Leopold Meyer, 1.11.1852-23.5.1918, læge. Født i Kbh. (Mos.), død sst., urne på Bispebjerg kgd. M. blev student 1870 fra Mariboes skole (Kbh.), tog lægeeksamen 1875, var 1876-77 kandidat ved Frbg. hospital og assistent hos Frantz Howitz, der vel havde tabt i konkurrencen med A. Stadfeldt om professoratet i obstetrik, men i stedet var blevet en fører for Nordens unge læger i gynækologi og underlivskirurgi. Howitz kom foruden ved sin faglige dygtighed også ved sin personlighed til at øve megen indflydelse på M.s udvikling. M. søgte derefter obstetrisk uddannelse som kandidat og klinisk assistent hos Stadfeldt ved Den kgl. fødsels- og plejestiftelse i Amaliegade, og efter turnustjeneste ved kommunehospitalet i et år forsvarede han 1880 for doktorgraden disputatsen Uterinsygdomme som Ste-rilitetsaarsag; ideen til det grundige arbejde og det kliniske materiale dertil var ham overladt af læremesteren Howitz. M. foretog nu en godt etårig studierejse til de betydeligste accoucheurer og gynækologer i Tyskland, Frankrig og England, hvor han bl.a. besøgte Th. Spencer Wells (1818-97) i London og studerede ved det endnu i vore dage berømte Rotunda hospital i Dublin, samt i Nordamerika hvor han bl.a. besøgte Th. Emmet (1828-1919). Efter hjemkomsten var M. reservekirurg ved kommunehospitalet 1882-84 hos Howitz' ven, C. Studsgaard, og blev så underaccoucheur hos Stadfeldt 1885-87 hvorefter han praktiserede i Kbh. som gynækolog og fødselshjælper med privatklinik i de følgende ti år samtidig med at han udfoldede en rig litterær produktion. Fra barndomshjemmet var M. opdraget til jernflid, pligtfølelse og nøjsomhed, egenskaber der prægede hele hans livsførelse; hans intelligens var usædvanlig klar, skarp og meget kritisk - også selvkritisk -, hans opfattelse hurtig og hans tilegnelsesevne for teoretisk stof nærmest ubegrænset; hans belæsthed blev derfor uhyre og var tillige støttet af en sjælden hukommelse. Med disse evner var det naturligt at M. tidligt var videnskabeligt interesseret og litterært meget produktiv.

Straks efter hjemkomsten fra udlandet begyndte M. at forelæse som privatdocent i fødselsvidenskab og gynækologi over Det normale Svangerskab, Fødsel og Barselseng; forelæsningerne udkom 1882 (2. udg. 1891, 3. udg. 1899), og endvidere udgav han 1890 Menstruationsprocessen og dens sygelige Afvigelser (oversat til tysk) og 1891 Den første Barnepleje populært fremstillet (8. opl. 1915). Sammen med Howitz udgav han 1897 Laerebog i Gynækologi (2. udg. 1901) og skrev i disse år desuden talrige mindre afhandlinger, fortrinsvis i Howitz' Gynækologiske og obstetriske Meddelelser (1877-93) hvori også de meget grundige obstetrisk-gynækologiske litteraturoversigter der senere fortsattes i Nordiskt medicinskt arkiv. Efter Stadfeldts død sejrede M. 1897 i konkurrencen om professoratet i fødsels-videnskab, kvindesygdomme og spæde børns sygdomme over Johannes Kaarsberg, den anden af Howitz' betydeligste elever, der vel som praktiker var M. overlegen, men var betydeligt mindre produktiv i videnskabelig henseende. Også som universitetslærer vedblev M. at udfolde en rig litterær virksomhed og ydede flere originale bidrag til tidens obstetrisk-gynækologiske spørgsmål; han var ikke nogen nyskabende videnskabsmand, men søgte ivrigt at tilegne sig alt nyt i faget og gennemprøvede det grundigt og kritisk inden han tog stilling dertil. Obstetrikken blev alle dage hans hjertebarn, og der er næppe det område her hvortil han ikke har ydet selvstændigt bidrag, men både her og i gynækologien hæmmedes hans praktiske virke af at han som operatør ikke havde nogen heldig hånd; til trods for at han utrættelig søgte at forbedre sin operationsteknik nåede hans praktiske færdighed aldrig på højde med hans evne til at stille den rette diagnose og operationsindikationerne.

På sin vis kom dette dog også den danske obstetriske skole til gode idet den derved blev holdt i nogen grad fri af den store og ukritiske operationsbølge der i M.s overlægetid skyllede hen over landene.

Sammen med Howitz stiftede M. 1898 Foreningen for gynækologi og obstetrik, den første specialforening i Danmark, og efter Howitz' død 1902 var M. dens permanente og usvækket interesserede formand; i diskussionerne her kom hans store viden og kritiske, dialektiske begavelse til fuld udfoldelse. Den gamle fødselsstiftelse i Amaliegade overtog og videreførte M. i god stand efter Stadfeldt med nogle få senge for kvindesygdomme; efter M.s spartanske planer byggedes de nye fødeafdelinger på Rigshospitalet der åbnedes 1910; til universitetsafdelingen A knyttedes nu en gynækologisk afdeling med 35 senge, og jordemoderundervisningen der i mange år havde slidt på universitetslærerens kræfter henlagdes til fødeafdeling B som blev jordemoderskole og overtoges af E. Hauch. Sin afdeling og undervisningen af de unge læger dér ledede M. med fast hånd, præcision og utrættelig energi ved nat som ved dag. Som lærer for studenterne havde M. usædvanlige pædagogiske evner til personlig, klar og kritisk fremstilling af stoffet, og han trættedes aldrig ved de gennem årene nødvendige gentagelser. Han nedlagde et stort arbejde i forelæsningerne som han efterhånden udgav; til de tidligere bøger føjede han 1906 Svangerskabets Patologi og 1914 anden del af hovedværket Lærebog i Fødselshjælpen, Fødselens og Barselsengens Patologi, 1915 første del (2.udg. 1921) som var en omarbejdet 4.udg. af Det normale Svangerskab, fødsel og Barselseng, og 2.udg. af Svangerskabets Patologi (ny udg. 1920 ved S. Aa. Gammeltoft og E. Essen-Möller samt 1936). Denne for sin tid og Norden betydelige lærebog giver et fuldgyldigt udtryk for den danske obstetriks standpunkt i begyndelsen af 1900-tallet og viser M. som en værdig arvtager af den danske obstetriks store traditioner fra C. J. Bergers og M. Saxtorphs dage. - For jordemødrene og deres kår interesserede M. sig varmt, og han var formand for Den alm. danske jordemoderforening 1902-11, hans mangesidige og altid dybtgående interesser spændte i øvrigt foruden over politik og samfundsforhold også over litteratur og kunst. Af sundhedskollegiet var han medlem 1905-07.

M.s navn og virke var meget anset i udlandet, og han var medlem og æresmedlem af adskillige udenlandske selskaber. For det skandinaviske samarbejde var han meget virksom og skattet som personlig ven med de samtidige betydelige fagfæller, K. Brandt i Oslo og Essen-Möller i Lund; i Nordisk kirurgisk forening var han medlem af styrelsen 1899-1907.

Familie

Forældre: grosserer Meyer Jacob M. (1814-72) og Rebekka Levysohn (1823-95). Gift 28.10.1884 i Kbh. (Mos.) med Emma Josephine Bendix, født 16.4.1863 i Kbh. (Mos.), død 8.9.1907 sst., d. af hof-manufakturhandler Jacob Moritz B. (1821-97) og Frederikke Emilie Weil (1838-97). - Bror til Emil M. (1856-1913), J. F. M. og Karl M.

Udnævnelser

R. 1903. DM. 1917.

Ikonografi

Silhouet af Carl Julius Salomonsen, 1886. Tegn. af Alfred Schmidt, 1910. Mal. af G. Seligmann (Fr.borg). Klippet silhouet (sst.). Tegn. af Kr. Sinding-Larsen, 1915. Buste af L. Brandstrup, 1917 (Rigshosp.). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1880 131f. - Bibl. for læger 6.r.Xl, 1881 148-52 (anm. af M.: Uterinsygdomme). V. Meisen i Politiken 24.5.1918. J. P. Hartmann i III. tid. 2.6. s.å. Foren, for gynækologi og obstetriks forhandl. 4.12.1918. S. A. Gammeltoft i Ugeskr. for læger LXXX, s.å. 881-88. Vict. Albeck i Hospitalstid., s.å. 749-52. C. J. Salomonsen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. s.å. 141-45. Samme i Lægeportrætter fra det 19. årh., ved Ludv. Kraft, 1931 87 152f. Gordon Norrie i Danm.s jordemødre, red. W. Nellemose, 1935 129. Gustav Albeck i Asklepios' tjenere, udg. A. Aggebo II, 1937 126-28. Axel Tofte sst. 197-200. Dyre Trolle: Fødselsstiftelsen i Kbh., 1962 50-55. - Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig