L. Moltesen

L. Moltesen, Laust Jevsen Moltesen, 18.11.1865-25.10.1950, historiker, udenrigsminister. Født i Råhede, Tønder amt, død i Ordrup, begravet på Gentofte kgd. M.s slægt havde i generationer boet i området lige syd for Kongeåen og hørte til den kreds der stod omkring Rødding højskole. For ikke at komme i tysk skole sendte faderen M. op til Brørup nord for grænsen hvor han boede så længe skolegangen varede. 14 år gammel kom han til København hvor han 1883 blev student. Sin tilknytning til det nordslesvigske miljø bevarede han hele livet, stærkt præget af A. D. Jørgensens synspunkter og i nært venskab til H. V. Clausen og L. A. Hanssen.

1888 blev M. cand.teol. og arbejdede videre med kirkehistoriske studier der allerede havde optaget ham i studietiden. Hans største indsats på dette område var inddragelsen af de pavelige arkivers indhold i dansk historieforskning. 1894-95 opholdt han sig i Vatikanet og foretog afskrifter i arkiverne. Opholdet og arbejdet udmøntedes i disputatsen De avignonske Pavers Forhold til Danmark, 1896. I 1904 udgav han 1. del i serien Acta pontificum Danica. Siden skrev han større afsnit i historiske samleværker. Ved siden af var han redaktør for forskellige tidsskrifter, 1890-95 for Dansk Kirketidende, 1898-1906 for Dansk Tidsskrift og 1906-07 for dette tidsskrifts forsættelse, Gads danske Magasin. Sit levebrød fandt han som lærer bl.a. ved de Brock'ske handelsskoler og ved Zahles skole. 1913-26 og 1929-42 var han statens tilsynsførende ved højskoler og landbrugsskoler.

Det var dog som politiker L. bedst udfoldede sin personlighed. Venstremand var han fra ungdommen med sin baggrund i den nordslesvigske gårdmandsstand. I 1906 forsøgte han at opstille sig på sin hjemegn i Ribekredsen hvor Jens Busk havde trukket sig tilbage. Der var hele tre venstremænd opstillet, og M. blev kun nr. to ved valget. I maj 1909 vandt han dog et mandat i Vinderup-kredsen i Ringkøbing amt som han beholdt indtil 1918. I de første år benyttede partiet ham meget som ordfører i kirke- og skolesager. Men nogen almindelige partisoldat var han ikke. Han gik ofte sine egne veje og forholdt sig i perioder ret passiv i det politiske arbejde. På et område i politik blev M. imidlertid fremtrædende. Allerede fra 1909 havde M. været aktiv i det interparlamentariske arbejde. Da Folkeforbundet oprettedes efter verdenskrigen var M. selvskreven til at repræsentere sit parti i Genève i den danske delegation sammen med fremtrædende politikere som P. Munch, F. J. Borgbjerg og Th. Stauning. Folkeforbundet var i 1920erne en så væsentlig faktor i dansk udenrigspolitik at det var naturligt at M. blev udenrigsminister i Madsen-Mygdals regering fra december 1926. Regeringen dannedes efter det samme valg hvor M. var faldet i Holstebro, slået af en tilhænger af Indre mission. De knap tre år som minister faldt i en af de stille perioder i dansk udenrigspolitik. I 1927 gennemførte han en lov om udenrigstjenesten. Den reducerede tjenesten betydeligt i omfang, et resultat af tyvernes store sparekommissioners arbejde. M. havde omvendt ved den tidligere lov af 1921 om udenrigstjenesten talt varmt for en kraftig udvidelse, men måtte altså nu gå den modsatte vej.

Ved sin afgang som udenrigsminister i 1929 blev han atter valgt til folketinget i Holstebro-kredsen og blev i denne periode formand for det udenrigspolitiske nævn. I 1932 nedlagde M. imidlertid sit mandat forud for folketingsvalget. Han ville dermed protestere mod de socialdemokratiske forslag til forsvarslove. M. var stærkt forsvarsvenlig og mente at radikale og socialdemokrater i denne sag led af "småhedvanvid".

M. førte sig med en medfødt værdighed. "I modsætning til Jacob Appel", skriver J. L. Bjørner, en af hans elever, "var Moltesen tilknappet. Man skulle nok lade være med at sige du til Moltesen ... Hans Dante-profil var meget beundret af kvindelige elever."