Uffe Grosen

Uffe Grosen, 29.11.1894-10.10.1971, højskoleforstander. Født i Egå ved Århus, død i Vallekilde, begravet sst. G. er opvokset i et grundtvigsk præget hjem der sluttede sig til Egå friskole og Århus valgmenighed. Jakob E. Langes efter århundredskiftet i højskolekredse meget anvendte oversættelser af Henry Georges bøger hørte til hjemmets læsning og påvirkede ham tidligt. Som 16-årig arbejdede han på en gård i Ferritslev på Fyn og kom her i nær forbindelse med kredsene omkring Ryslinge højskole og valgmenighed der styrkede hans ønske om at blive højskolemand. 1912-15 var han elev på Askov højskole hvor især Jacob Appel og J. Th. Arnfred fik betydning for hans udvikling. 1917 tog G. lærereksamen fra Silkeborg seminarium der under forstander P. J. M. Vinther var anset som et udpræget grundtvigsk seminarium. Efter lærergerning på Fr.borg højskole og Fyns stifts husmandsskole hos Jakob E. Lange blev han 1919 lærer ved Vallekilde højskole. 1920-21 var G. på studieophold på Ruskin College i Oxford og Woodbrooke Settlement, en kvækerinstitution ved Birmingham. 1923-54 blev han ejer og leder af Vallekilde højskole, en af landets ældste højskoler med stærke gammel-grundtvigske traditioner. Med fast forankring i liberal nygrundtvigsk tankegang, men tillige præget at stærke sociale interesser og politisk radikale ideer lykkedes det G. at føre skolen videre med usvækket tilgang af elever. Præget af engelsk åndsliv og grebet af den første efterkrigstids stærke håb om internationalt samarbejde i Folkeforbundet og pacifistiske ønsker om afrustning tog G. fra et udpræget frisindet stade livlig del i samtidens debat om pædagogiske, kirkelige og politiske spørgsmål, undertiden i klar modsætning til mere ortodoxe højskolemænds holdning. Efter befrielsen 1945 tog han til orde for besindighed i det heftige retsopgør og for en fastholden af afstemningsgrænsen af 1920. Samtidig blev han som adskillige andre højskolemænd udsat for angreb fra yngre, mere aktivistiske kredse der var utilfredse med højskolens holdning under besættelsen og til det sydslesvigske røre. Han fastholdt sin skoles linie og stod ved sin afgang 1954 som en af den nyere højskolebevægelses mest ansete mænd. 1954–59 var han lærer véd Vallekilde højskole. – G. var medlem af Ungdomsudvalget af 1939, af Nordisk kulturkommission 1946, af radiorådets programudvalg 1959-67, formand for Vallekilde valgmenighed 1958-62. Fra 1924 til sin afgang som forstander var han medredaktør af årbogen Fra Vallekilde Folkehøjskole, medredaktør af Folkehøjskolens sangbog 12., 13. og 14. udgave og fra 1943 næstformand i bestyrelsen for Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler. G. har skrevet Danmark og England, 1945, Lammefjordens Historie, 1957 og 1973 samt For skole, for kirke, for frihed. Foredrag og artikler (red. Roar Skovmand), 1974.