Peder Pedersen Lerche, 1613-1.1.1683, købmand, godsejer. Født i Nyborg, død i Kbh., begravet sst. (Nic. k.). L. var 1638 i handelslære hos Odense-købmanden Knud Ottesen Seeblad. Gennem arv og ægteskab og ved sin egen dygtighed blev han hurtigt en af Odenses rigeste og mest fremtrædende borgere, og fra 1646 var han rådmand. L. drev øksnehandel og optrådte allerede fra første del af 1640'erne som pengeudlåner til bønder og borgere på Fyn. I 1650'erne ses han at have haft forretninger med adelige, bl.a. rigsmarsken Anders Bille og Henning Valkendorf der 1654 tilskødede ham betydelige godsmængder i Gønge hrd. i Skåne. Allerede 1650–51 gjorde han forretninger med den senere borgmester i Kbh. Peder Pedersen som han sikkert er kommet i forbindelse med via en anden Odense-købmand, Hans Willumsen. Sikkert gennem Peder Pedersen og broderen Cornelius kom han ind på de givtige statsleverancer og 1665 flyttede han til Kbh. Om hans position i denne by vidner hans to sidste ægteskaber. 1666 leverede han sammen med Peder Pedersen proviant til flåden for mere end 100.000 daler. Endnu 1678 havde han fordringer på staten idet han dette år fik en kgl. obligation på 10.000 daler der skulle afdrages gennem udlæg i salttolden, hvad han udnyttede til at sikre sig kontrol med saltkompagniet. Gennem sin tredje hustru blev han svoger til Griffenfeld hvad der gav ham en begunstiget position efter tronskiftet 1670. S.å. blev han assessor i kommercekollegiet og i højesteret og 1671 direktør for det vestindiske handelskompagni. 1672 var han medlem af de kommissioner der blev nedsat for at revidere toldrullen og til fastsættelse af priserne på en række konsumvarer. 1677 blev han medlem af generalkrigskommissariatet for land- og søetaten. Ved siden af sine forretninger med staten og embedsvirksomhed drev han fortsat lånevirksomhed og synes at have "specialiseret" sig i adelige debitorer med erhvervelse af jordegods for øje, omend han i modsætning til flere andre statskreditorer undgik at binde for megen kapital i jord. 1670 fik han udlagt Rygård (Gudme hrd.) for en fordring på 7681 daler på Niels Banner. Han genopførte 1671 gårdens hovedbygning efter en brand, udvidede godset med flere bøndergårde og kirketiender og fik det 1675 gjort til stamhus. 1679 adledes han. S.å. fik han indførsel i Mattrup (Tyrsting hrd.) der 1660 var pantsat ham af Corfitz Ulfeldt til Bavelse. Også i Kbh. ejede han flere gårde. 1660 oprettede han et legat for Odense katedralskole og 1666 et andet til byens borgerskole.

Familie

Forældre: borgmester i Nyborg Peder Nielsen (1583–1638) og Sidsel Knudsdatter (ca. 1574–1648, gift 1. gang med borgmester i Nyborg Mads Lerche, død 1608, gift 1. gang med Maren Jensdatter, død 1590). Antog navnet L. efter moderens første ægtefælle. Gift 1. gang 1.8.1642 med Anna Hasebart, født 3.5.1603 i Kbh., død 10.11.1658 i Odense (gift 1. gang 1621 med købmand i Odense Knud Lauridsen Seeblad, 1589–1640), d. af kgl. livlæge Jacob H. (1552–1607) og Kirstine Nielsdatter Paaske (død 1648). Gift 2. gang 14.9.1662 i Kbh. med Sophie Pedersdatter, død 5.12.1663 i Odense, d. af borgmester i Kbh. Peder Pedersen (1608–69) og Margrete Clausdatter (død 1680). Gift 3. gang 5.7.1665 i Kbh. med Dorthe Nansen, født 29.1.1633 i Kbh., død 21.5.1675 sst. (gift 1. gang med borgmester i Kbh. Find Nielsen Trellund, 1594–1663), d. af præsident Hans N. (1598–1667) og Sophie Hansdatter (1602–74). – Far til Vincents L. Bror til Cornelius Pedersen L.

Ikonografi

Afbildet på epitafiemal., 1668, måske af J. M. Broch (Skt. Knuds k., Odense).

Bibliografi

Uddrag af biskop Jens Bircherods dagbøger, ved C. Molbech, 1846 Ofr. samme i Pers. hist. t. 8.r.IV, 1925; VI, 1927; 9.r.I, 1928). Kbh.s diplomatarium, udg. O. Nielsen VI, 1884. Aktstykker til statskollegiets hist., udg. J. Lindbæk II, 1910. – [C. Th.] Engelstoft i Saml. til Fyens hist. og top. IX, 1884 266–83. Carl Christiansen; Bidrag til da. statshusholdn.s hist. I-II, 1908–22. Fr. Barfod og L. F. la Cour: De borgerlige rigsdagsmænd 1660, 1920–25. Johan Jørgensen i Hist. medd. om Kbh. Årbog 1964 24–31. Sv. Larsen: Studier over det fynske rådsaristokrati I-II, 1965. Aa. Fasmer Blomberg, Fyns vilkår under svenskekrigene, 1973.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig