Eskil Oxe

Eskil Oxe, 1520-.1563, rentemester. Begravet 19.12.1563 i Kbh. O. var efter Peder Oxe den af søskendeflokken fra Nielstrup der nåede videst. Peder Oxe, der med omhu sørgede for sine yngre søskendes uddannelse, fik dog vist ikke sendt O. på et længere studieophold i udlandet. I hvert fald var han 1543 kansler Johan Friis' dreng, hvilket måske også kunne være fuldt så god en forskole til fremtidig statstjeneste som lærde universitetsstudier. Det er dog muligt at Peder Oxe endnu s.å. har ladet ham rejse til Wittenberg sammen med broderen Johan under opsigt af den senere universitetsprofessor Claus Skavbo. I hvert fald skal denne have været hans lærer. Skavbo var elev af Peder Oxes egen lærer Christian Morsing og ligesom denne specialist i aritmetik. Den kyndighed O. under hans vejledning erhvervede i dette fag har sikkert været ham til den største gavn senere i livet. O.s ophold i udlandet kan i hvert fald ikke have været langvarigt; thi allerede 1546 var han knyttet til hoffet eller til centraladministrationen, og 1.1.1548 tiltrådte han det rentemesterembede som havde stået ledigt fra efteråret 1547. Der var også en jysk rentemester, men fra 1551 i hvert fald bestred O. dog størstedelen af forretningerne, og 1554 blev han eneste rentemester. Modsat sin forgænger i embedet fulgte O. med sit rentemesteri i reglen gården, det vil sige havde samme opholdssted som hoffet og kancelliet. Dette har antagelig medført at han i endnu højere grad end sin forgænger har medarbejdet på den i 1540erne påbegyndte reorganisation af statsforvaltningen. Der gøres i hans rentemestertid store fremskridt i retning af at få gennemført faste former for regnskabsrevision. Han har måske også en andel i de i 1550erne gennemførte besparelser i statshusholdningen der 1556 omsider gjorde det muligt alene i de ordentlige indtægter at skaffe dækning for de ordentlige udgifter. Man må antage at der har foreligget en bevidst bestræbelse fra hans side for at nå frem til dette resultat i fuld forståelse med broderen Peder Oxe og overensstemmende med det af rigsrådet i disse år hævdede standpunkt: kun at bevilge skatter til overordentlige udgifter.

O.s embedsløn androg 100 dl. årligt; men 1552 fik han desuden Skt. Peders kloster i Lund i fri forlening (fra 1556 på livstid), desuden 1552-54 Salling herred med Kirkeby (Fyn) på regnskab. Endelig havde han allerede 1551 fået tilladelse til at indløse Holme kloster fra fru Sophie Lykke. Pantesummen var ikke mindre end 42 000 mk. lübsk. Holme kloster, det senere Brahetrolleborg, var en værdifuld ejendom, og antagelig har O. næret håb om at den kunne overgå til at blive hans fri ejendom. Den lå i bekvem nærhed af Løgismose som var tilfaldet ham ved arvedelingen mellem ham og hans søskende. Hans embedsgerning har for øvrigt næppe tilladt ham ofte at opholde sig her, og han synes heller ikke at have opført bygninger her. For øvrigt havde han gårde både i Nyborg og Kbh. -Efter overtagelsen af Holme kloster begyndte O. på kronens vegne en noget nærgående forfølgelse af fru Sophie Lykke som ganske vist ikke hørte til de fejlfri. Det tyder på at O. ligesom sin ældre bror kunne været noget udæskende og hensynsløs i sin optræden. Og det skyldes måske i første række brødreparret når lensreformen hen i 1550erne gennemførtes med langt større voldsomhed end tidligere. O.s fratræden som rentemester i juni 1557 var nært sammenknyttet med Peder Oxes fald, men han slap langt billigere end denne. Ganske vist måtte han fra 1.1.1558 opgive Holme kloster til fordel for ingen ringere end dronning Dorothea; men han fik allerede i samme måned generalkvittering for den tid han havde haft det, og en derefter påbegyndt undersøgelse af om han havde forhugget skovene synes at være blevet manet i jorden igen. Han har antagelig haft færre fjender end sin bror. Men gik han selv fri, fik han i den følgende tid mere end nok at gøre med at forsøge på at imødegå anklagen mod denne. Han hjalp ham også ved hans flugt ud af landet med en betydelig pengesum. Peder Oxe satte dog senere med sin sædvanlige forretningsdygtighed pengene på rente i Antwerpen til O.s fordel. O. nåede ikke at opleve sin brors tilbagekomst, men døde allerede i slutningen af 1563.