Søren Langhoff

Søren Langhoff, Boe Søren Langhoff, 1.9.1797-4.5.1864, boghandler. Søren Langhoff lærte boghandel i den Hempelske boghandel i Odense, mens grundlæggeren, Søren Hempel, endnu levede. Med anbefaling fra denne kom han 1817 til J.H. Schubothe, ejeren af den af Fr. Chr. Mumme ca. 1728 på Københavns børs etablerede boghandel som Schubothe havde overtaget 1795 og givet sit eget navn.

I denne boghandel kom Søren Langhoff til at tilbringe resten af sit liv, først som medhjælper, fra 1828 som ejer, først på Børsen indtil denne 1855 overgik til Grosserer-societetet, senere i eget hus i Badstuestræde. 1828 giftede han sig med sin principals datter. Med bibeholdelse af det gamle firmanavn førte han driftigt forretningen videre. Forlaget udvidedes betydeligt, og forstærket ved købene 1835 af bogtrykkeren Sebastian Popps forlag og 1838 af Fr. Brummers forlag kom det efterhånden til at omfatte næsten alle litteraturens grene. Med Brummers forlag fulgte P. Foersoms oversættelser af Shakespeare, senere blev Søren Langhoff tillige forlægger af Edvard Lembckes fordanskninger af samtlige Shakespeares dramatiske arbejder der under Søren Langhoff og hans efterfølgere oplevede tre samlede udgaver.

Søren Langhoff må have lagt vægt på at understrege sit forlags alder og omfang, ellers forstås det ikke hvorfor han blev ved med at føre bøger hvis tid forlængst var forbi og optage dem i sine kataloger. Han forlagde Henrik Hertz', J.L. Heibergs og Carl Bernhards skrifter (de to første senere overgået til C.A. Reitzel) og påbegyndte et betydeligt forlag såvel af skolebøger som af tekniske og landøkonomiske skrifter, således udgav han fra 1830 Tidsskrift for Landøkonomi. 1837 var Søren Langhoff medstifter af Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn og blev den unge forening en god støtte, flere gange dens formand. Han havde også andre tillidshverv inden for branchen, indtil sygdom og svagelighed slog fødderne væk under ham.

Nytåret 1862 overtog sønnen Johan Henrik Schubothe Langhoff, født 31.5.1833, død 8.10.1877, firmaet. Han omtales som en fint dannet personlighed, men heller ikke hans helbred var godt, og en tilbagegang for forlaget kunne ikke undgås. Alligevel var det katalog, som han i lighed med landets øvrige forlæggere udsendte ved møntskiftet 1875, samlingens største, indeholdende ca. 2500 titler. Disses gennemsnitsalder er beregnet til ca. 65 år, deres gennemsnitspris til kun ca. 61 øre brutto; blot en mindre del af dem var salgbare. Langhoff efterlod sig et privatbibliotek der med hensyn til dansk skønlitteratur fra de ældste tider til hans egen tid var en af de største og bedste samlinger i landet. Da han døde blev forlaget overtaget af hans enke med først nevøen Emil Langhoff (1853–1931), senere hendes mand af andet ægteskab, Marcus Lorenzen (1847–1928) som ledere, indtil sønnen Paul Bo Henrik Schubothe Langhoff, født 13.5.1862, død 16.2.1894, blev myndig og ejer af det. Han forsøgte at genrejse forlaget i dets tidligere storhed og knyttede forbindelser med tidens unge litteratur, men som følge af hans slette helbred og manglende udholdenhed blev det kun til tilløb. Til sidst måtte han optage sin stedfar som eneste ansvarlige interessent, og 1893 blev forlaget solgt til Aage Hirschsprung og J.L. Lybecker. 1909 opgik det, 180 år gammelt, i Gyldendal.