Peter van Hemert, 29.5.1734-20.5.1810, købmand. Født i Kbh. (Ty.ref.), død sst. (Ty.ref.), begravet sst. (Ass.). Som søn af en storkøbmand kom v.H. naturligt til at indtræde i faderens forretning, og 1765 tog han borgerskab som grosserer. Han var betydeligt interesseret i Det asiatiske kompagni hvor han på et vist tidspunkt ejede ikke mindre end 50 aktier, og da handelen 1772 blev givet fri deltog han med egne skibe i dens hurtige opblomstring. Ligesom faderen udnævntes han til direktør for selskabet; i hans funktionsperiode faldt den pinlige bedrageriepisode hvor en sammensværgelse af højt betroede tjenestemænd i selskabet bedrog dette for henved en halv mill. kr. Blandt aktionærerne rejste der sig en storm af harme, og man krævede direktørerne til regnskab og fordrede erstatning af dem. Regeringen under (Ove Høegh-)Guldbergs ledelse forsøgte at gå imellem og bringe de oprørte aktionærer til ro men det mislykkedes. En række stormende møder fandt sted, i litteraturen vrimlede det med stridsskrifter, og efter lange og mange forhandlinger endte sagen med at de ansvarlige direktører gik ind på at indbetale i kompagniets kasse en vis sum hvoraf v.H.s andel udgjorde 10000 rdl. Det var kun med stor vanskelighed at v.H. formåede at udrede denne sum thi det fordums så mægtige handelshus befandt sig i disse år efter den amerikanske uafhængighedskrigs afslutning i en svær krise. Denne var allerede begyndt 1782; nævnte år henvendte huset sig til regeringen og bad om et lån af den kgl. kasse på 80000 rdl. da man ikke formåede at klare sine udbetalinger, og kort derefter anmodede man om 200000 rdl. Guldberg gennemtvang disse lån mod J. O. Schack-Rathlous energiske protest, men det skete uden glæde, tværtimod med "megen Modbydelighed". 1784 købte v.H. på auktion den gamle sejldugsfabrik på Vodroffgård, men han formåede ikke at bringe den på fode og måtte pantsætte den stil staten. Meget bedre gik det ikke med kobber- og messingværkerne ved Brede, Nymølle og Fuglevad som han havde erhvervet af Poul Badstübers fallitbo, og det kneb svært med afdragene. De gyldne år i 1790erne syntes atter at bringe en fornyelse i det gamle handelshus, men opblomstringen var kun kortvarig, og 1805 måtte v.H. give endeligt op. Hans bo blev overgivet til kommissionsbehandling, men afslutningen nåede v.H. ikke at få at se. Sine sidste år tilbragte den gamle købmand hos sin søn Joost Johan v. Hemert. – v.H. ejede en stor bogsamling; på hans exlibris findes som devise: sola virtus nobilitat. – Agent med justitsråds rang 1763. Etatsråd 1776.

Familie

Forældre: Joost v. H. (1696–1775) og Petronelle Elisabeth Mestecker (1703–78). Gift 1. gang 3.8.1763 i Kbh. (Fransk ref.) med Charlotte Fabritius, født 2.12.1745 i Kbh. (Ty.ref.), død 17.10.1766 sst. (Ty.ref.), d. af købmand, senere etatsråd Just F. (1703–66) og Elisabeth Mariane de Bruguier (1709–76). Gift 2. gang 11.9.1767 i Kbh. (Ty.ref.) med Agathe Hooglant, født 5.1.1746 i Kbh. (Ty.ref.), død 11.11.1823 sst. (Ty.ref.), d. af kaptajnløjtnant, senere admiral Simon H. (1712–89) og Marie Hooglandt (død 1754). Stedbror til Gysbert Behagen.

Ikonografi

Min. af Cornelius Høyer ca. 1800–04 (St.mus.). – Sølvbryllupsmedalje 1792.

Bibliografi

C. Nyrop: Johan Frederik Classen, 1887. Carl Bruun: København III, 1901. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720–1814 V, 1906. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds VIII, 1917 tilf. 40. Viet. P. Christensen i Årbog for bogvenner II, 1918 130–76 fl.st.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig