Hans Tegner, Hans Christian Harald Tegner, 30.11.1853-2.4.1932, tegner. Født i Kbh. (Frue), død i Fredensborg, begravet i Asminderød. T. uddannedes til litograf hos faderen og A. Kittendorff, fik tegneundervisning af Chr. V. Nielsen og dimitteredes til akademiet som han besøgte 1869–78. Han udstillede et par gange på Charlottenborg, 1882 nogle farvelagte illustrationer til H. C. Andersens Fyrtøjet og Svinedrengen (i bogform 1884) og 1889 en akvarel Fanetoget til Amalienborg (som købtes til kongens privatsamling). 1882–83 rejste han i Tyskland, Schweiz og Frankrig, opholdt sig 1883 og 89 i Paris og var 1892 sammen med sin nære ven F. Hendriksen i Østrig og Italien. Allerede i sin akademitid begyndte han at tegne til satiriske ugeblade (bl.a.Figaro) og var 1873–80 knyttet til Punch hvis kulørte (upolitiske) midterbilleder han gennem en årrække leverede. Han vandt sig herigennem ry som humoristisk tegner i tidens lidt plumpe københavnerstil ("Saa vender vi Madam Svendsen"), en genre der siden videreførtes af Alfred Schmidt, og 1881 sikrede Ernst Bojesen sig hans medarbejderskab til den humoristiske kalender Oldfux. Forbindelsen med Bojesen fik stor betydning for T. idet det var denne der opfordrede ham til at illustrere den store Holbergudgave (1883–88) som med ét bragte ham op i et helt andet plan som illustrator. Han gik meget grundigt til værks med denne opgave, studerede datidens arkitektur og interiørkunst bl.a. på rejser rundt om i Danmark og Nordtyskland, tegnede efter gamle møbler han samlede i sit hjem, og stilrigtige dragter fra Det kgl. teater og gjorde et så indgående studium af hele tidens ornamentik at han fuldstændig beherskede dens udtryksformer. Denne præstation føltes som noget enestående, og i en artikel i anledning af rokokoudstillingen i Kbh. 1891 fremhæver Bering Liisberg T. som "den første af vore Kunstnere, der har fattet Rokokoens Karakter". Man forstår da også at der i en tid hvor ornamentet spillede en så altovervejende rolle inden for kunstindustrien var god brug for en kunstner af denne støbning, og T. kom med dette værk med ét til at stå som en autoritet på det dekorative område herhjemme. Man havde nu bud efter ham mange steder fra, og i årenes løb var han virksom på de fleste af kunstindustriens områder. Bogkunsten forblev dog hans særlige felt, og hans indsats her har i høj grad medvirket til den opblomstring der fandt sted i dansk boghåndværk i slutningen af forrige århundrede. Hans andet hovedværk som illustrator er verdensudgaven af H. C. Andersen (på Ernst Bojesens forlag 1900), en stor, flot anlagt publikation der udkom samtidig i oversættelse rundt omkring i verden. På enkelte tegninger nær må dette illustrationsværk dog betegnes som mislykket. Helt vellykket og utvivlsomt hans bedste illustrationsarbejde er derimod Karl Larsen: Udenfor Rangklasserne, 1896 hvor han med de sikkert trufne københavnertyper greb tilbage til et område han var fuldt ud fortrolig med.

Foruden disse egentlige illustrationsarbejder arbejdede T. i udstrakt grad med rent dekorativ bogkunst og har forsynet en lang række bøger med vignetter, dekorative rammer, titelblade og omslag ofte med indføjede naturalistiske billeder af figurer, landskaber og lignende, bl.m.a. H. Pontoppidans Muld, 1891, Det forjættede Land, 1892 og Dommens Dag, 1895, K. Hamsuns Ny Jord, 1893, C. Nyrops Det Suhrske Hus. 1899, Troels Troels-Lunds Dagligt Liv i Norden I-XIV, 1908–10, Danmarks Riges Historie I-VI, 1896–1907, Jul Clausen og P. Fr. Rists Memoirer og Breve I-I, 1905–27, Fortids Sagn og Sange ved Kr. Nyrop I-VI, 1907–09 samt af Foreningen Fremtidens små klassikerudgaver bl.a. Poul Møller (1891), Wessel og Ewald (1892), Carl Bagger (1898), Blicher (1902) og Oehlenschläger (1904). – På dansk bogbinderkunst har T. ligeledes i høj grad sat sit præg. 1885–95 tegnede han en række komponerede bind, særlig for Philipsens forlag. Men navnlig blev det af betydning, at han var med i det fremstød Forening for boghaandværk tog initiativet til i begyndelsen af 90erne, ved den internationale bogudstilling i Kbh. 1891 og Chicago-udstillingen 1893. Til disse lejligheder udførtes efter hans (og Th. Bindesbolls) udkast de første kunstnerisk gennemførte enkeltbind (udført af Immanuel Petersen. J. L. Flyge, Carl Petersen og Anker Kyster) som skaffede vort boghåndværk et anset navn i udlandet. Dette frugtbare samarbejde fortsattes gennem årene, og T. blev med sin forståelse al håndværkets krav og sin dekorative idérigdom en god støtte for bogbinderne. Han forstod at tegne stempler de kunne bruge og variere, og han tegnede en lang række fornemme privatbind som kom frem på de store internationale kunstindustriudstillinger, foruden at han gav udkast til talrige festskrifter, adresser o.l.

Da der 1901 i tilknytning til Kunstindustrimuseet oprettedes en kunsthåndværkerskole blev T. udset til at være dens leder. Denne stilling bestred han i en årrække med dygtighed og betydelig personlig indsats. Hans undervisning var ret radikal idet han ikke lod eleverne kopiere historiske stilformer, men henviste dem til at benytte naturmotiver som fx blomster, sommerfugle, konkylier o.l. og lærte dem at udforme disse dekorativt. – Efter P. Krohns død blev T. 1907 kunstnerisk leder af Bing & Grøndahl og debuterede som keramiker på Århusudstillingen 1909. Han arbejdede særlig for en fornyelse af overglasurmaleriet som i langt højere grad end underglasurmaleriet gav mulighed for den præcise, dekorative detalje, og hans første arbejde var karakteristisk nok en rekonstruktion af Heinrich Hansens Rosenborgstel. Senere tegnede han en række nye modeller for fabrikken, bl.a. Herregårdsstellet og Bing & Grøndahls jubilæumsstel (1928) samt en række større repræsentative enkeltarbejder. Særlig yndet er T.s polykrome rokokofigurer bl.a. Kavallererne, der slaas med Sne, Et dansende Par og Dame med Hund paa Skødet som er modelleret af J. J. Bregnø efter T.s udkast. – Allerede ved udsmykningen af det indre af Sølyst (1900) ved Klampenborg havde T. vist sin evne til en gennemført rumdekoration (møbler, tæpper, gardiner, tapeter m.m.), og da kritikken over det nye Christiansborg rejste sig, føltes det som en betryggelse at T. 1916 blev anmodet om at bistå Thorvald Jørgensen med slottets indre udsmykning. Han opgav sin stilling ved Kunsthåndværkerskolen, som derpå gik ind, for helt at hellige sig denne store opgave. Arbejdet blev dog i nogen grad en skuffelse for ham, og han måtte 1923 trække sig tilbage uden selv at have haft lejlighed til at overvåge fuldførelsen af de lokaler han egenhændigt havde givet udkast til (bl.a. de otte repræsentationssale på 1. sal i fløjen ud mod ridebanen). Af T.s talrige dekorative arbejder kan desuden nævnes Århus teaters tympanon og frise, som udførtes i fliser hos Herman A. Kähler, gravmælerne for skolemanden Villiam Jacobsen (Assistens kirkegård), Heinrich og Pauline Hirschsprung, 1912 (Mosaisk Vestre kirkegård) og Gustav Wied (Roskilde gråbrødre) samt restaureringen af springvandet på GI. Torv (1892). Af brugsgrafik bl.a. den danske femkroneseddel (1898–1912).

T. havde ikke Th. Bindesbølls frodighed eller originalitet, men som dekorativ kunstner indtager han dog ved siden af denne en fremtrædende plads i sin samtid. Personlig var han en tilbageholdende og stilfærdig mand med et lidt mut væsen og et yderst tørt lune. Han kunne ikke tegne, hvad han ikke havde set, og hans ornamentik hviler på indgående studier over svundne århundreders stilformer. Ofte er det en bizar sammenblanding af gammelkendte elementer fra barok- og rokokoornamentik, men helheden er af samtiden blevet følt som noget nyt, bl.a. fordi detaljerne er sat op med en følelse for tingenes symbolik og gen nemtegnet i en sikker og robust streg der er præget af tidens naturalistiske opfattelse, men dog viser stramhed og beherskelse af formen. Med årene arbejdede han sig mere og mere bort fra stilforbillederne henimod en friere linjerytme hvis fornemmelse for udfyldningen af fladen ofte foles i slægt med tidens art-nouveau stil. – T. fik fortjenstmedaljen i guld 1888 (for Holberg-illustrationerne) samt guldmedaljer i Paris 1889 og i München 1905. 1909 valgtes han til medlem af akademirådet. – Tit. professor 1897.

Familie

Forældre: litograf I. W. T. (1815–93) og Ane E. Hansen (1825–62). Gift 24.10.1896 i Sundby med Helga Byberg, født 13.1.1862 i Fredericia, død 26.2.1945 i Fredensborg (gift 1. gang 1883 med læge Hans Peter Henrik Stilhoff, 1855–1908), d. af købmand, konsul Ole Strib Hansen B. (1812–82) og Karen Møller (1821–89).

Udnævnelser

R. 1927. F.M.l. 1888.

Ikonografi

Tre tegn. af T. som barn af A. Kittendorff (Fr.borg). Avistegn. efter foto fra 1870erne. Træsnit 1885 efter foto. Buste af F. Hammeleff, 1885. Afbildet på P. S. Krøyers mal. Musik i atelieret, 1886 (Nasjonalgalleriet, Oslo) og gentagelse 1887 (Hirschsprung). Afbildet på P. Fischers mal. En aften i Det kgl. teater, 1888. Tegn. af Chr. Krohg, 1890. Tegnede selvportr. 1894 og 1895. Mal. af V. Irminger 1902 og 1903 og mal. s.m. hustru 1903 og mal. af samme, 1923. Tegn. af E. Henningsen (Fr.borg) og af Alfred Schmidt. Foto.

Bibliografi

Interview i Politiken 27.3.1894. H. T. i Skønvirke X, 1924 48. – Th. Hauch-Fausbøll: Slægten Tegner, 2. udg. 1937 55f. Karl Madsen i Dagsavisen 18.12.1883. Jul. Lange i Ude og hjemme VII, 1883–84 636f. Emil Hannover i Hjemme og ude 30.11.1884. Samme i Politiken 20.2.1887. Kunstbl., 1888 295. H. C. Bering Liisberg i Tidsskr. for kunstindustri VII, 1891 106. Dannebrog 1.9.1892. Sig. Müller i Højskolebl. XIX, 1894 449–52. Fr. Beckett i III. tid. 22.4. s.å. F. Hendriksen sst. 2.12.1923. Hver 8. dag, 1899–1900 89–92. Chr. A. Been i Tidsskr. for industri II, 1901 177–91. C. E. Jensen: Karikatur-album II, 1907 434f. Henning Brøchner i Bogvennen IV, 1914 116–19. H. S. Hendriksen i Årbog for bogvenner I, 1917 68–86. Gudm. Hentze i Skønvirke VIII, 1922 113–26. Th. Oppermann og Anker Kyster i Berl. aften 29.11.1923. Politiken 30.11. s.å. [Povl Engelstoft og J. H. Bing:] Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl 1853–1928, 1928 39–44 o.fl.st. Poul U. Michelsen i Nyt t. for kunstindustri I, 1928 224. H. S. H[endriksen] i sst. V, 1932 64. F. Hendriksen: Mennesker og oplevelser, ny udg. 1932. Alfr. Schmidt i Samleren IX, 1932 64. Politiken 3.4. s.å. Berl. tid. s.d. Sig. Schultz i Dagens nyheder s.d. Laur. Nielsen: Den danske bog, 1941 266–70. Arthur G. Hassø: Danske exlibris, 1942. H. P. Rohde: Ernst Bojesen, 1958. Erik Dal: Danske H. C. Andersen-illustrationer, 1975. Erik Lassen: En kbh.sk porcelænsfabriks hist. Bing & Grøndahl 1853–1978, 1978.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig