Nicholas Tuite

Nicholas Tuite, 1705-15.11.1772, plantageejer, købmand. Født på Montserrat, Vestindien, død i London, begravet sst. (St. Pancras kgd.). T. var af irsk familie fra Tuitestown i grevskabet Westmeath. Familiens godser skal være blevet konfiskeret pga. oprør mod kronen. På Montserrat drev han plantagedrift og handlede på St. Croix med levnedsmidler og slaver, men som katolik havde han ikke ret til fri religionsudøvelse. 1749 besøgte han St. Croix og blev så godt modtaget af guvernøren at han mod løfte om at måtte tage en kapucinermunk med til øen besluttede sig til at løse dansk borgerskab. 1754 besøgte han Kbh. og fik af kongen tilstået fri religionsudøvelse for katolikkerne i dansk Vestindien, desuden blev det tilladt at have en katolsk kirke på St. Croix. Samtidig med statens overtagelse af De dansk-vestindiske øer 1755 udstrakte man Danske lovs gyldighed hertil. 1756 kom der i London en engelsk oversættelse af loven. I forordet hertil takkes T. for at have støttet denne udgivelse. I et af Det kgl. biblioteks eksemplarer af den engelske udgave (Heilmstierne saml.) findes indlagt nogle "observationes" af Engelbrecht Hesselberg om oversættelsen. Heri hævdes det at oversættelsens udeladelse af en række afsnit om religionen kan skyldes T.s konfessionelle tilhørsforhold.

I dansk kolonihistorie huskes T. først og fremmest som hovedmanden bag koloniseringen af St. Croix. Han overtalte således mange af sine landsmænd og trosfæller til at slå sig ned på øen og finansierede deres køb af plantager. "I alt skal han have ført et tusind hvide og sorte med sig til øen" (J. O. Bro-Jørgensen). 1766 ejede han selv flere plantager på St. Croix og var partsejer af andre.

T. hører ligesom Christopher Mac Evoy til de mange dansk-vestindiske finansmatadorer om hvem dansk historisk forskning kun har fremdraget meget lidt. Det er hyppigt blevet hævdet at familien Schimmelmann var den største slaveejer i dansk Vestindien. Men historikeren Jørgen Bach Christensen har påpeget at såvel familien Mac Evoy som familien Tuite ejede flere slaver (Kolonisamfundet på St. Croix i sidste halvdel af det 18. årh., spec.afhandling fra Århus univ., 1978). Imidlertid var T. en god ven af den engelske absentee planter John Baker, hvis instruktive dagbog blev udgivet 1931. Dagbogen indeholder bl.a. en skildring af en rejse som T. foretog sammen med Baker til Danmark, Holland og Tyskland. I Kbh. blev T. modtaget af kongen og flere af de ledende ministre, bl.a. J. H. E. Bernstorff, J. L. Holstein til Ledreborg og A. G. Moltke. Han blev her hyldet som grundlægger af kolonien på St. Croix. Fra St. Croix drog T. til London hvor han slog sig ned som købmand. T.s bevarede breve viser at han under opholdet her opretholdt en fortrolig kontakt med ledende danske ministre. Ved sin død efterlod han sig en meget betydelig formue. En datter Eleanor (1732-1809) blev gift med Thomas Selby (1711-87). Deres søn, baron Charles Selby slog sig ned som købmand i Kbh. T.s eneste søn Robert (død 1813) overtog plantagerne på St. Croix og søgte og opnåede 1776 dansk indfødsret. I sagen anføres det at Robert Tuite ejede tolv plantager på St. Croix. I midten af 1780erne fik Robert Tuite og andre dansk-vestindiske plantageejere bevilget et større dansk statslån, således at gælden til de hollandske handelshuse kunne blive saneret. Robert Tuite skyldte ca. ½ mio. rdl. i Holland.