J.H. Schubothe, Johann Jürgen Heinrich Schubothe, 14.5.1761-4.8.1828, boghandler. Født i Kbh. (Petri), død sst. (Petri), begravet sst. (Ass.). Blandt de gamle københavnske boglader på Børsen var den af Frantz Christian Mumme omkring 1728 grundlagte en af de mest ansete; den lededes efter Mummes død 1759 af Johann Friedrich Heineck (d. 1780) og Johan Jakob Faber (d. 1792); efter Heinecks død indtrådte Andreas Nitschke som Fabers kompagnon. Det var af Nitschke, at S. 1.1.1795 købte bogladen for en årlig udbetaling af 400 rdl., som Nitschke oppebar til sin død 1814. – S. kom i huset hos livlæge J. v. Bergers kammertjener C. G. Goebel der sørgede for, at drengen 14 år gammel blev sat i lære hos Heineck & Faber; han blev der også, efter at hans læretid 1782 var udstået. Han var således velkendt både med sit fag og med den forretning, som han overtog og derefter førte videre under eget navn. Han drev den gamle boglade fremad med flid, rejste stadig til messerne i Leipzig og forøgede forlaget med skrifter, væsentlig af videnskabeligt og pædagogisk indhold. Blandt disse kan fremhæves Rasmus Rasks Vejledning til det Islandske eller gamle Nordiske Sprog, 1811 og Jens Kragh Høsts Geheimekabinetsminister Grev J. F. Struensee og hans Ministerium I-III, 1824 (tysk udg. I-II, 1826–27). Om hans forlags betydelige udstrækning og karakter vidner de mange kendte forfattere i hans forlagskataloger: Jacob Baden, Jens Baggesen, Andreas Birch, S. N. J. Bloch, P. O. Boisen, C. J. R. Christiani, L. Engelstoft, Anders Gamborg, J.

D. Herholdt, J. W. Hornemann, H. J. Krebs, M. F. Liebenberg, P. E. Müller, Fr. Münter, R. Nyerup, J. Paludan, Fr. Plum, J. L. Rasmussen, N. D. Riegels, B. F. Rønne, M. Saxtorph, C. F. Schmidt-Phiseldeck, C. F. Schumacher, P. F. Suhm, F. Thaarup, J. C. Tode, M. Vahl og E. Viborg. Uden vanskeligheder blev hans liv dog ikke. Allerede få år efter sin etablering måtte han 1799 lide den tort ved en højesteretsdom at blive idømt en bøde på 500 rdl., fordi et i kommission hos ham udkommet anonymt skrift, Repertorium for Fædrelandets Religionslærere I-V, 1795–97 hvis forfatter, Malthe Møller, han ikke ville navngive, havde fremført drøje og ud fra tidens lovgivning helt uberettigede beskyldninger for eftertryk mod Søren Gyldendal. Så sent som 1819 måtte S., tvunget af de trykkede økonomiske forhold, bede sine kreditorer om henstand. Dog kom han atter til kræfter, og den almindelige agtelse som han nød – hofboghandler blev han 1804 – fik et smukt udslag ved den fest som "samtlige bodlejere på Børsen" gav for ham 10.5.1825, da han havde været 50 år ved boghandelen og "næsten daglig vandret i Børsens lokaler", og hvor hans pris lød både i bunden og ubunden stil. Ved hans død tre år senere overtog hans svigersøn S. Langhoff forretningen og førte den videre under det gamle firmanavn.

Familie

Forældre: tjener hos dr. v. Berger Georg Christoph S. (ca. 1722–61) og Maria Elisabeth Amelung (gift 2. gang 1772 med skrædder Johann Hendrich Bodenstein). Gift 23.7.1802 i Kbh. (Petri) med Anna Christina Petersen, født ca. 1765, død 15.5.1807 i Kbh. (Petri).

Ikonografi

Akvarel, efter denne litografi 1861.

Bibliografi

Dagen 20.5.1825. Conversationsblad I, s.å. 553–55. Jens Kragh Høst: Erindr., 1835 97 172 175 180. C. Nyrop: Bidrag til den da. boghandels hist. II, 1870. Nord. boghandlertid. 27.12.1878. Otto B. Wroblewski sst. 11.12.1903. Jul. Gjellerup sst. 28.1.1909. H. Weitemeyer: Småting om boghandel og boghandlere i det 18. årh., 1908 34f. Otto Andersen: Tidsbilleder fra boghandelens verden, 1965. Aleks. Frøland: Den danske boghandels hist., 1974. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig