Theodor Oldenburg

Theodor Oldenburg, Theodor Wilhelm Oldenburg, 27.9.1805-26.5.1842, præst, salmedigter. Født i Kbh. (Frue), død i Sorterup, begravet sst. O. blev student 1822 fra Borgerdydskolen i Kbh. og cand.teol. 1826. Derefter underviste han i græsk og religion på Borgerdydskolen og blev 1830 ordineret og kaldet til sognepræst for Sorterup og Ottestrup menigheder. Fra drengeårene var O. nær ven af P. C. Kierkegaard, med hvem han senere førte en stadig brevveksling. I dennes fædrene hjem på Nytorv var O. en hyppig gæst i en kreds af unge teologer med N. F. S. Grundtvig som det samlende midtpunkt, og hvis kirkekamp imod professor H. N. Clausen her blev fulgt på nærmeste hold med sympati og engagement. En del af denne kreds mødtes fra 1833 i "Det sydvestsjællandske Broderkonvent", hvor 12 sognepræster månedligt kom sammen for at drøfte fælles initiativer over for det træge åndelige liv i sognene, der økonomisk var mærket af landbrugskrisen og åndeligt udsultet af en hendøende rationalisme. Præsterne engagerede sig i de nye gudelige forsamlinger som på denne egn blev inspireret og protegeret af foregangsmanden, greve F. A. Holstein til Holsteinborg. Desuden arbejdede broderkonventet for frihed til sognebåndsløsning – O. forfattede 1839 et protestskrift herom – og fritagelse for tvangsdåb af baptisters børn, samt for en ny salmebog og et nyt ritual og endvidere for Dansk missions selskab, stiftet 1821. De grundtvigske kirkelige frihedskrav fandt ingen ven i biskop J. P. Mynster, der spottende kaldte konventsognene "det hellige land". O. udsendte 1835 Nogle Bemærkninger i Anledning af Hr. Dr. og Professor Clausens Angreb paa den kirkelige Forsagelse ved Daaben, en lille bog som Søren Kierkegaard læste korrektur på.

1837 blev O. medlem af direktionen for Dansk missions selskab og efterfulgte C. F. Rønne som redaktør af Dansk Missionsblad, hvilket hverv han bestred til sin død. Trodsende biskop Mynster gik O. her klart ind for Grundtvigs tanker. 1840-42 udgav O. sammen med P. C. Kierkegaard Nordisk Tidsskrift for christelig Theologi, hvortil bl.a. Grundtvig leverede bidrag. O. skrev artikler til Nordisk Kirketidende og bragte oversættelser af Davids salmer, og til Missionsbladet begyndte O. selv at digte salmer. Til Missionssel-skabets sommermøde 14.6.1840 i Grundtvigs Vartov skrev O. fire nye salmer. Det er de Fire af hans fem salmer i Den danske Salmebog 1953. Bedst kendt er vist Dybe, stille, stærke, milde.

Med W. A. Wexels Christelige Psalmer, 1840 indførtes syv af O.s salmer i Norge, hvortil føjedes fire nye i en senere udgave. Fire findes stadig i M. B. Landstads rev. kirkesalmebog 1924. O.s salmer synges på alle de nordiske sprog og har fundet vej over Atlanten i engelsk oversættelse og ud på missionsmarkerne i Kina og Indien (på de respektive sprog). "Hedningemissionens forsanger i vort kirkekor" er O. blevet kaldt (Chr. Ludwigs).