L.F. Holmberg, Ludvig Ferdinand Holmberg, 22.4.1826-21.12.1897, ingeniør. L.F. Holmberg tog 1845 polyteknisk adgangseksamen og fik s.å. afgangsbevis fra læreanstaltens værksteder; n.å. tog han landmålereksamen, og 1849 blev han polyteknisk kandidat som mekaniker. N.å. studerede han kemi ved læreanstalten, og 1851 blev han ansat som assistent ved Kbh.s havnevæsen hvor C. Carlsen da fungerede som havnebygmester.

L.F. Holmberg der særlig var beskæftiget ved ombygningen af Langebro og Stormbroen blev allerede 1852 Carlsens efterfølger som havnebygmester, men fik først fast ansættelse 1855. I denne stilling udførte han en del større arbejder, fx opfyldningen af kanalen på Skt. Annæ plads og anlæg af kajer her og på nordre toldbod. Imidlertid var de forhandlinger der gennem en årrække var ført om oprettelse af en særlig studieretning for bygningsingeniører (altså bro-, vej-, vand- og jernbanebyggere m. m.) eller, som det da kaldtes, civilingeniører, blevet ført til en praktisk afslutning derved at en kreds af polytekniske kandidater med C. Carlsen, Adolph Steen og Julius Thomsen i spidsen i erkendelse af nødvendigheden af at få sagen over det døde punkt, af hensyn til de store ingeniørarbejder der var under udførelse i disse år, 1857 indsamlede midler til at ansætte en lærer i disse fag og anmodede læreanstalten om at ordne undervisningen. Resultatet heraf blev at der blev oprettet en studieretning med disse hovedfag, jævnstillet med eksamen for mekanikere og kemikere. N.å. bevilgede rigsdagen på D.G. Monrads forslag lønning til denne stilling. Som lærer ansattes L.F. Holmberg, der 1857 uddannede sig hertil ved en rejse til École des ponts et chaussées i Paris, til hollandske havne og franske Middelhavshavne og ved at studere brobygning.

Fra efteråret 1857 holdt L.F. Holmberg derefter forelæsninger over fundering, jordarbejde, vej- og jernbanebygning, bro-, havne- og digebygning, vanding og udtørring og vandløbsregulering. Det var et kæmpearbejde at bearbejde hele denne kolossale stofmængde og docere den for første gang, og hertil kom at det honorar der blev budt ham, selv efter den tids forhold var meget ringe, nemlig kun 600 rdl., og han måtte derfor stadig beholde stillingen som havnebygmester. L.F. Holmberg løste imidlertid opgaven med aldrig svigtende energi, og det er imponerende hvad han overkom i disse år og hvor godt han fik sat undervisningen i system. Da havnevæsenet 1860 omorganiseredes således at havnebygmesteren blev stillet under en havnekaptajn, trak L.F. Holmberg sig tilbage fra stillingen og påtog sig s.å. i stedet stillingen som docent i jord- og vandbygningslære ved landbohøjskolen ved siden af stillingen ved Polyteknisk læreanstalt og bestred den til 1883. 1871–84 var L.F. Holmberg medlem af Polyteknisk læreanstalts bestyrelse. Først 1892 deltes L.F. Holmbergs fag derved, at Alfred Lütken overtog vej- og jernbanebygningen, mens han selv beholdt vandbygningsfagene. L.F. Holmberg var blevet titulær professor 1869, men først nu blev hans lærerstilling et docentur, ved lønningsloven af 1894 blev den et professorat.

Foruden sit store undervisningsarbejde har L.F. Holmberg varetaget en del andre hverv, 1856–90 var han medlem af direktionen for de Massmannske søndagsskoler, 1859–65 medlem af Industriforeningens repræsentantskab og 1861–65 formand for Industriforeningen, 1868–93 medlem af Kbh.s borgerrepræsentation, 1872–97 medlem af Kbh.s havneråd, 1886–97 medlem af bestyrelsen for Nye danske Brandforsikringsselskab og 1880–97 medlem af bestyrelsen for Kirkelig forening for indre mission i Kbh. Fra 1895 til sin død var han formand for den tekniske forening i Kbh. L.F. Holmbergs litterære arbejder består hovedsagelig i en række artikler i tekniske tidsskrifter og forelæsningskompendier; endvidere har han sammen med Adolph Steen udgivet De mechaniske Grundlove for Bygningsvæsenet, 1871 og sammen med S.C. Borch Lærebog i teknisk Mekanik, 1879. 1893 oprettede han sammen med sin hustru et legat på 30.000 kr. for enker og ugifte døtre efter embeds- og bestillingsmænd i Kbh.

Familie

L.F. Holmberg blev født i Kbh. (Frels.), døde sst. og er begravet sst. (Ass.) Forældre: fabrikmester i tugt-, rasp- og forbedringshuset på Christianshavn Arendt Holger Holmberg (1767–1858) og Ellen Marie Glud (1796–1865). Gift 6.5.1864 i Kbh. (Holmens) med Petra Jensine Berthelsen, født 26.7.1836 i Kbh. (Frue), død 23.8.1904 sst., datter af kopist i rentekammeret, senere kammerassessor Carl Peter Berthelsen (1798–1866) og Dorthea Smidt (1806–86).

Udnævnelser

R. 1874. DM. 1883. K.2 1890.

Ikonografi

Litografi af P. Gemzøe, 1868, efter foto. Træsnit af H. P. Hansen, 1888. Buste af A. W. Saabye, 1891 (Polyteknisk læreanstalt). Foto.

Bibliografi

Alfr. Lütken i Ingeniøren 22.4.1896. Samme sst. 1898 nr. 1. Samme i Berl. aften 26.6.1935. Berl. tid. 22.12.1897. V. Bøgh i Den tekn. foren.s t. XXI, 1897–98 144. C. F. Gjernals: Den tekn. foren. 1877–1902, 1902. Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1858–1908, 1908. J. T. Lundbye: Den polytekn. læreanstalt 1829–1929, 1929. Polyteknisk undervisn. og forskn. i det 20. årh. DTH: Festskr. ved 150-års jubilæet, red. Inge Berg Hansen, 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig