dette kloster med hvilket han foretog mange godshandeler, og især i 1299 og 1306 tildelte han det store gaver for sjælemesser for sig og sin familie; her fandt han også sin grav. For sjælemesser er han også optegnet i Roskildekirkens dødebog, mens hans hustru mindes i Lundekirkens gavebog. På sjælden udsøgt måde erindres han i Lundeannalerne, ikke blot med år, men også med dag og med de karakteriserende ord der bryder årbogsstilen: "den frommeste og navnkundigste ridder i Danmark". - L.s far har kun navn tilfælles med folkevisens helt af samme navn; selv kan han ikke altid med fuld sikkerhed skelnes fra en anden J. J. L., en sønnesøn af Jacob Sunesen. Samme år som L. døde hans eneste efterlevende barn, datteren Cæcilie, der begravedes ved siden af faderen i Esrum klosterkirke; hendes omfattende testamente af 9.10.1307 oplyser yderligere om familiens jordegods og fromhedsgaver.

Familie

Forældre: Jon Reinmodsen (død før 1248) og Cæcilie (død senest 1248), d. af Ebbe Sunesen. Gift Ingefred, død senest 1306.

Ikonografi

Mindesten ved Rødkilde højskole.

Bibliografi

Kilder. Codex Esromensis. Esrom klosters brevbog, udg. O. Nielsen, 1880-81 (reproudg. 1973). Lunde domkapitels gavebøger, udg. C. Weeke, 1884-89 (fot. optr. 1973) 15f. Annales Danici, udg. Ellen Jørgensen, 1920 117 129 (Lundeannalerne 1262, 1303 og 1307, også i Danm.s middelalderlige annaler, udg. Erik Kroman, 1980 65 70). Liber daticus Roskildensis, udg. Alfr. Otto, 1933 63. Diplomatarium Danicum 2.r. I-VI, 1938-48. Kirkehist. saml. 6.r.VI, 1948-50 373.

Lit. Aksel E. Christensen: Kongemagt og aristokrati, 1945 (fot. optr. 1976) 91f. H. C. Rosted: Fra adelsborg til kongeslot, 1957 11-40. Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968. Kai Hørby: Status regni Dacie, 1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig