Erik Warburg, Erik Johan Warburg, 3.2.1892-30.10.1969, læge. Født i Kbh, død sst., begravet fællesgrav, Bispebjerg kgd. W. blev student 1909 fra Gammelholms latin- og realskole, og efter lægevidenskabelig embedseksamen fra Kbh.s univ. 1916 blev han assistent på Finseninstituttets laboratorium 1916-18 under K. Hasselbalch som var kendt gennem sine undersøgelser over blodets fysiske kemi. W. arbejdede her med at formulere en ny, modificeret matematisk formuleret sammenhæng mellem brintjon- og carbondioxydkoncentrationen i en biologisk væske som blodet – en bestemmelse af blodets syre-baseligevægt der har en meget stor betydning i den daglige kliniske diagnostik og terapi. I 1922 forsvarede W. for den medicinske doktorgrad sin Carbonic Acid Compounds and Hydrogen Ion Activilies in Blood and Sall Solutions, et arbejde der på grund af sin svært tilgængelige matematiske udformning først årtier senere vandt berettiget anerkendelse. I de følgende år gennemgik W., der følte varm interesse ikke blot for basal videnskab, men også for alt hvad der har med menneskelivet at gøre, en alsidig uddannelse i intern medicin på kbh.ske hospitaler hvor særlig tiden hos H. J. Bing, kommunehospitalet, kom til at præge hans humanistiske og kliniske virke. 1923 studerede W. hjertesygdomme i Paris, 1930 fysiologi i Heidelberg. 1930-31 blev W. chef for den medicinske poliklinik på kommunehospitalet, og 1931 sejrede W. i konkurrence med C. Gram, Hans Heckscher, Th. Hess Thaysen, Cai Holten, Eggert Møller og Axel Norgaard om universitetets professorat i intern medicin. W. udnævntes s.å. til professor og chef for Rigshospitalets medicinske poliklinik. 1932-62 var han overlæge ved hospitalets medicinske afdeling B efter K. Faber. Hans virke her skulle på grund af hans basalvidenskabelige force, hans kliniske dygtighed og hans store belæsthed gøre hans afdeling til en overordentlig fremstående, internationalt anerkendt cardiologisk skole; hans evner til at inspirere andre og til at samarbejde medvirkede til stærkt at fremme ikke blot udnyttelsen af tekniske fremskridt inden for den cardiologiske diagnostik, men også til i nært samarbejde med E. Husfeldt og Fr. Therkelsen på Rigshospitalet at fremme udviklingen af og mulighederne for hjertekirurgien i Danmark.

1930 havde W. publiceret sit skelsættende arbejde Om Coronarkredsløbet og om Thrombosen af en Coronararterie, med en historisk Oversigt, og s.å. også sine arbejder om de reumatiske klappe-fejl hvor han kritisk og realistisk gjorde op med en række dogmer om hjertemislyde. W.s store viden og tekniske kunnen inden for elektrokardiografi betød her meget. De følgende år tog han problemerne op omkring digitalisbehandling hvorved klare linjer blev afstukket for effektiv behandling, og i slutningen af 1930erne kom arbejderne om konstriktiv pericarditis og den kirurgiske behandling af denne lidelse samt bogen om det ikke-penetrerende brysttraume som årsag til hjertelæsioner (1938); også i dette arbejde er der vedføjet værdifulde historiske baggrundsstudier om E. Fallots og Niels Stensens indsats (foruden biografi om Ole Borch ved Torben Geill). Under anden verdenskrig gennemførte W. sammen med G. Hevesy forsøg med anvendelse af isotoper i medicinen hvilket medførte oprettelse senere af et isotoplaboratorium til undersøgelse af hjertepatienters vand- og saltomsætning; men det blev særligt tekniske fremskridt inden for elektroteknik denne krig medførte, der gav W. mulighed for indførelsen af værdifulde diagnostiske hjælpemidler som fono-cardiografi, hjertekaterisation og trykmålingsapparatur. Derved skabtes muligheder for detaljeret diagnostik af medfødte og erhvervede hjertesygdomme, en forudsætning for dansk hjertekirurgis udvikling. Kateterisationsteknikken der 1947 indførtes på afdeling B som første sted i Skandinavien gav også anledning til konstruktion aftrykmåleapparatur, indført i hjertets enkelte kamre, og i samarbejde med A. Tybjærg Hansen og F. Buchthal konstrueredes et kondensatormanometer til analyse af svingningsforholdene ved overdæmpede systemer (1950). W. var i disse år ikke blot involveret i selvstændigt teknisk udviklingsarbejde, men han var også inspiratoren for sine medarbejdere hvem han gennem sin forudseenhed havde sikret udstrakt klinisk materiale til rådighed for bearbejdning; en række disputatser udgik fra afdelingen, og W. benyttede under sine elegante, undertiden skarpe, men aldrig sårende oppositioner altid lejligheden til at fremdrage problemer af interesse for almenheden. Hans interesser var vidtfavnende, han deltog med iver – undertiden skånselsløst – i den offentlige diskussion, publicerede medicinhistoriske arbejder og forskede videre ikke blot inden for cardiologien, men også inden for endokrinologien. Samtidig udspecialiseredes afdeling B så der indrettedes koronarafsnit, respirations-fysiologisk laboratorium, et afsnit til videreudvikling af funktionel hjertediagnostik med henblik på klappefejl og andre defekttilstande og fik dermed oprettet en livskraftig cardiologisk skole. Endda blev der tid til inspirerende -men ofte kun delvis forberedt – studenterundervisning og til i 1960erne sammen med Knud Henning Olesen der 1955 havde disputeret om mitralstenose på afdeling Bs store materiale, og Johan Georg at organisere internationale kurser og symposier om cardiologiske emner. 1943 publicerede W. 4. bind af Nordisk Lærebog i intern Medicin – helt helliget hjerte- og kredsløbssygdommene.

W. var en renæssanceskikkelse, receptiv og formidlende, levende optaget af såvel sine medmenneskers timelige velfærd som af varm interesse for historie, filosofi og kunst. Han publicerede sine foredrag og taler i Profeter og eroter, 1949, Småting om store og små ting, 1952 og På Piazza della Minerva, 1960. Som W. proklamerede det: "Livets mening er livet" (1956) var han stedse beredt til at hjælpe kolleger der enten var kommet i nød for videnskabeligt materiale eller i vanskeligheder kollegialt (ikke mindst ved sager efter besættelsen eller i retslægerådet), eller det var en fattig patient der også økonomisk svag søgte ham. Han fastholdt gennem årene en udstrakt privat specialistpraksis og måtte i denne opleve at en nazistisk medicinsk student i 1945 søgte at skyde ham i konsultationen; hjulpet af sin sekretær undslap han mordforsøget. Samme år foranledigede frihedsbevægelsen studentens likvidering. W. var under besættelsen 1943 interneret i Horserødlejren hvor han sammen med universitetskolleger var med til at sprede uhyggestemningen ved spirituelle foredrag. Det var karakteristisk for W., at han forblev i landet under den tyske okkupation. Hans virkelyst og forhandlingsevne medførte fra 1943 medlemskab af Kbh.s univ.s konsistorium hvor han udførte et stort arbejde, bl.a. med sikringen af Panuminstituttet ved mageskifte mellem Kbh.s kommune og universitetet til udvikling af en natur- og lægevidenskabelig campus ved Rigshospitalet. 1954 var W. prorektor og blev 1956-58 rektor magnificus ved Kbh.s universitet. Denne universitetets højeste post der skulle krone hans værk forløb imidlertid på grund af personlige, delvis selvskabte problemer ikke så lykkeligt; undsagt af kolleger viste hans familiefølelse sig stærkere end hans forståelse for embedets integritet. Hans år efter rektoratet forbitredes ved hans stædige forfægten af sine synspunkter, omend han udadtil ikke lod sig mærke dermed; men han havde efter dette svært ved rigtig at koncentrere sig om sit virke på hospitalet. Skildringen af Galileis skæbne i På Piazza della Minerva giver indtryk deraf. En plagsom tarmsygdom pinte hans sidste år, og han døde resigneret trods en palliativ operation. W. fik gennem årene talrige tillidshverv hvoraf skal nævnes medlemskab af retslægerådet 1939-63 (hvor han viste stor social retsindighed), 1945-55 af farmakopékommissionen og formand for dens specialitetsudvalg (hvorved han befriede landet for en overflod en identiske præparater). Han var formand for Dansk selskab for intern medicin 1934-37, for Foreningen for offentligt ansatte overlæger i Kbh. 1938-49 og for Dansk medicinsk selskab 1950-56 og medlem af en række udenlandske videnskabelige selskaber. Ved sin 60-års fødselsdag modtog han et stort internationalt skrevet festskrift og ved 70-årsdagen skænkede han sit store cardiologiske bibliotek til Rigshospitalet. Han fik 1959 MEFA-prisen, 1963 NOVO-prisen og 1966 Lederle-prisen. – W.s datter, Mette Warburg, født 23.1.1926 i Kbh., der har taget faderens virke op blev student 1944 fra Ingrid Jespersens skole og fik lægevidenskabelig embedseksamen fra Kbh.s univ. 1952. Hun uddannede sig som øjenlæge og blev 1963 lektor i oftalmologi ved Århus univ., forsvarede 1967 disputats om Norries disease – arvelig blindhed, kombineret med tunghørhed og evnesvaghed, beskrevet af danskeren Gordon Norrie. Efter ansættelse ved Statens åndssvageforsorg 1965 og Forsorgscentret Lillemosegård, Buddinge 1971, udnævntes hun 1974 til overlæge ved børnehospitalet i Vangede. Hun modtog 1980 Tagea Brandts legat.

Familie

Forældre: grosserer Alexander Ellas W. (1861-1933) og Agnes Ranette Levy (1867-1947). Gift 28.4.1925 i Greve med Louise (Vigga) Valentiner, født 18.1.1900 på Sallerupgård, Køng sg., Præstø amt, død 19.11.1981 i Kbh., d. af forpagter på Sallerupgård, senere ejer af Gjeddesdal, Greve sg., hofjægermester Adolf Herman V. (1860-1942; gift 2. gang 1923 med Augusta Marie Hammerich, 1891-1976) og Thyra Wolff-Sneedorff (1875-1919).

Udnævnelser

R. 1941. DM. 1947. K. 1952. K.1 1962.

Ikonografi

Karikatur af G. Østerberg. Tegn. af Carl Jensen udst. 1929, 1938 og 1962. Buste af H. Isenstein, 1934, tegn. af samme. Mal. af Olaf Rude, 1952. Malet med hustru af Ernst Goldschmidt udst. 1952. Relief 1961. Tegn. af H. Bendix udst. 1962. En række tegn. af Otto Christensen, bl.a. 1968 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1922 146. – Dansk selsk. for intern medicin 1916-66, red. E. Snorrason m.fl., 1965 = Bibl. for læger CLVII, 2-4. A. Tybjaerg Hansen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1970 71-80. Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj VII, 1979 269-71. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig