Johannes Kaarsberg

Johannes Kaarsberg, Peder Johannes Fredenreich Kaarsberg, 21.4.1856-25.3.1917, kirurg, gynækolog. Født i Græse, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). K. blev student 1873 fra Herlufsholm, studerede først teologi og tog hebraicum, men blev så mediciner som broderen og tog medicinsk eksamen 1881. I de følgende tretten år uddannede han sig hos datidens hver på sit felt bedste læger; først var han 1881–82 kandidat på Dronning Louises børnehospital hos H. Hirschsprung og derefter 1882–85 assistent ved Frbg. hospital hos Frantz Howitz i dennes glansperiode som gynækologiens banebryder i Danmark. Dette blev den afgørende impuls for K.s livsmål, og her skrev han også sin disputats, tilegnet Howitz, Om den Emmetske Ruptur, som han 1884 forsvarede for doktorgraden. Han var derefter kandidat ved kommunehospitalet 1885–86 og blev 1887 assistent hos prosektor Siegfried Borch (1849–1933) sst. hvorpå han 1888–91 var reservekirurg hos Howitz' nære ven, C. Studsgaard ved kommunehospitalets afd. I og her fik en videregående kirurgisk uddannelse. Forløsningskunsten lærte han hos A. Stadfeldt på Fødselsstiftelsen hvor han var kandidat 1891–92 og underaccoucheur 1892–94. 1893 blev K. leder af Kbh.s poliklinik for kvindesygdomme, en plads han bestred med usvækket interesse gennem 23 år, og hvori han dels viste både evner og lyst til at virke som lærer for de studerende og dels erhvervede sig megen erfaring og viden. Naturligt nok fik K. da han 1894 nedsatte sig i Kbh. en hurtigt voksende praksis som accoucheur og gynækolog, men med sin meget grundige gynækologisk-kirurgisk-obstetriske uddannelse stilede han – ligesom tidligere Howitz – mod professoratet i obstetrik og gynækologi. I konkurrencen 1897 om dette – efter Stadfeldts død – besejredes han af den, vel som praktiker ringere, men i videnskabelig henseende mere produktive Leopold Meyer. Udfaldet var nok en skuffelse for K., men dog næppe så stor som da han siden blev forbigået ved besættelsen af en kommunal overkirurgstilling.

K.s rige evner som gynækolog og kirurg kom dog snart til udfoldelse, 1900 ansattes han som overlæge ved Skt. Lukas stiftelsen, oprindelig en lille vuggestue og børneplejestation i Nørre Allé, og oparbejdede ved sin energi og alsidige dygtighed parret med en enestående elskværdig humanitet hurtigt denne beskedne virkeplads til et landskendt og hurtigt voksende hospital, der tillige blev en meget søgt uddannelsesplads for de i gynækologi og underlivskirurgi interesserede læger. Af karakter og personlighed var K. i sjælden grad tiltalende og helstøbt, altid ens mod alle, ligefrem og ligetil, altid i velgørende ro og bredende tryghed om sig ved sin viden og dygtighed; som diagnostiker og som operatør var han desuden ualmindelig rolig og sikker, i den vaginale operationsteknik næppe overgået herhjemme. For sine assistenter var han en faderlig og trofast ven der ved sit eksempel stræbte efter at lære dem redelig undersøgelse og sandfærdig journalskrivning, opmuntrede dem til litterært arbejde og lærte dem foragt for forloren videnskabelighed. Hans elever hædrede ham da også på hans tresårsdag 1916 med et festskrift. Selv om det faldt K. vanskeligt at finde tid til videnskabelig produktion har han dog præsteret gode arbejder om mastitisbehandling, fjernelse af underlivssvulster pr. vaginam, periuterine blødninger, ekstrauterin graviditet, barselfeber, inflammatoriske adnexlidelser, prolapsus uteri, fibromyomer m.m., foruden talrige demonstrationer i foreningen for gynækologi og obstetrik. K. var censor ved medicinsk eksamen 1898–99, formand i Medicinsk selskab 1904–06, meddommer ved de kirurgiske og obstetriske konkurrencer 1906 og 1910, medlem af bestyrelsen for Nordisk kirurgisk forening 1909–13. – Tit. professor 1900.