Niels Pedersen Aurilesius

Niels Pedersen Aurilesius, Arvilæsius, Ørløse, 1601-4.10.1634, filolog. Niels Pedersen Aurilesius gik først i skole i Køge, siden i Roskilde og fra 1614 på Herlufsholm hvorfra han blev student 1620. N.å. ledsagede han sin tidligere rektor mag. Jacob Brockmand på en helbredsrejse til Karlsbad, men måtte opleve at Brockmand afgik ved døden i Meissen. Snart efter drog han dog atter ud, denne gang som hovmester for Erik Pors, med hvem han opholdt sig i Wittenberg. 1624 fik han, efter at have disputeret, det kgl. rejsestipendium ved hjælp af hvilket han kom vidt omkring i Europa. Længere ophold gjorde han især i Wittenberg, Tübingen, Strasbourg, Basel, hvor han hørte den fremragende orientalist Johs. Buxtorf, og Geneve. Imidlertid blev han kaldt hjem af kansler Christen Friis til Kragerup der ligesom professorerne Jesper Brochmand og Caspar Bartholin var hans varme velynder, og fik 1626 overdraget professoratet i orientalske sprog. 1627 blev han magister, 1630 dr.teol. og s.å. – efter Caspar Bartholin – professor ved det teologiske fakultet. 1632–33 var han universitetets rektor.

Inden for orientalsk filologi var Niels Pedersen Aurilesius datidens førende herhjemme med omfattende kundskaber i hebraisk, kaldæisk, aramaisk, syrisk og arabisk, og hans skrifter vidner om en brændende iver for at fremme studiet af det hebraiske sprog. Trods sin tidligt afbrudte akademiske bane nåede han at yde en betydningsfuld indsats som lærer i hebraisk, ikke mindst gennem en række korte og klare lærebøger som ikke blot omfatter en grammatik (med et afsnit om hebraisk metrik) og bøjningsmønstre, men også flere samlinger ord og udtryk der i lighed med en moderne parlør skulle tjene til at bibringe studenterne færdighed i at tale hebraisk.