Poul Colding

Poul Colding, Poul Marius Petresch Colding, 4.12.1896-31.1.1974, historiker. Født på Krabbesbro, Ulsted sg., Ålborg amt, død i Gentofte, begravet i Sværdborg. C. kom fra den vendsysselske proprietærgård til Ålborg katedralskole hvorfra han blev student 1914. Allerede som barn blev han grebet af historie, og efter studentereksamen gav han sig i lag med det historiske studium. 1922 blev han cand. mag. i historie, dansk og tysk. I studietiden fik han som mange af sine samtidige studiefæller et stærkt indtryk af Kristian Erslevs forskerpersonlighed, men også Aage Friis fik betydning for ham. Særlig følte C. sig tiltrukket af den danske adels historie i 1500- og 1600-tallet, og det blev derfor naturligt for ham at vælge Danmarks historie 1611-60 som speciale. Allerede i studietiden havde han planer om at fortsætte studiet af dansk historie under kongerne Christian III og Frederik II, men efter skoleembedseksamen fik han 1922 ansættelse som timelærer ved Ingrid Jespersens skole og ved N. Zahles seminarium. 1923 blev han kst. adjunkt ved Ordrup gymnasium, 1924 adjunkt og 1938 lektor sst. 1966 tog C. sin afsked, men fortsatte endnu i nogle år sin undervisning indtil sommeren 1971. Han var således i næsten et halvt hundrede år knyttet til Ordrup gymnasium. Noget af det sidste han skrev var et bidrag til Ordrup gymnasiums festskrift i anledning af skolens 100 års jubilæum. Skolegerningen medførte dog ikke at C. helt opgav sin forbindelse med universitetet. 1927 var han under professor Knud Fabricius' sygdom undervisningsassistent, 1948 censorsuppleant og 1957-67 censor i historie ved universiteterne i København og Århus. Til brug ved historieundervisningen i gymnasiet udgav han 1928 Den fransk-tyske Krigs Forhistorie, og samme år genoptog han sine studier af Danmarks historie, men nu blev tyngdepunktet henlagt til 1500-tallet. Hertil blev han tilskyndet af professor Fabricius der havde gjort ham opmærksom på Axel Linvalds fund i Wien af dokumenter vedrørende Christine af Lothringen og Peder Oxe. 1929 drog han på en udenlandsrejse, der førte ham til arkiverne i Wien, Dresden, Nancy og Paris. Sidstnævnte sted fandt han i manuskriptsamlingen i Bibliotheque Nationale rester af det lothringske arkiv fra 1560-62 og 1566. Efter sin hjemkomst gik han i gang med en afhandling om Peder Oxe, omhandlende hans fald, landflygtighed og hjemkaldelse 1558-66, men planen ændredes til en fremstilling af Danmarks politiske historie 1557-66. 1939 blev han dr. phil. på en afhandling Studier i Danmarks politiske Historie i Slutningen af Christian IIIs og Begyndelsen af Frederik IIs Tid. Med disputatsen havde han dog ikke udtømt sit emne, og i fortsættelse af den kom senere to afhandlinger (i "Smaaskrifter tilegnede Aage Friis", 1940, og i Hist. tidsskr. 10.r. VI, 1944). I den følgende tid arbejdede han på en fremstilling af Andreas v. Barbys indsats i dansk politik, resultatet heraf blev to afhandlinger (i "Festskrift til Knud Fabricius 3.8.1945" og i Historie, Jyske samlinger, ny række IX, 4, 1972). C. var stærkt engageret i det nordiske samarbejde og var siden 1950 medlem af bestyrelsen for Foreningen Nordens Gentofte afd., 1960 næstformand. I "Omstridte Spørgsmaal i Nordens Hist." I, 1940 skrev han afsnittet Danmark-Norge og Sverige 1523-1660.