Otto B. Lindhardt

Otto B. Lindhardt, Otto Bendt Lindhardt, 23.9.1924-19.5.2019, forlægger. Efter studentereksamen fra Østre Borgerdyd 1943 kom Otto B. Lindhardt i lære hos boghandler K. Falkjær-Pedersen, Holte boghandel, og efter udstået læretid blev han 1946 ansat i Arne Frost-Hansens nyetablerede boghandel på Nytorv. Tidligt fik Otto B. Lindhardt stor interesse for forlagsvirksomhed og fik 1948 ansættelse på Thorkild Becks nystartede forlag – men samtidig søgte han legater for at videreuddanne sig i Amerika, og i ventetiden var han en ganske kort periode ansat på Nyt Nordisk Forlag.

1949 rejste han til USA hvor han opholdt sig til 1951, og disse læreår blev utvivlsomt af stor betydning for ham. I New York fik han ansættelse hos Doubleday og Simon & Schuster, og i Californien i Vormans boghandel i Pasadena. Han blev i Amerika helt fortrolig med det amerikanske bogklubsystem der navnlig havde hans interesse, og som var ukendt i Danmark, ligesom billigbogen og paperbacks netop i disse år var altdominerende på det amerikanske bogmarked. Han fulgte forelæsningsrækker om forlagsvirksomhed på New York University og sluttede venskab med unge forlagsfolk, der senere kom til at indtage betydelige stillinger på de amerikanske forlag, forbindelser som senere skulle få stor betydning for Otto B. Lindhardt.

Ved hjemkomsten 1951 blev han den egentlige leder af det lille idealistiske forlag som Ole Wivel havde startet efter befrielsen, og skønt Wivel i disse år var knyttet til Askov højskole havde han et nært samarbejde med ham, og han sluttede venskab med kredsen omkring Heretica, bl.a. Frank Jæger, Thorkild Bjørnvig, Erik Aalbæk Jensen og Tage Skou-Hansen. Da Knud W. Jensen 1952 erhvervede aktiemajoriteten i Gyldendal der havde gennemlevet nogle urolige år satte han det som en betingelse at Otto B. Lindhardt blev knyttet til Gyldendals Boghandel som underdirektør, og da forlagets hidtidige direktør Ingeborg Andersen året efter fratrådte som den egentlige leder overtog Otto B. Lindhardt direktionen sammen med vennerne Jokum Smith og Ole Wivel. Det stod nu helt klart at det gamle forlag med så ung en ledelse stod over for en væsentlig og tiltrængt kursændring, såvel litterært som forretningsmæssigt. Otto B. Lindhardt tog sig af den oversatte litteratur samt salg og reklame, Smith af bøgernes udstyr og de tekniske problemer, og Wivel knyttede de danske forfattere til Gyldendal. 1960 forlod Smith forlaget og blev direktør på Politiken hvorefter direktionen bestod af Lindhardt og Wivel.

1964 blev Wivel forstander på Krogerup højskole, men blev siddende i forlagets bestyrelse hvorefter Otto B. Lindhardt udnævntes til adm. direktør samtidig med at Mogens Knudsen indtrådte i direktionen som litterær direktør, og underdirektør, statsaut. revisor Carl Z. Hansen udnævntes til økonomidirektør. 1969 supplerede direktionen sig med Gert Ringhof der væsentligst havde beskæftiget sig med reklame og afsætning. I de knap tyve år Lindhardt sad i Gyldendals ledelse ydede han en fremragende indsats. Selv om det måske i så stor en virksomhed kan være vanskeligt at pege på de egentlige initiativtagere kan det fastslås at Uglebøgernes og Tranebøgernes succes blev skabt i disse år. Også Gyldendals Bibliotek – såvel det danske som det udenlandske – vakte stor opmærksomhed, men navnlig opnåede bogklubben et helt uhørt medlemstal hvor hemmeligheden bag den store succes måske skyldtes at man ikke undervurderede læsernes smag. Med sine udstrakte forbindelser i udlandet, udadvendt og ofte med nye og utraditionelle salgsmetoder befæstede Otto B. Lindhardt hurtigt sit ry som forlægger i offentligheden. De store efterårsreceptioner på Gyldendal blev således til på Otto B. Lindhardts initiativ.

1968 forberedte man udsendelsen af en ny udgave af Salmonsens Leksikon – et meget stort projekt som Otto B. Lindhardt havde stor tiltro til, så da man 1971 skrinlagde tanken var det en stor skuffelse for ham skønt han på det tidspunkt havde forladt forlaget. Umiddelbart efter forlagets 200 års jubilæum 1970, hvor Lindhardt var drivkraften i den fest der på utraditionel vis blev fejret som en "kermesse" i Forum, forlod Otto B. Lindhardt overraskende sin stilling som administrerende direktør på Gyldendal. Grunden til dette lidt opsigtsvækkende skridt var at han ønskede at stå på egne ben og efterhånden følte at han som direktør i det stadig voksende forlag var kommet for langt væk fra det egentlige: bøgerne.

Sammen med sin kone Helga Lindhardt (der fra 1980 drev eget forlag) og sin nære medarbejder på Gyldendal, Gert Ringhof, startede han 1971 Lindhardt & Ringhofs Forlag der allerede fra de første år sikrede sig en fremskudt plads blandt de øvrige forlag, med udgivelser af bl.a. Johannes og Herdis Møllehave, Herman Stilling m.fl. men også inden for kvindelitteraturen placerede forlaget sig fra starten i forgrunden med forfattere som Märta Tikkanen, Marilyn French og Anaïs Nin. Han var direktør for forlaget 1990-95.

Tidligt kom Otto B. Lindhardt ind i organisationsarbejdet. Fra 1959-71 sad han i Den danske forlæggerforenings bestyrelse, og fra 1959-69 virkede han som næstformand samt medlem af boghandlerrådet. Hans rolige og velgennemtænkte indlæg har utvivlsomt haft betydning for faget i gunstig retning. 1953-71 var han medlem af det nordiske forlæggerråd. 1995-96 var han medlem af bestyrelsen for Bonnier-forlagene A/S, for forlaget Centrum 1998-99 og fra 1999 for Borgens forlag. 2011 udgav han erindringsværket: Var det ikke nemmere at købe Gyldendal? Historier fra et forlæggerliv.

Han modtog Rungstedlundprisen 2011.