Astrid Friis

Astrid Friis, 1.8.1893-31.7.1966, historiker. Født i Lemvig, død i Kbh. (Helligåndsk.), begravet sst. (Ass.). F. blev student fra Nørre gymnasium (Karen Kjærs skole) i 1913 og begyndte at studere historie ved Kbh.s univ. med skoleembedseksamen som mål, men skiftede i sit tredje studieår til magisterkonferens som hun bestod 1920. Hun nåede at deltage i Kr. Erslevs sidste kildekritiske kursus og hørte hans afsluttende forelæsninger om historisk metode og historiens filosofi. Påvirkningen fra Erslev blev betydningsfuld, men langt mere kom Erik Arup til at betyde for F.s videnskabelige udvikling. Af ham lærte hun den problematik som findes i hendes bedste arbejder: samspillet mellem politisk, finansiel og økonomisk historie, men dog således at tyngdepunktet hos F. kom til at ligge i de to sidstnævnte områder.

Efter Årups råd opgav F. sine tidligere planer om at fordybe sig i kolonihistorie og gav sig i kast med et studium af Englands historie under Elizabeth I og de første Stuarter. Det virkede som en frigørelse fra den efter hendes mening alt for tysk påvirkede danske historieforskning. Studierne fortsattes 1921-22 i London hvor F. på Public Record Office og British Museum indsamlede det materiale der udmøntedes i disputatsen Alderman Cockayne's project and the cloth trade. The commercial policy of England in its main aspects 1603-1625, 1927. Allerede ved sin fremkomst blev bogen modtaget med stor anerkendelse af engelske specialister, og skønt senere forskning har revideret adskillige punkter er den blevet stående som et standardværk. Dens hovedfortjeneste er nok mindre redegørelsen for Cockayne's mislykkede forsøg i årene 1614-17 på at forvandle Merchant Adventurers' eksport af ubehandlet klæde til en eksport af farvede, færdigbehandlede stoffer. Mere betød påvisningen af at kildematerialet kan give kvantitative oplysninger om handelens omfang og de enkelte handelshuses andel heri. Vigtig var også analysen af modsætningsforholdet mellem London og de nordengelske havnebyer samt, i tilknytning hertil, af den politiske trekant James I – Privy Council – Parlamentet.

Som en forløber for disputatsen havde F. 1925 offentliggjort Bemærkninger til Vurdering af Øresundstoldregnskaberne og Principperne for deres Udgivelse (Historisk Tidsskrift 9. r. IV) hvor en sammenligning skib for skib af indførslerne i de engelske Port Books og i Øresundstoldregnskaberne førte til den konklusion at de danske regnskaber nok registrerede antallet af passerede engelske skibe med stor nøjagtighed, men var mangelfulde m.h.t. angivelse af afgangshavn og ladning idet der dog indtrådte en forbedring på det sidste punkt efter indførelsen af en særlig dansk visitation i 1618. Afsluttende rettedes en ganske hård kritik mod Nina Bangs principper for udgivelsen af det store tabelværk om skibsfarten og varetransporten gennem Øresund, og til F.s ubehagelige overraskelse blev denne kritik udnyttet fra politisk side til angreb på udgiveren der nu var undervisningsminister. Det medvirkede til at F. først 10 år senere, i Scandia VIII (1935), videreførte sin kritik der nu også omfattede de i mellemtiden udsendte bind af tabellerne. Interessen for Øresundstoldregnskaberne kølnedes ikke. I Rosenobeltolden eller Skibstolden i Sundet i Tiden omkring 1550 (Festskrift til Erik Arup, 1946) behandledes toldadministrationen i Christian IIIs tid, i The Two Crises in the Netherlands in 1557 (The Scandinavian economic history review I, 1953) og i La valeur documentaire des comptes du péage du Sund. La periode 1571 à 1618 (Les sources de l'histoire maritime en Europe, 1962) udnyttedes Øresundstoldregnskaberne ikke blot til at belyse transittens omfang, men også som prishistorisk kilde, og det påvistes hvorledes Østersøhandelen påvirkedes af og selv påvirkede udviklingen i religionskrigenes Vesteuropa. Det planlagte værk om den engelske Østersøhandel og en tilsvarende plan om udgivelse af Øresundstoldregnskabernes prismateriale nåede derimod ikke ud over indsamlingsstadiet.

Andre bidrag til europæisk historie er Forbindelsen mellem det europæiske og asiatiske Kobbermarked (Scandia XII, 1939) hvor F. med inddragelse af nye aspekter støttede studiekammeraten og vennen Albert Olsen i dennes diskussion med Eli F. Heckscher, og Den nyere Tids Begyndelse ca. 1491-1660 (Gyldendals Verdenshistorie III, 1937) der nok er den bedste danske fremstilling af denne periodes europæiske historie, om-end nu på mange punkter forældet.

Erfaringerne fra arbejdet med engelsk historie kom F. til gode i hendes bredt anlagte studier af Danmarks historie i Christian IIIs tid. Hovedresultatet heraf var de to store afhandlinger Kansler Johan Friis' første Aar (Scandia VI-VI I, 1933-34) og Rigsraadet og Statsfinanserne i Christian IIIs Regeringstid (Historisk Tidsskrift 10.r.VI, 1942). I den første afhandling imødegik F. Knud Fabricius' indvendinger mod andet bind af Erik Årups Danmarks Historie og påviste Johan Friis' afgørende betydning for reorganisationen af den danske statsforvaltning efter Grevens fejde. Fortsættelsen fulgte med den anden afhandling hvor lensreformen, som Kr. Erslev havde behandlet i sin disputats, fremtrådte i nyt lys. Mod Erslev, der havde betragtet kongemagtens sejr over adelen som det afgørende træk, fremhævede F. den rolle som rigsrådet og især rigsembedsmændene spillede i arbejdet for at modernisere den danske statsforvaltning. Karakteristisk for disse afhandlinger som for andre dele af F.s forfatterskab er den interesse der vises for personerne. Den fører videre til de mange biografier hun skrev til 2. udgave af Dansk biografisk Leksikon (1933-44). Også andre områder blev opdyrket. Til historiografien leveredes et vigtigt bidrag med Nogle Betragtninger over Arild Huitfeldt og Danmarks Riges Krønike (Til Knud Fabricius, 1945) hvor forholdet mellem Arild Huitfeldts og Niels Krags skildringer af Christian IIIs historie belyses, og der var gjort forstudier til en videreførelse af denne undersøgelse.

F. var økonomisk uafhængig og kunne således hellige sig sin forskning uden at være afhængig af en stilling. Hun søgte professorat ved Århus univ. 1939, men C. O. Bøggild-Andersen blev foretrukket. F. mente selv at hendes køn havde været en belastning i konkurrencen med mandlige fagfæller hvortil kom at økonomisk historie på den tid var en mindre anset disciplin. Et betydningsfuldt skridt mod anerkendelse var dog hendes indvælgelse 1942 sammen med Povl Bagge i Den danske historiske Forenings bestyrelse. I fællesskab overtog de redaktionen af Historisk Tidsskrift hvad der udadtil markerede et forlig mellem hidtil uforsonlige grupper i den danske historikerverden. Samarbejdet varede til 1965 da F., som 1962-64 tillige havde været foreningens formand, udtrådte af bestyrelsen. Som påskønnelse af hendes mangeårige indsats udnævntes hun til æresmedlem.

1946 overtog F., efter konkurrence med Aksel E. Christensen, det ved Knud Fabricius' afgang ledigblevne professorat i historie ved Kbh.s univ. Hun blev derved Danmarks første kvindelige professor, men hendes forudsætninger for at undervise var ikke de bedste. Den mundtlige fremstilling var vanskelig at følge og langt fra på højde med den skriftlige. I øvelserne med en mindre kreds af engagerede studenter kunne F. derimod virke som en inspirerende vejleder, hendes faglige judicium var overordentlig sikkert, også når der var tale om arbejder uden for hendes egentlige område, og hun fulgte sine elevers første videnskabelige forsøg med opmuntring og trofast interesse.

Med professoratet fulgte mange andre forpligtelser. Straks efter udnævnelsen blev F. inddraget i det prishistoriske arbejde som efter internationale retningslinjer udførtes ved Institutet for historie og samfundsøkonomi, og efter Albert Olsens død 1949 overtog hun ledelsen heraf. Resultatet forelå 1958 med A History of prices and wages in Denmark 1660-1800 I, ved F. og Kristof Glamann. I perioden 1949-55 var F. næstformand og kasserer i instituttets bestyrelse og som sådan med til at gennemføre dets afvikling der efterfulgtes af oprettelsen af tre universitetsinstitutter. For det nye historiske institut var F. forstander til sin afgang 1964 og havde i denne egenskab ansvaret for organisation og indretning af nye lokaler i Bispetorvsannekset.

Blandt talrige andre hverv som F. varetog til sin død kan nævnes formandsposterne i Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie (fra 1948) og i Den danske komité for historikernes internationale samarbejde (fra s.å.). Med oprettelsen 1952 af The Scandinavian Society for Economic and Social History and Historical Geography og påbegyndelsen af det engelsksprogede tidsskrift The Scandinavian economic history review, hvor F. var henholdsvis medstifter og medlem af redaktionskomiteen, opfyldtes et gammelt ønske om at gøre skandinavisk forskning på disse områder internationalt tilgængelig. Hun deltog også med iver i det internationale samarbejde. Til historikerne ved Lunds universitet følte F. en særlig tilknytning som var rodfæstet i 1930erne da hun skrev i Scandia, og i 1946 indvalgtes hun i Vetenskapssocieteten i Lund. Kort før sin halvfjerdsårsdag udnævntes hun til æresmedlem af den amerikanske Economic History Association. På selve dagen (1963) modtog hun et festskrift med afhandlinger af kolleger og elever og med en bibliografi ved Nils-Henning Jeppesen.