Simon Paulli, 6.4.1603-23.4.1680, læge, anatom, botaniker. Født i Rostock, død i Kbh., begravet i Petri k. Da P. var et år gammel blev faderen livlæge hos enkedronning Sophie på Nykøbing slot, og han kom da til Danmark. Ved faderens død flyttede moderen tilbage til Mecklenburg. P. blev student 1617 i Rostock, studerede medicin til dels i udlandet, immatrikuleredes bl.a. i Leiden 1623. Efter at være kommet hjem blev han på enkedronning Sophies anbefaling hofmester for unge adelsmænd under deres ophold på Sorø akademi. Han var der 1626-29 og studerede bl.a. botanik hos Joachim Burser. 1629 lod han sig immatrikulere ved Kbh.s univ., men rejste så atter udenlands og blev dr.med. (De arthritide) i Wittenberg 1630. Han praktiserede fra s.å. i Rostock og i Lübeck fra 1631, men blev 1634 professor medicinæ i Rostock, efter den ældre J. Eiacmeister (1563-1631), svigersøn af Jacob Bording. Ifølge Ole Worm var hans svigerfar som 1637 var blevet livmedicus hos Christian IV medvirkende til at han 1639 udnævntes til professor anatomiæ, chirurgiæ et botanices i Kbh., et for ham oprettet ekstraordinært (tredje) professorat hvis mening sandsynligvis var at søge gennemført nogle af de reformer som indeholdtes i de 1621 udkomne "Novellæ constitutiones", men som det medicinske fakultet havde modsat sig. 1639 udgav P. i Rostock en lærebog om lægeplanter, Quadripartitum de simplicium medicamentorum facultatibus, der er et kompilatorisk værk uden egentlig botanisk indhold. Det lykkedes ham at få oprettet det for den tid smukke og udmærkede anatomikammer, Domus anatomica, hvor han endelig 1645 kunne foretage de første offentlige anatomiske demonstrationer, i marts af et kvindelig og i maj af et mandslig. 1648 intrigeredes han ud af professoratet hvorefter Th. Bartholin fik et ordinært (tredje) professorat overflyttet fra det filosofiske institut. P. lønnedes med et Århus-kanonikat og 1650 blev han hofmedicus, 1656 efter to års ophold i Rostock, livmedicus hos Frederik III og derefter hos Christian V. Han lønnedes bl.a. med et par kanonikater.

Oprettelsen af Domus anatomica fik sin store del i den danske anatomis strålende udvikling i den kommende tid under Thomas Bartholins ledelse, og P. har derfor megen betydning i denne forbindelse, skønt han selv præsterede mere som knoglepræparator end som anatom. På andre felter var han særdeles virksom. Fra 1634-37 offentliggjorde P. disputatsen om apopleksi (1634 og 1635), om mæslinger og tobakkens brug 1635 og den første kendte afhandling om tandsmerter 1639.

P. viste sig som en for den tid overordentlig fordomsfri og frisindet personlighed. I overensstemmelse med den til Novellæ constitutiones knyttede Ordinatio lectionum ønskede han og satte igennem at de anatomiske demonstrationer også blev tilgængelige for kirurgerne og de botaniske både for kirurger og farmaceuter idet han besørgede en dansk udgave af Flora Danica, fik udgivet en tysk oversættelse Künstliche Zerlegung Menschlichen leibes ... (1648) af Caspar Bartholins Institutiones anatomicae og af Casserii anatomiske tavler (1656) samt foranstaltede en eftertryksudgave af Peter v. d. Stylles tyske kirurgi (1651) – altsammen til hjælp ved den kirurgiske undervisning. Det er meget ejendommeligt på den tid at træffe en medicinsk professor der i den grad interesserede sig for uddannelsen af de ustuderede kirurger og farmaceuter, men at det var hans oprigtige mening og ikke et forbigående lune fremgår ganske særligt af hans store forslag til en medicinalordning af 1669, hvor kap. 2 til dels handler om apotekersvende og -lærlinge og kap. 4 om barbersvende og -lærlinge. Dette udførlige forslag, som fylder 80 tætskrevne kvartsider og indeholder 95 paragraffer, mødte stor modstand og kritik fra fakultetets side, som ganske forkastede størstedelen af det. Forslaget kunne derfor heller ikke gennemføres, men fik stor betydning for medicinalforordningen af 1672. P. beklagede sig over den behandling hans forslag havde fået, og anmodede om at det måtte overdrages to medlemmer af statskollegiet, hvoraf den ene var dr.med. (Peter Bülche) at dømme ham og fakultetet imellem, og dette bevilgedes, men resultatet af denne undersøgelse kendes ikke efter kongens død 9.2.1670. P. har skrevet en del afhandlinger bl.a. i Acta medica, om knoglepræparation, dels selvstændige publikationer, som Machina anatomica, 1668, og om dissektion af to krokodiller (manuskriptet brændt 1670) og af en kgl. ridehest (1671).

Da P. 1639 blev professor ved Kbh.s univ., blev botanik tildelt ham som bifag, hvad der var naturligt nok, fordi denne videnskab endnu kun blev anset som et medicinsk hjælpefag. Da Collegium medicum af kongen 1645 fik befaling til at lade udarbejde "en Herbarium paa danske" med beskrivelser og stedsangivelser af danske planter, navnlig lægeplanter, overdrog det P. at udarbejde et sådant værk. Det udkom 1648 i fornemt udstyr med 376 tavler som Flora Danica det er Dansk Urtebog (reproudg. 1971-72). Denne bog har i første række gjort P.s navn kendt, og den bragte ham en vis berømmelse som botaniker. Han skrev den på latin der blev oversat til dansk af en teologisk student, Niels H. Knopf, som desuden er ansvarlig for gengivelsen af de danske (sjællandske) plantenavne. Der behandles kun 380 arter der er delt i fire afsnit efter deres blomstringstid (som i Quadripartitum), blandt dem en del haveplanter. De botaniske beskrivelser er dels oversættelser fra udenlandske værker og skyldes Knopf, og der findes kun få lokalitetsangivelser. Heller ikke tavlerne, på to nær, er originale, men blev som det var almindeligt på den tid, købt i Holland, hvor de havde været benyttet af kendte botanikere. Bogen har været et vigtigt redskab til at skabe en før i Danmark ukendt interesse for vore planter hos de studerende. Hertil bidrog ikke mindre P.s talrige ekskursioner. Da han 1661 var så uheldig under en sådan tur ved Kristiania at falde ned fra en klippe hvorved han læderede det ene ben så han ikke mere kunne vandre omkring, fortsatte han undervisningen i sit hjem. Flere af hans elever har gjort sig fortjent af dansk botanik i 1600-tallet. – Hans afhandling Commentarius de abusu Tabci ... et Herbæ Thee, 1665, hvori han bl.a. hævder at kinesisk te ikke er andet end tørrede blade af vor almindelige pors er udtryk for tidens stræben efter med de tilgængelige midler at nå en bedre erkendelse. 1667 udsendte han i Strasbourg en meget udvidet udgave af lærebogen fra 1639, nu som Quadripartitum Botanicum. Det er et meget indholdsrigt værk og vigtigt for farmakognosiens historie, men tillige meget ejendommeligt som lærebog, spækket som det er med citater, meddelelser om heldige kure, fantastiske historier og teorier om planter m.m. – P. indførte den tids viden om lægeplanterne i vor litteratur, og han var en yndet og inciterende lærer for dem af hans elever der fik lyst til at gå videre. En tropisk planteslægt Paullinia er af Linné opkaldt efter P.

Familie

Forældre: professor, senere livlæge, dr.med. Heinrich P. (1565-1610) og Cathrine Papeke. Gift 1. gang 15.4.1635 i Rostock med Elisabeth Fabricius, født 9.12.1618 i Rostock, død 21.10.1656 i Kbh., d. af livmedicus Jacob F. (1576-1652) og Margrethe Müller (død 1623). Gift 2. gang 1657 i Kbh. med Anne Bartskær, død april 1686 i Kbh. (gift 1. gang 1643 med rådmand Laurids Mikkelsen Tunge, 1597-1656, gift 1. gang 1626 med Anne Lauridsdatter, enke efter Morten Nielsen Tunge), d. af handelsmand og rådmand Diderik Johansen B. (1585-1642) og Lene Helmersdatter Rhode (død 1662). – Far til Daniel P., Holger P. og Jacob Henrik Paulli v. Rosenschild.

Ikonografi

Stik af A. Haelwegh, 1648, efter forlæg af K. v. Mander, efter dette stik af A. Frølich, 1666. Afbildet på anatomiscene på stukket titelblad til Casserio: Anatomische Tafeln, 1656. Mal. af K. v. Mander, 1661 (Rostock univ.), efter dette stik af Haelwegh, 1662, lille stik i Cista medica s.å., stik af J. de Montalegre, samt andre. Afbildet s.m. kongen o.fl. på stik af A. Haelwegh, 1667. Min. af P. Prieur, 1675 (Fr.borg), mal. fra 1700-tallet i samme type (Gavnø). Malet s.m. hustruen (Fr.borg). Relief af J. Wiedewelt, 1779 (Sorø kunstmus.).

Bibliografi

C. C. A. Gosch: Udsigt over Danm.s zool. lit. II, 1, 1873 36-44; III, 1878 62f (bibliografi). V. Ingerslev: Danm.s læger og lægevæsen I, 1873 280-86. P. L. Panum: Vort medicinske fakultets oprindelse, 1879 91f. Jul. Petersen: Bartholinerne og kredsen om dem, 1898 28-46. K. Carøe: Studier til da. medicinalhist., 1912 199f. Samme: Medicinalordningens hist., 1917 18-27 95-137. Anatomische Hefte LV, I, München 1917 65-80. Carl Christensen i Naturens verden V, 1921 155-58. Samme: Den danske botaniks hist. I, 1924-26 25-34; II, s.å. 10-13 (bibliografi). Axel Garboe: Thomas Bartholin, 1949 93-96. G.-H. Schumacher og H. Wischhusen: Anatomia Rostochiensis, Berlin 1970 545-56. Johan Lange og V. Møller-Christensen i S. P.: Flora Danica I-III, 1971-72. M. Skytte Christiansen: Historien om Flora Danica, 1973. A. Fox Maule i Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj XIII, 1979 især 170-73.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig