Jens Hvas

Artikelstart

Jens Hvas, d. 9.9.1536, landsdommer. Død i Viborg. Efter sin far arvede H. Rås i Salling og ved sit giftermål andel i Sostrup og Palsgård. Han udkøbte sine medarvinger af Sostrup og blev også eneejer heraf. Allerede 1522 var han landsdommer i Nørrejylland ifølge en ordning Christian II havde truffet, hvorved der indsattes flere "dommere" (bisiddere) ved tinget. Denne ordning synes dog bortfalden ved kongens fordrivelse 1523. Derimod indtog H. en betydelig stilling under Frederik I som kongens betroede mand. Han ledede skatteoppebørslerne i Viborg stift og en del af det øvrige Jylland og brugtes meget i juridiske sager. 1528 fungerede han således som rigens kansler under Niels Henriksen Arenfeldts forfald; 1528 og 1529 drog han med Mogens Gøye,Erik Eriksen Banner og Johan Friis omkring i Jylland som kongelig rettertingsdommer. Samtidig optrådte han som reformpartiets støtte i Viborg og ledede sagerne mod biskop Jørgen Friis da denne var kommet i strid med kronen angående sine len. Da Mogens Munk 1531 under et bondeopløb måtte flygte fra landstinget indsattes H. midlertidig til landsdommer og havde stor del i at urolighederne dæmpedes. S.å. var han blandt de adelsmænd der indsattes til kongelige rettertingsdommere og mønstringsherrer for Viborg stift, en ordning som atter bekræftedes af rigsrådet på herredagen 1533 efter Frederik Is død. Da Christian III hyldedes af den jyske adel i Horsens 18.8.1534, blev H. atter tillige med to andre adelsmænd beskikket til at sidde dom med landsdommeren Mogens Munk med udvidet fuldmagt til at dømme i alle jordegodssager. Kort efter kom Skipper Clements bondestorm. Da adelen efter nederlaget ved Svendstrup tilsagdes at møde i Randers, udeblev H. Skipper Clement besatte Viborg, H.s gård Kås gik op i luer, og H. selv sluttede sig til Clement, nødtvungent eller frivilligt, vel snarest det første; men sin ed til Christian III havde han brudt. Mogens Gøye søgte dog at redde ham; han udvirkede 26.2.1535 hos Christian III, netop som denne stod i færd med at drage til den almindelige hyldning i Viborg, et lejdebrev for H. at han måtte komme "fri og fellig til Viborg og tilbage igen i sit behold". Dette synes også at være sket; thi H. må antages at have været i live endnu 22.9.1535, da fogeden på Sostrup mødte på vedkommende herredsting "paa velbyrdig Mands Vegne H. til sammesteds (d: Sostrup)". Efter gamle beretninger blev H. også først henrettet sammen med Skipper Clement på Viborg landsting, altså på selve det sted hvortil han så nøje havde været knyttet. Lige før henrettelsen lod Mogens Munk, der åbenbart var hans uven, ham i Jørgen Rantzaus og Ove Lunges nærværelse vedgå et mageskifte, hvorved H. 1528 havde byttet sin andel i Palsgård til Mogens Munk mod dennes andel i Sostrup. H.s gods blev dog ikke inddraget, men kongen lod af nåde enken og børnene beholde det. Først efter disses død blev det 1571 tildømt kronen som forbrudt gods; men også Frederik II lod dog nåde gå for ret og overlod arvingerne det.

Familie

Forældre: Christen H. (gift l. gang med N. N. Mortensdatter Vognsen) og N. N. Thomasdatter Kaas. Gift Gertrud Munk, t formentlig 1541, d. af Anders M. (død 1504) og Else Due (død tidligst 1505).

Bibliografi

F. Hvass: Saml. af medd. om personer og familier af navnet H. II IV V, 1864–90. Danm.s adels årbog XV, 1898 215. T. A. Becker i Orion I, 1843 245–66. A. Heise i Kirkehist. saml. VII, 1869–71 532–51. Samme i Diplomatarium Vibergense, 1879 indledn. XLVII.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig