Erhard Frederiksen

Erhard Frederiksen, Christian Erhard Frederiksen, opr. Friderichsen, 7.1.1843-12.10.1903, landøkonom. Født på Fuglsang, Toreby sg., Lolland, død i Vordingborg, begravet i Kbh. (Vestre). F. tog 1857 udvidet Realafgangseksamen fra Sorø akademi, lærte i to år praktisk landbrug på faderens gård og kom derefter på landbohøjskolen hvor han blev landbrugskandidat 1862; 1862-63 var han underforvalter på Ourupgård hvor det højt udviklede landbrug og navnlig den personlige påvirkning af E. Tesdorpf øvede stor indflydelse på hans udvikling. Han lærte mejerivæsen under Th. R. Segelcke og besøgte en række fremragende avlsbrug i Danmark. Udlandets landbrug studerede han i Tyskland, Holland, Belgien, England og Skotland. 1863-66 var han bestyrer og 1866-72 ejer af fædrenegården Nøbbøllegård ved Maribo. – Som andre medlemmer af sin slægt havde han en udpræget trang til at sætte noget nyt i gang. Med frejdighed og ungdommeligt mod søgte han at realisere i praksis de teorier han havde lært på landbohøjskolen og på rejser; han fik samlet en fortrinlig kreaturbesætning, byggede mønsterstald, anlagde vandmejerier, indførte damptærskeværker, satte jorden i en hidtil ukendt høj kultur m.m.; nogle rystede på hovedet af den unge landøkonomiske fremstormer der var med overalt hvor livet rørte sig, i landbo- og foredragsforeninger, i arbejdet for humane formål, landboungdommens oplysning m.m. 1871 kom broderen J. D. Frederiksen hjem fra en udenlandsrejse hvor han havde studeret sukkerroeavlen og roesukkerindustrien; det tiltalte F. at denne åbnede mulighed for udvidelsen af rækkekulturer; sammen med broderen oprettede han 1872 den i ret stor stil anlagte sukkerfabrik Lolland for hvilken han var landøkonomisk leder 1872-77. Den nye virksomhed hvilede på sunde principper, men den kunne ikke modstå sukkerkrisen 1873-76, selskabet måtte 1877 opgive boet som konkurs, og F. mistede ejendom og formue. Virksomheden banede dog vejen for sukkerroedyrkningens indførelse i dansk landbrug og fik derved stor betydning hvilket også senere blev erkendt og taknemmelig påskønnet af de lollandske landmænd. 1878 var F. med til at oprette Københavns Mælkeforsyning som han bestyrede det første år. Med offentlig understøttelse studerede han 1870-80 maltbygdyrkning i England, Elsass o.a.st. Han tog initiativet til afholdelse af årlige maltbygudstillinger og til, at landhusholdningsselskabet 1883 nedsatte maltbygudvalget af hvilket han var et virksomt medlem.

F.s svoger, redaktør V. Topsøe, indførte 1874 i Dagbladet et ugentligt landbrugstillæg som han opfordrede F. til at redigere; hermed begyndte en landøkonomisk skribentvirksomhed der både var talentfuld og omfattende; i sidste fjerdedel af det forløbne århundrede var F. ubestridt en af de betydeligste danske landbrugsskribenter. 1879-80 udgav han selvstændig ugebladet Landbrugstidende som blev optaget i Ugeskrift for Landmænd da F. 1880 indtrådte som medredaktør; han virkede i denne stilling til udgangen af 1902 og havde væsentlig indflydelse på bladets anerkendte position. F. var en fremragende stilist, han forenede frodig idérigdom med respekt for videnskabelig forskning og sans for form og stil; han havde i sin ungdom færdedes i datidens mest intelligente kredse og været hyppig gæst i D. G. Monrads, Carl Plougs, N. L. Høyens og Constantin Hansens hjem. Efter fallitten 1877 boede F. en årrække i Kbh. og udfoldede en rig skribentvirksomhed ved forskellige tidsskrifter og som medarbejder med E. Møller-Holsts Landbrugs-Ordbog, W. Scharling og V. Falbe Hansens Danmarks Statistik m.m. 1882 tilbød C. F. Tietgen ham stillingen som landbrugskonsulent for sukkerfabrikkerne, en oprejsning for ham der økonomisk var slået ud ved sine første forsøg i roesukkerindustrien, og en anerkendelse af hans indsats på dette område. F. tog ophold på Svingelgård ved Nakskov og drev en forædling af byg og sukkerroer, samtidig med at han bestred sin konsulentstilling og var medredaktør af Ugeskrift for Landmænd hvor han skrev de ugentlige oversigter. Efter opfordring fra landhusholdningsselskabet skrev han Om Rodfrugtdyrkning, 1892. Som sine brødre var F. rigt begavet og en frodig, virksom natur der ville favne vidt og satte sig store mål; han arbejdede ivrigt for fremskridt, men savnede noget i begrænsningsevne; alt i alt må han betegnes som en af sin tids betydeligste landøkonomer og som en af dem der har bidraget til at føre landbruget frem. – F. var medlem af frøkontrolkommissionen. 1897 var han med til at stifte Foreningen af danske landbrugskandidater og blev medlem af bestyrelsen til sin død. 1917 rejste lollandske landmænd ham et mindesmærke af H. C. Glahn tæt ved Maribo, hvor landevejene til Nakskov og Rødby krydses.

Familie

Forældre: godsejer, senere justitsråd Joh. D. Friderichsen (1791-1861) og Maria Hansen (1811-1901). Gift 28.5. 1874 i Kbh. (Holmens) med Sigrid Marie Elisabeth Topsøe, født 14.2.1844 i Skelskør, død 21.5.1925 på Nøjsomhed, Købelev sg., d. af herredsfoged, kancelliråd Søren Christian T. (1797-1847) og Sigrid Christine Gudrun Thorgrimsen (1813-86). – Far til V. Erhard-Frederiksen. Bror til J. D. F., Kirstine F. og N. CF.

Udnævnelser

R. 1897.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

[M. M. Frederiksen:] Stamtavle over en familie Friderichsen, 1881. Anton Bing i Ugeskr. for landmænd, 1903 445 466; jfr. 1-3; sst. 1917 659; sst. 1918 187. Vort landbrug, 1903 675. Tidsskr. for frøavl, 1917 638. Povl Drachmann og L. Estrup: A/S De danske sukkerfabrikker 1872-1922, 1922 23f. Else-Marie Boyhus i Lolland-Falsters hist. samf.s årbog 1973 9-47. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig