S. Tovborg Jensen

S. Tovborg Jensen, Sigurd Tovborg Jensen, 24.3.1895-28.10.1970, jordbundskemiker. Født på Klostermølle, Gudum sg., Ringkøbing amt, død på Frbg., urne på Gudum kgd. T. J. gik i Gudum friskole og deltog dernæst i fem år i arbejdet på sine forældres gårde. 1915 tog han præliminæreksamen på Høng kursus og 1916 adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt hvorfra han dimitteredes som fabriksingeniør, (kemiingeniør) 1921. 1925–26 studerede T. J. med støtte Ira The American Scandinavian Foundation ved Rutgers University, N. J., USA hvor han erhvervede M. Sc.-graden. 1922–31 var han ansat ved Statens planteavlslaboratorium, fra 1928 som afdelingsbestyrer. 1931 udnævntes han til professor i agerdyrkningskemi og jordbundslære ved Den kgl. veterinær- og landbohøjskole, en stilling han bestred indtil 1965. 1958–60 var han højskolens prorektor. Som videnskabsmand kom T. J. til at gøre en pionerindsats inden for flere dele af sit fagområde. På basis af Niels Bjerrums klassiske studier over CaCO₃ – CO₂ – H₂O-systemet udarbejdede han i 1920'erne sammen med Harald R. Christensen og Einar Biilmann eksakte metoder til bestemmelse af en jords surhedsgrad og stødpudeevne og hans laboratoriemetode til bestemmelse af jordens kalkbehov blev internationalt kendt. Den blev verificeret og kalibreret gennem mangeårige markforsøg i samarbejde med Statens forsøgsvirksomhed i plantekultur. Gennem disse markforsøg lykkedes det også T. J. at bestemme den kvantitative sammenhæng mellem en jords kalktilstand og det kalksvind den undergår som følge af udvaskning med nedsivende vand. Disse grundlæggende studier har haft stor betydning for jordbrugets anvendelse af kalk og mergel. Også T. J.s studier over ammoniakfordampning fra jord og de faktorer der bestemmer fordampningstabets størrelse må fremhæves. Gennem dem demonstreredes vigtigheden af at staldgødning og ajle omgående nedpløjes eller nedfældes. Flere andre arbejder kunne nævnes. T. J. skrev omkring 70 afhandlinger og faglige artikler som temamæssigt dækker næsten hele hans professorats vidtspændende emneområder. Som professor gennem 34 år kom han til at undervise adskillige tusinde studerende i jordbundslære og agrikulturkemi – et arbejde han satte højt og hvorunder han stadig udviklede sine fag. Hans evne til skriftlig og mundtlig fremstilling var uovertruffen. T. J. gjorde en meget stor indsats i talrige udvalg og kommissioner, bl.a. atomenergikommissionen, landbrugsministeriets tilsynsudvalg vedrørende de autoriserede laboratorier, hedeselskabets forsknings- og forsøgsudvalg, Statens planteavlsudvalg og landbrugsministeriets jordboniteringskommission. Især i de tre sidstnævnte lagde han et stort arbejde. Det var ham en skuffelse, at den planlagte ombonitering af Danmarks jord som arbejdet i jordboniteringskommissionen skabte grundlag for ikke blev gennemført.

T. J. var medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber, af det svenske Kungliga skogs- och lantbruksakademien og af det amerikanske Sigma Xi. For Nordiske jordbrugsforskeres forening var han en virksom støtte næsten fra foreningens oprettelse og 1951–53 var han formand for dens danske afdeling. T. J. var stærkt engageret i mange samfundsproblemer og tog ofte til orde i den offentlige debat om aktuelle spørgsmål. Det er måske ikke mindst denne del af hans virksomhed der vidner om den påvirkning han modtog i sit barndomshjem. Det var præget af oplyst frisind, arbejdsomhed og ansvarsfølelse. T. J. og hans hustru havde ingen børn, men de åbnede deres hjem for mange af landbohøjskolens studerende og sikrede dem varig støtte gennem betydelige legater.