Paul Sarauw, Paul Frederik Sarauw, 30.11.1883-24.4.1959, forfatter, journalist. Født på Frbg, død i Kbh., urne et ukendt sted i Frankrig. Efter en barndom hovedsagelig tilbragt i Frankrig blev S. student fra Slomanns skole hvor han havde bl.a. Viggo Stuckenberg som lærer. Cand.phil. blev S. 1902. Allerede da var han i Aftenbladet begyndt at skrive i den let causerende stil han siden kom til at beherske til fuldkommenhed. Han var medarbejder ved Ekstra Bladet til 1911, derefter ved Politiken. 1940 overgik S. til Det berlingske hus, først til BT, siden til Berlingske Tidende. 1927–30 var han direktør for Scala teatret. En væsentlig del af S.s forfatterskab er teatertekster og filmmanuskripter i de lettere genrer. Sammen med Julius Magnussen skrev han farcen En slem dreng, 1908 og lystspillet Den store afdøde, 1909 der havde succes også i Wien og Berlin. S. har skrevet lystspil, folkekomedier og farcer til så at sige alle københavnske teatre. Sammen med Johannes Dam var S. husdigter til Frede Skaarups overdådigt opsatte, inkarnerede københavnerrevyer på Scala teatret, hvor Carl Alstrup var en af hovedkræfterne og havde stor succes med flere af de af S. forfattede monologer. Store folkelige successer blev Peter den Store, 1930 og Den kloge mand, 1936 (som film 1937), skrevet som de var med særligt henblik på henholdsvis Peter Malbergs og Carl Alstrups folkekære og originale skuespillertalenter. S. havde et let, sikkert og umiddelbart greb om det scenisk effektfulde, bl.a. i kraft af en intuitiv viden om det overraskendes og det pludseliges komiske virkning, når det fungerer som konklusion på en scenisk situation, samtidig med at det sætter situationen i perspektiv gennem en ny funktion i en større helhed. Ved hjælp af en fint karakteriserende, træfsikker replikkunst fik S. sine sceniske typer til at leve efter gode gamle, evigt gyldige, kontrastfyldte teateropskrifter. I løbet af 1930'erne, -40'erne og -50'erne var S. manuskriptforfatter til nogle af disse års største kassesuccesser i dansk underholdningsfilm, hovedsagelig hos John Olsen på Saga Film. Den første var Skal vi vædde en million, 1932, den sidste Styrmand Karlsen, 1958. Endvidere bl.a. Frøken Kirkemus, 1941 og Den gamle mølle på Mols, 1953. Allerede som student oversatte S. Oscar Wildes Salome. Det blev i årenes løb til over 200 oversættelser fra fransk, engelsk og tysk. I det såkaldt glade København op til første verdenskrig var S. en kendt skikkelse mellem den ungdom der udfoldede sig i Studentersamfundet og på Café Bernina på Strøget. Essensen af S.s fornemmelse for det specifikt københavnske kommer til udtryk i hans journalistik, især i de meget læste og i høj grad gouterede parketartikler som han under mærket St. Paul skrev som komiske kommentarer til teatrenes premierer. Med en humor af en egen saftig og burlesk karakter boltrer han sig med en opfindsomhed og sproglig fantasi der gør dem til små journalistiske perler.

Familie

Forældre: kaptajn Christian Sarauw. (1824–1900) og Maria B. Ring (1857–1927). Gift 1. gang 19.11.1910 i Kbh. (Helligg.) med Kirsten (Kisse) Karen Hvid, født 13.7.1890 i Kbh. (Jac), død 23.11.1972 i Helsingør (gift 2. gang 1924 med direktør Johannes Niels Frederik Larsen, 1882–1936), d. af cykelhandler, senere direktør Sylvester Hvid (1866–1928) og Anna J. D. Kragh (1867–1947). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 10.12.1928 i Kbh. (Petri) med Leis Lassen, født 5.7.1910 i Dragør, død 23.5.1980 i Kbh. (gift 2. gang 1960 med bankier, vekselerer Oscar Herbert (Herberth) Begtrup Møller, 1901–66), d. af journalist Alfred (Alf) L. (1877–1931) og journalist Louise Annette Marcussen (Loulou Lassen) (1876–1947). Ægteskabet opløst. Gift 3. gang 5.11.1930 i Søllerød med skuespiller, senere cirkusdirektør, sidst minkfarmer i Grønholt, Ingeborg Bruhn Bertelsen, født 26.4.1894 i Kbh., død sommeren 1977 i Wisconsin; USA, d. af malersvend, senere -mester Bertel B. (1863–1944) og Cathrine Marie Bruhn (1862–1946). Ægteskabet opløst. Gift 4. gang 10.12.1934 i Rungsted (b.v.) med ovenn. Leis Lassen.

Ikonografi

Tegn. af H. Jensenius, 1919 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

P. S.: – så vidt jeg husker ..., 1954 (erindr.). – Henrik Rechendorff i Berl. tid. 25.4.1959. Axel Kjerulf i Politiken 26.4. s.å.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig