Vincens Strøm

Vincens Strøm, 28.11.1818-16.7.1899, entomolog, botaniker. Født på Pæregård på Langeland, død i Odense, begravet sst. S. blev student 1836 fra Odense, studerede efter faderens ønske teologi og blev cand. teol. 1842. Men hans hang stod til naturhistorien og 1840 var han medstifter af et navnløst selskab hvis første publikation Naturhistoriske Meddelelser af et Selskab i Naturhistorisk Tidsskrift III, 1840 var en floraliste af S. og Johan Lange (1818–98). Ud af dette selskab udviklede sig den senere Botanisk forening. Han var også medlem af det af J. C. Schiødte 1842 stiftede Skandinavisk entomologisk selskab og gav 1842 en meddelelse om en sommerfuglelarve deri. 1850 blev han lærer ved Odense katedralskole med naturhistorie som hovedfag, blev overlærer 1868 og tog sin afsked 1889. Han skrev 1861, 1871 og 1885 nogle botaniske skolebøger der kom i mange oplag, men ingen selvstændige afhandlinger om botanik. Derimod publicerede han 1864 i Naturhistorisk Tidsskrift en afhandling om sommerfugleslægten Orgyia med nogle fine, sammenlignende biologiske iagttagelser, og 1866–67 sst. begyndelsen til en dansk sommerfuglefortegnelse. I sit otium genoptog han arbejdet med denne og udgav 1891 den store håndbog Danmarks større Sommerfugle, systematisk beskrevne som indtil Skat Hoffmeyers bøger var alle sommerfuglesamleres bibel, ikke mindst på grund af de talrige biologiske oplysninger. Af hans store samling fik Zoologisk museum i Kbh. lov til at udtage nogle vigtige eksemplarer; selve samlingen kom til Odense stiftsmuseum, hvorfra den 1971 overførtes til Svendborg zoologiske museum. Nogle af S. udførte tegninger befinder sig i Naturhistorisk museum i Århus og er delvis offentliggjort af P. Bondesen – Inden for børnebogslitteraturen kom S. også til at gøre en indsats: 1847 udgav han anonymt en versificeret oversættelse, eller rettere nydigtning af Rodolphe Topffers Historie de Monsieur Cryptogame til dennes tegninger fra 1945; den fik titlen Herr Stankelbeens mærkværdige Reiser og selsomme Eventyr. I 1864-udgaven kaldte forfatteren sig Lars Riimsmed, men først i 1960ernes begyndelse blev det erkendt (Bondesen, Isenstein), at S. var versenes ophavsmand.