Knud Rud

Knud Rud, Knud Jørgensen Rud, d. 27.3.1554, til Vedby og Møgelkær, rigsråd. Begravet i Ruds-Vedby k. Lisbet Bryskes slægtebog beretter at R. var lærd og skulle have været biskop, men ikke ville. 1504 fik han et kanonikat i Roskilde og havde dette endnu 1509. At han opgav den gejstlige stand skyldtes sikkert broderen Ottes n.å. påfølgende død. I dennes sted havde han forinden overtaget befalingen på Borgholm, men måtte nov. 1510 efter atten ugers belejring overgive slottet til svenskerne; trods løfte om fri afmarch blev han med den øvrige besætning gjort til fange hvad han var endnu maj n.å. 1517 overtog han bispelenet Venslev som dengang næsten gik i arv inden for hans slægt; 1520 føjede han hertil pantelenet Ranes gods i Kalø len. 1523 fornyede han sin troskabsed til Christian II og forlenedes med Sæbygård; han deltog derefter til det sidste i Kbh.s forsvar og fik ved overgivelsen tilsagn om at måtte beholde sine forleninger. Han sluttede sig nu loyalt til Frederik I, men forblev samtidig både i kraft af slægtstraditionen og som bispelig lensmand katolicismen tro. 1524 deltog han i adelens forbund mod det lutherske kætteri, n.å. i forhandlinger med Søren Norby. Senest 1527 blev han ridder, sendt 1529 medlem af rigsrådet; s.å. forlenedes han med Korsør slot som han beholdt til sin død, og fik nyt livsbrev på Venslev; ved samme tid havde han i to kortere perioder ligeledes Gjorslev i forlening af Roskildebispen. - Under grevefejden sluttede han sig nødtvungent til grev Christoffer, men under adelsjagten jan. 1535 søgte han tilflugt på Joachim Rønnows stærke fæstning Dragsholm i hvis heldige forsvar han derefter deltog, mens Christian II's tilhængere hærgede og plyndrede både på Vedbygård som han siden måtte ombygge, og på Korsør slot. Senere, da bladet havde vendt sig, førte han Christian III's krigsfolk mod Kalundborg. Da han godkendte kirkeforandringen bevarede han sin plads i rådet, og efter kongens udsoning med den danske adel fik han atter lov at spille en vis rolle; 1541 sendtes han som gidsel til Gustav Vasa, n.å. som gesandt til underhandling med nederlandske sendebud til Bremen; 1548 fulgte han den unge prins Frederik (II) på den norske hyldingsrejse.